|
|
|
|
|
|
Fremmedangst, fremmedhad.
Yerkes og Dodson rapporterede i 1908 et eksperiment med hvide mus, som de havde placeret i en kasse med flere rum. Musene skulle lære at finde ind i de "rigtige" rum, og som stimulus brugtes elektriske stød på tre intensitetsniveauer. Forsøgene viste, at stød med mellemste styrke førte til hurtigste indlæring.
Overført på menneskets kognitive processer (indlæring og hukommelse), mener man, at disse foregår optimalt på et moderat stressniveau (arousal), hvorimod både et for lavt og et for højt stressniveau svækker funktionerne. Grafisk kan denne sammenhæng fremstilles som et omvendt, forvredet U mellem de to variabler "præstation" og "arousal":
Som det ses, er det optimale arousal-niveau lavere for vanskelige eller kognitivt krævende opgaver (fx at den studerende må koncentrere sig om læsestoffet), medens det for opgaver, der kræver udholdenhed og ihærdighed (fx at den studerende må finde motivationen), er højere.
 |
Tvillingebegrebet Yin og Yang er særegent for den oldkinesiske kosmologi (her: læren om verdensaltet). Yin og Yang symboliseres ved hhv. Solen og Månen og betragtes som to modsatrettede kræfter i universet. Ser man på symbolet til venstre, kan man forstå, at yin eksisterer i yang - og yang i yin. Denne skiftende kombination af det negative og det positive, mørke og lys, kulde og varme, der får Jorden til at dreje, skaber Ch'i, der er den livgivende kraft i universet. Yins kvindelige princip forbindes med jorden, det nordlige og kulde. Den oprindelige betydning af yin er 'skyggesiden', nemlig den side af et bjerg, der ikke vender mod solen. Yangs mandlige princip relaterer til himmelen, det sydlige, kejseren og dragen. Alle ulige tal er yang-tal. |
Vygotsky skriver i "Tænkning og sprog", kapitel 6:
En læring er kun god, dersom den går forud for udviklingen. I så tilfælde vækkes en hel række funktioner, der befinder sig på et modningsstadium, og som ligger i den nærmeste udviklings zone (p.291)… dvs. barnet udfører et handlingsmønster, hvorved det tvinges op over sig selv. (p.293)
I praksis opnås dette, når
Læreren, der arbejder med en elev over et emne, forklarer, fortæller betydningen, spørger, retter og tvinger eleven til selv at forklare. Hele dette arbejde med et begreb, hele denne begrebets dannelsesproces er blevet gennemarbejdet af barnet sammen med læreren under indlæringsprocessen. Og hvilke krav stilles der så, når barnet nu skal løse en opgave? Dygtighed til imitation og til at kunne løse opgaven med hjælp fra læreren, og dét skønt den aktuelle samarbejdssituation ikke er til stede i det øjeblik, opgaven skal løses. Situationen ligger i fortiden, men barnet skal denne gang selvstændigt udnytte resultaterne fra de tidligere samarbejdssituationer. (p. 297f)
Et meget kraftfuldt optisk bedrag, hvor parallelle linjer tilsyneladende er ved at løbe sammen.
