top
Google Analytics
Opdateret d. 25.5.2017
Oprettet d. 22.12.1999
Søg i psykologibasen.dk


V/W

Startsiden - A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P/Q - R - S - T - U - X/Y/Z - Æ/Ø/Å - Intern/Musik
Features - Filosofi - Forum - Galleri - Links - Litteratur - Myter - Redaktion - Terapi - Vejledning - wahlstroem.dk



Validitet:

Spørgsmålet om hvorvidt man har målt det, man ønskede at måle.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Venstrehåndethed:

Mere end 90% af verdens befolkning benytter højre hånd til specialiserede én-håndsopgaver - de er højrehåndede. Ved at studere og analysere værktøj og våben fra stenalderen, frakturer i hjerneskallen fra forskelligt jagtbytte, samt hulemalerier, har man kunnet slutte, at højrehåndethed gennem hele menneskehedens historie har været den dominerende orientering.

Det er velkendt, at højrehåndethed forbindes med venstresidig hjernedominans, hvorfor man populært siger, at venstrehåndede tænker med den større side af hjernen, altså den højre. Men så enkelt er det ikke! Fx. residerer sproget hos 95% af de højrehåndede i venstre hemisfære, medens venstrehåndedes hjerneorganisation er langt mere varieret: hos 70% residerer sproget i højre hemisfære, medens det hos de resterende 30% ligger i begge hemisfærer.

Allerede i Biblen omtales venstre(håndethed) negativt. I Matthæusevangeliets kapitel 25, versene 31-46, fremstilles en dommedagsvision, hvor Gud skiller fårene fra bukkene. Han placerer fårene på sin højre side og forlener dem med evigt lig, medens han sætter bukkene på sin venstre side for at lade dem fortæres af den evige ild. På denne måde bliver "venstre" forbundet med fortabelse og skam.

Bibeltro lærere og forældre har gennem tiderne gjort meget (uhensigtsmæssigt) for at forhindre deres børn i at udvikle venstrehåndethed. Således blev min farbror i skolen tvunget til at benytte højre hånd, selv om han var venstrehåndet. Resultatet blev svære taleproblemer i form af stammen. (Han uddannede sig senere til psykolog!)

  • På latin kaldes en "betroet hjælper", højrehånd, (godt nok lidt ironisk) for dextella (af dexter = højre), medens sinister (venstre) også kan betyde uheldsvanger.
  • På engelsk hedder højre right, "den rigtige" - og venstre left, "den, der er tilovers".
  • Da englænderne tilsyneladende har fortrængt det foregående, benytter de det franske ord for venstre, gauche, som betegnelse for noget kejtet.
  • Kejthåndet var endnu i min ungdom en accepteret dansk betegnelse for venstrehåndethed.
  • På finsk hedder højre oikea, der ordret betyder "den rigtige".

Hvad kan så være forklaringen på, at nogle mennesker (5-8%) bliver venstrehåndede? "Håndethed" er udviklet i fosterstadiet og kan iagttages fra ca. 15 ugers alderen, når spædbarnet tenderer at sutte på den tommelfinger, der hører til den dominerende hånd. På denne baggrund opstår teorier, der enten forklarer "håndethed" i almindelighed som genetisk betinget og uden nogen særlig betydning eller venstrehåndethed i særdeleshed som en prænatal (før fødslen) eller perinatal (under fødslen) forstyrrelse, der forhindrer udvikling af den "normale" højrehånds-/venstre hemisfære-dominans.

Som følge af, at ca. 20% af alle (enæggede) tvillingepar er venstrehåndede, hvilket er langt flere end i populationen i øvrigt, er der opstået teorier om, at venstrehåndethed i almindelighed er resultatet af rivalisering om plads og føde i livmoderen. Iflg. denne teori skulle så at sige alle venstrehåndede være den overlevende af et oprindeligt tvillingepar og selve skiftet i hemisfæredominans forbundet med kampen for overlevelse.

Coren fremsætter en interessant teori om (venstre)håndethed, der har videre konsekvenser: Det drejer sig om en bestemt udviklingsforstyrrelse, der medfører, at venstrehåndede gennemsnitlig dør ca. 9 år før højrehåndede. Teorien bliver ikke mindre interessant ved den korrelation (indbyrdes sammenhæng) der er mellem den og det, at venstrehåndethed i øvrigt forbindes med en række sygdomstilstande, hvis oprindelse kan spores til udviklingsforstyrrelser eller defekter i immunsystemet. Nogle af de nævnte tilstande er astma, ordblindhed, migræne, stammen og allergier.

