Gennem tiden har der været mange anerkednte psykologer, der har ændret måden vi tænker på den menneskelige psyke. En af dem er Daniel Stern, der især har udmærket sig på feltet omkring børn og spædbørns psykologi.
Hvem er Daniel Stern? Daniel Stern var en amerikansk psykoanalytiker, der blandt andet arbejdede ved Cornell University i New York og Universite de Genéve i Schweiz. Daniel Stern var især beskæftiget med børnepsykologi. Blandt andet var han med til at dokumentere, at spædbørn er mere aktivt udadrettet, end man hidtil troede var tilfældet.
Daniel Stern blev født i 1934 og døde i 2012. Han betragtes generelt for at placere sig i spændingsfeltet mellem forskning og mere klinisk arbejde, nærmeste bestemt mellem psykoanalyse og udviklingspsykologi, mellem beskrivelsen af interpersonelle og intrapsykiske processor.
Igennem dette arbejde har han haft stor betydning for, hvordan man begyndte at arbejde med børn og pædagogik generelt. Blandt andet vil mange mene, at han har haft enorm betydning for at begrebet “Det kompetente barn” er blevet så anerkendt og brugt.
Han var også meget anerkendt og beundret i sit arbejde, hvor han brugte videooptagelser af spædbørns interaktion med deres mødre, hvilket lagde stor grund til noget af hans bedste og mest anerkendte arbejde.