(Efter Carter, p. 46)

Tilbage til startsiden            Til toppen




Viden:

  1. Den samlede informationsmængde, som et individ eller en gruppe af individer besidder.
  2. Det, der er resultatet af mentale processer; såvel medfødte som erfaringsbaserede.

Den mest fyldestgørende forklaring af begrebet fås efter min mening ved at forlange begge deldefinitioner opfyldt. Det betyder til gengæld, at viden er mere end blot et lager af svarmuligheder eller en samling betingede responsa, hvilket i sin tur betyder, at denne opfattelse ser viden som noget i dybden gående, grundlæggende humanistisk - en afvisning af behaviorismen som gyldig teori for den menneskelige tænkning. Af samme årsag afvises viden som synonym til hukommelse.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Videnskabelig metode:

En systematisk skridt-for-skridt procedure, psykologer (og andre videnskabsfolk) bruger, når de forsker. Ved at følge forudbestemte trin, søger de årsags-virkningsforhold, hvoraf de kan slutte, at én variabel indvirker på en anden variabel, og at undersøgelsens resultater stammer fra den undersøgte variabel og ikke andre, uvedkommende, variabler.

Den videnskabelige metode består af flg. trin:

  • Beskrivelse af undersøgelsens emne
  • Hypotesedannelse
  • Metodevalg
  • Kontrol af eksterne variabler
  • Indhentning af data
  • Analyse og forklaring af fundene
  • Rapportering og formidling af resultaterne

Det sidste sker oftest ved en artikel i et videnskabeligt tidsskrift eller gennem en forelæsning. Selvom der forekommer variationer, er disse de grundlæggende trin ved den videnskabelige metode.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Vilje til magt:

Livet er ikke indre betingelsers tilpasning til ydre, men vilje til magt,
som indefra underlægger sig stadigt mere "ydre" og assimilerer det.

(Nietzsche iflg. Hass)




Efter Nietzsches opfattelse er vilje til magt livets grunddrift. Begrebet, der ofte er blevet misforstået, henviser til livets grundlæggende karakter af stræben mod forøgelse. Således er menneskets livsytringer (i betydningen virksomhed eller opfyldelse af behov) at betragte som manifestationer af magtviljen.

Viljesbegrebet hos Nietzsche er af ontologisk karakter og altså ikke psykologisk. Dette betyder, at det heller ikke kan videnskabeligt undersøges, men må forstås som som en filosofisk tese. Ikke desto mindre kan man sige, at mange af de tanker, Freud fremsatte - især om drifternes primat over resten af psyken - udsprang af en beslægtet tankebygning, hvor Freud dog ser drifterne som psykiske repræsentationer af somatisk energi.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Virksomhedsteori:

Virksomhedsteorien er en filosofisk platform - udsprunget af den kulturhistoriske skole og primært udarbejdet af A. N. Leontjev - der understøtter studiet af forskellige former for (menneskelig) virksomhed. I sin simpleste form kan "virksomhed" defineres som subjektets søgen mod et givet mål eller objekt: fx. søgen efter føde. Medens dyrs livsaktivitet er en subjekt-til-objekt relation, formidlet ved instinkt, er menneskets livsaktivitet (til største del) en subjekt-til-subjekt relation, formidlet ved benyttelsen af et kulturelt frembragt instrumentarium, herunder sproget. På denne måde kan begrebet virksomhed faktisk kaldes "psykisk formidlet livsaktivitet" (Engelsted, 1989, II, p. 57).

Virksomhedsteorien er tværfaglig, hvilket betyder, at den er et værktøj til forståelse af enheden mellem bevidsthed og virksomhed på alle menneskets virksomhedsområder. Niels Engelsted kommer frem til, at virksomhedteorien grundlæggende er "en teori om det levende subjekts aktive udfoldelse i sin livsverden" (II, p.5). I sin artikel i Et virksomt liv udnævner han den ligefrem til psykologiens motorvej.

For en bredere redegørelse vedr. virksomhedsteorien, se Introduktion til virksomhedsteorien (Jens Mammen) og What is Activity Theory?


Tilbage til startsiden            Til toppen




Visuelle (optiske) bedrag:

Fænomener eller figurer, der, på grund af den måde hjernen fortolker informationen, synes at være anderledes beskaffede, end de i virkeligheden er. Studiet af sådanne fænomener giver psykologen viden om, hvordan de "normale" perceptionsprocesser virker. De mest undersøgte illusioner fordeler sig på tre kategorier:

  1. Geometriske illusioner
  2. Bevægelsesillusioner
  3. Farve- og kontrastillusioner

Type Eksempler Forklaring
Geometriske
illusioner


Zöllners illusion består i fejlbedømmelsen af de fem lodrette linjers parallelitet.




Müller-Lyer illusionen består i fejlbedømmelsen af de to vandrette linjers længde, der er ens.

Bevægelses-
illusioner


Phi-fænomenet






Den skinbevægelse (jfr.helhedsloven), der opstår, når punkter i umiddelbar, sekventiel nærhed af hinanden, belyses efter tur.

Farve- og
kontrast-
illusioner

Kan du se de små grå punkter mellem kvadraterne? De er ikke direkte i øjets fokus, men i yderkanten af synsfeltet.

Fænomenet skyldes, at nogle receptorer i øjet, der gør det muligt at skelne kontraster, har bedst funktionalitet i koncentrationsfeltet.

Man kan sige, at de grå punkter forårsages af nogle sløve receptorer.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Vitalrum:

Individets fornemmelse og strukturering af sig selv i forhold til omgivelserne.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Voluntarisme:

En lære, iflg. hvilken viljen, ikke fornuften, er det grundlæggende i mennesket.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Völkerpsychologie:

Wundt anså sprog, myte og sædvane som de primære universelle former for kulturel udvikling. Til sprog knyttes også kunst, til myte religion og til sædvane jura og institutioner. Selvom hans navn oftest knyttes til andre bedrifter, udgør analysen af de nævnte kulturformer med sine ti bind Wundts egentlige storværk, Völkerspychologie.

Han havde sat sig for at skabe en filosofi, der, fri for teologi og metafysik, forener naturvidenskab og humaniora i et moderne videnskabssyn. Selv om dette systemteoretiske projekt ikke blev til mere end en ramme, lagde det grunden til kulturantropologien (han mente, at resultater fra individuel eksperimentalpsykologi ikke kunne appliceres på sociale og kulturelle fænomener) hvoraf fulgte et alment begreb om kulturens tilblivelse, der må ses i sammenhæng med den psykologiske analyse. Dog afviste han specielt det udviklingsbegreb, der ordner kulturformer i et progressivt og værdiladet kontinuum fra primitive til udviklede samfund. I overensstemmelse med Darwins lære, definerede han udvikling som udviklingen af nye kulturformer ved adaptation til nye situationer.

Han erstattede Hegels metafysiske begreb nationalånd (Volksgeist) med samtidsforståelse (Aktualitätsgedanken): sagens natur virkeliggjort i eksistensen. På denne måde manifesterer racesjælen (Volksseele) og den kollektive vilje (Gesamtwille) sig i konstant nye "kreative synteser" som en direkte aktualisering af konkrete kollektive erfaringer.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Wechslers intelligensskalaer:

David Wechslers definition af begrebet intelligens er "Individets samlede, eller globale, evne til at handle hensigtsmæssigt, tænke rationelt og forholde sig aktivt til omgivelserne" (forf.s overs.). Idet han mente, at intelligens ikke er en selvstændig enhed, men derimod en mangefacetteret evne, udviklede han (kritisk mod Spearmans tofaktorteori, som han anså for forenklet) en test, bestående af en verbal og en non-verbal del med 5-6 delprøver i hver, hvoraf kunne udledes en intelligenskvotient.

Af testen kan ses, hvilke svage og stærke sider den testede besidder, hvilket kan være en hjælp både hvad pædagogisk og behandlingsmæssig intervention angår.

WAIS, WISC og WPPSI
WAIS Billedet forneden er en del af det såkaldte scoringsark for WAIS=Wechsler Adult Intelligence Scale. Her noterer undersøgeren de resultater som den undersøgte har opnået. Først noteres den faktisk opnåede sum (Raw Score), for dernæst at blive vægtet efter den undersøgtes alder (Scaled Score). Summen af Scaled Scores kan så "oversættes" til en intelligenskvotient, enten for den verbale præstation, den non-verbale (performance) præstation eller for helheden.
Denne test er en af de oftest anvendte, når begavelsen hos voksne (dvs. over 16-årige) skal undersøges. Det er dog vistnok sjældent, at man i Danmark betragter intelligenskvotienten som noget andet end en kunstig størrelse uden praktisk betydning.
WISC Wechsler Intelligence Scale for Children er en test beregnet for børn i alderen 6-16 år og udviklet på baggrund af WAIS.
WPPSI Wechsler Preeschool and Primary Scale of Intelligence er beregnet for førskolebørn. Vistnok ved at udgå.

Del af WAIS scoringsark


Tilbage til startsiden            Til toppen




Wernickes område:


The Triune Brain

Et område af temporallappen (tindingen) i venstre hemisfære, beskrevet af Wernicke i 1874 som center for sprogopfattelsen.

Under tale bliver de betydningsbærende ord udvalgt af et neuralt system i Wernickes område, viderebefordret til grammatisk processering i Brocas område, hvorefter bevægelsescentret i cortex etablerer den nødvendige muskulære aktivitet for talen.

Neurofysiologisk beskadigelse af området (Wernickes afasi) medfører tab af evnen til at forstå ords (udtalte) betydning og tab af evnen til at formulere meningsfulde sætninger. Talen har grammatisk struktur, men fattes mening ("ordsalat").


Tilbage til startsiden            Til toppen




Wittgenstein och psykologiska begrepp:
(Bertel Wahlström)

På dansk

Den österrikiske filosofen Ludwig Wittgenstein är en högt aktad tänkare, som av många ändå uppfattas som svår att förstå. Wittgenstein utförde sitt akademiska arbete i Cambridge och har därför haft sitt största inflytande på den anglosachsiska filosofin. Den riktning hans tänkande tog sig under senare delen av hans liv kan i många stycken ses som en kritisk granskning av de filosofiska tankar han utvecklat i sin ungdom. I den postumt utgivna boken Philosophische Untersuchungen (1954) sammanfattas många av den senare Wittgensteins argument med vilka han försöker komma till rätta med problem som härrör ur felaktiga sätt att förstå begrepps logiska karaktär, det han kallar begreppens grammatik.

Till de begrepp som den senare Wittgenstein granskar hör de psykologiska begreppen så som de kommer till uttryck i både vardagsspråket och i psykologin som vetenskap. Under den första hälften av förra århundradet växte den behavioristiska psykologin sig starkare och starkare. Det vetenskapsideal behaviorismen följde var att de begrepp man använde sig av måste kunna operationaliseras, d.v.s. definieras på ett sådant sätt att man med empiriska undersökningar kunde fastställa om det man i psykologin påstod om en levande varelse höll streck. Psykologin uppfattades därför som en vetenskap om beteendet.

I filosofin fanns en annan variant av behaviorism, nämligen den logiska behaviorismen. Tankegången inom den logiska behaviorismen var att de psykologiska termerna inte kunde användas om något tillstånd eller skeende som inte var iakttagbart med våra normala sinnen. Om dessa termer ansågs uttrycka något om personers tillstånd eller skeenden som inte gick att fastställa genom direkt iakttagelse, skulle termernas innebörd inte kunna definieras. Därför skulle man inte kunna veta vad andra menade med de ord de använde när de talade om det psykiska. Eftersom orden ändå används i vår kommunikation med varandra måste de alltså egentligen betyda något iakttagbart, antingen något i personernas beteende eller några observerbara processer i organismen.

Wittgensteins problem var hur vi som barn kan lära oss använda de psykologiska termerna om de betecknar inre tillstånd eller skeenden. Var och en vet hur det känns när en tand värker eller när man upplever stark glädje. Men hur kan vi veta att andra är som vi och med orden "värk" och "stark glädje" menar detsamma? Vi kan ju inte undersöka vad orden betecknar när de andra använder dem. Det omöjliga i att tänka sig att ord kan ha en mening i kommunikation med andra där man aldrig kan veta om andra menar detsamma med orden är något som Wittgenstein berör i sin diskussion av privata språk. En poäng är att om orden inte har en gemensam betydelse inom den språkgemenskap man delar så kan de inte heller ha en betydelse i den enskildes fall.

Wittgenstein gör som han så ofta gör i sina resonemang: han frågar sig hur vi har lärt oss att använda de psykologiska termerna. Ett litet barn som med sin kroppshållning och ansiktsuttryck avslöjar hur det står till får kanske frågan: "Gör det mycket ont?" Och ett barn som ler och har svårt att förhålla sig lugn får de äldre kring det att konstatera att det visst spritter av glädje. De ord barnet hör ersätter med tiden de ursprungliga spontana reaktioner barnet har i olika situationer så att det kan tala om hur det känns.

Men är det inte just det som behavioristerna säger: "värk" och "glad" betecknar organismens tillstånd eller beteende? Nej, säger Wittgenstein, det är en fördom att ord som dessa måste beteckna, eller "stå för", något. Om vi undersöker hur vi använder de psykologiska termerna i vardagligt språkbruk märker vi att orden inte fungerar på det sättet, det är inte deras grammatik. Vi måste inte t.ex. iaktta vårt eget beteende för att veta om vi är glada, eller undersöka vår organism för att veta om vi har ont. Wittgenstein vill inte som de psykologiska behavioristerna förneka att vi, var och en, känner oss glada då och då eller kan ha svår värk.

Den kanske viktigaste delen av Wittgensteins argument är att det är fel att tro att de psykologiska termerna måste referera till något. Han vill visa att de fungerar på ett annat sätt än ord som vi kan använda om något som vi utpekar. Jag kan visa på mitt ben och säga att det är mitt ben. Men det språkspel där ord som "värk" och "glad" används är annorlunda. Det finns inte något som jag visar eller utpekar om jag vill försäkra mig om att den andra förstår vad jag menar.

Om de psykologiska orden ska ha en allmängiltig betydelse måste de sammanhang de används i ändå vara sådana att alla kan förstå dem. Om min tandvärk kan jag t.ex. säga att det känns som om någon höll på att hamra mig i tandköttet med hammare och kil. Och om min innerliga glädje kan jag säga att det känns som om en god vän som jag inte sett på långa tider plötsligt kom till mig när jag behövde honom som mest. Också de omständigheter där ord för det psykiska har sin plats är viktiga för förståelsen av orden. En tragisk händelse kan vara bakgrunden till sorg, uppdykandet av en rival bakgrunden till svartsjuka o.s.v. Tack vare de psykologiska termernas plats i livssammanhangen kan en person som håller på att lära sig tala bli korrigerad om han eller hon använder orden fel.

Den kritik Wittgenstein riktade mot vissa filosofiska och vetenskapliga sätt att använda de psykologiska termerna på äger i allra högsta drag sin giltighet ännu i dag i samband med t.ex. nervfysiologin, varseblivningspsykologin och över huvud taget områden där man tycker sig stöta på mind/body-problemet. Enligt Wittgenstein bygger hela problemet på en felaktig uppfattning om det psykiska.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Würzburg-skolen:

Külpe grundlagde i 1896 sammen med Marbe et psykologisk institut ved universitetet i Würzburg. Deres forbillede var Wilhelm Wundt Instituttet i Leipzig, hvor Külpe havde arbejdet i årene forinden. I fokus for forskningen stod studiet af tankeprocesserne og kontrol af dem gennem viljen. Metoden var at give forsøgspersoner simple opgaver for at få dem til at tænke. Herefter blev forsøgspersonerne bedt om så nøjagtigt som muligt at beskrive de forud for besvarelsen foregåede processer. Gennem at analysere de eksperimentelt påførte selvobservationer, kunne forskerne konkludere, at de observerede tankeprocesser ikke udelukkende kunne forklares som resultatet af associative forbindelser mellem forestillingsbilleder. Der var efter deres opfattelse snarere tale om såkaldt forestillingsløse faktorer, der ledede tankeprocesserne og fastlagde disses retning.

Associationismens fortalere, især Wundt, kritiserede Würzburgforskernes betragtninger. Som følge af den heraf opståede diskussion, udskiltes Würzburgskolen som en selvstændig psykologisk skoledannelse med stadig mere forfinede forskningsmetoder til studiet af tankeprocessernes struktur.

Foruden Külpe og Marbe, indlemmedes Bühler og Ach og senere også Selz, en af Külpes elever, i instituttet. Disse forskeres arbejder spillede en afgørende rolle ved etableringen af den psykologiske forskning, der beskæftiger sig med analyse af komplekse mentale processer via direkte eksperimenteren. På denne måde blev Würzburgskolen en vigtig forgænger for vore dages kognitive psykologi.


Tilbage til startsiden            Til toppen