top
Google Analytics
Opd. 22.07.2018
Opr. 22.12.1999
Søg i psykologibasen.dk

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P/Q - R - S - T - U - V/W - X/Y/Z - Æ/Ø/Å - Intern/Musik
Startsiden - Features - Filosofi - Forum - Galleri - Links - Litteratur - Myter - Redaktion - Terapi - Vejledning - wahlstroem.dk


Freuds svigt og løgn

(af Nils Wiklund - en anmeldelse af Jacques Bénesteau: Mensonges freudiens: histoire d´une désinformation séculaire)



Freud var ikke bare en skidt person i privaten. Han snød med sin forskning og pyntede på sine behandlingsresultater. En fransk psykiater, Jacques Bénesteau, har samlet kritikken af den freudianske psykoanalyse og tegner et skræmmende billede af en terapeutisk praksis, der i bedste fald var resultatløs, men i værste fald ofte førte til sygdom og selvmord.


Freud i miskredit?
Kokainmisbrug
Selvmordene
Etikken
Hemmelighedsmageriet
Leonardo da Vinci
Homoseksualitet, psykoanalytikere og skyld
Løgnen afsløret


Freud i miskredit?

I sin bog 'Creating Minds' fra 1993 betegner Howard Gardner Sigmund Freud som et af det tyvende århundredes genier, ved siden af f.eks. Einstein, Picasso og Gandhi. Dette sker samtidig med, at Freud er på tilbagetog inden for den videnskabelige psykologi.

Allerede i 1950'erne viste mange undersøgelser, at Freuds behandlingsmetode ikke havde nogen virkninger, og at teorien næppe havde noget indhold.

Det ville derfor have været naturligt, hvis Freud og hans teorier var havnet i glemmebogen. I stedet er der talrige kliniske psykologer, der stadig holder fast ved disse forestillinger, og i Frankrig er akademisk psykologi tilmed gennemvævet af hans teorier.

Men i 1990'erne var der en række fremragende forskere, der ud fra et historisk perspektiv forsøgte at forstå og afsløre Freuds fremgangsmåde, og hvordan han kunne få så stor indflydelse. I deres grundige studier har de peget på mange ubehagelige sandheder.

En liste over de fleste navne (Malcolm Macmillan, Frank Cioffi, Allen Esterson, Frederick Crews, Hans Eysenck, Richard Webster, Robert Wilcocks, Adolf Grünbaum, Jeffrey Masson, Edward Erwin) viser imidlertid, at samtlige angelsaksiske lande undtagen New Zealand er godt repræsenteret, mens man finder temmelig få forskere i den øvrige verden: Han Israëls i Holland, Sebastiano Timpanaro i Italien samt den dansk-svenske forsker Max Scharnberg. I Danmark findes der desuden en velskrevet oversigt over Freud-forskningen af Eric Danielsen, 'Den ukendte Freud'.

Nu har også Frankrig føjet sig til listen og det med 'Mensonges freudiens: histoire d´une désinformation séculaire' af Jacques Bénesteau, en klinisk børnepsykiater i Toulouse. Titlen ('Freudianske løgne') illustrerer det skånselløse i Bénesteaus redegørelse. Han er fortrolig med Freud-forskningen, og alle hans påstande bestyrkes af henvisninger til tidligere undersøgelser.

Selv den, der er godt inde i en del af Freuds brister, kan tabe vejret over de afsløringer, der kommer frem. Det følgende bygger på Bénesteaus spændende og læseværdige bog.

pil opad

Kokainmisbrug

Siden 1986 ved man, at Freud misbrugte kokain, og at han også gav det til sine patienter. Det er ikke lige så velkendt, at han allerede fra begyndelsen viste uhæderlighed i forbindelse med kokainet. Det var helt forkert, når han påstod, at det i virkeligheden var ham, der havde opdaget, at kokain egner sig udmærket til lokalbedøvelse ved operationer i øjet.

I 1884 anvendte han også denne medicin for at helbrede en kollega fra morfinmisbrug. Det drejede sig om en begavet fysiolog, Ernst Fleischl von Marxov, som havde fået morfin for lindring af smerterne efter kirurgiske operationer.

I en artikel påstod Freud, at patienten takket være kokainet var blevet fri fra morfinismen. Men Freud vidste godt, at Fleischl slet ikke var helbredt. Tværtimod var han kommet til at lide af dobbelt misbrug og brugte både morfin og kokain. Han døde som et vrag i 1891, kun 45 år gammel.

Freud har beskrevet seks sygehistorier. Men et fælles træk er, at patienterne ikke blev raske. Han har også offentliggjort en undersøgelse, hvori han påstår, at han har helbredt 18 patienter for hysteri. Senere forskere har imidlertid vist, at flere af patienterne sandsynligvis ikke engang eksisterede. Og dem, der eksisterede, blev ikke helbredt.

Den retorik og vilje til at overbevise, som udmærker Freuds skrifter, gælder også for behandlingsmetoden. Flere gange per uge i flere år søger terapeuten efter barndomsbegivenheder som årsag til patientens problemer. Den, der vil være psykoanalytiker, må gennemgå samme slags behandling som patienterne.

pil opad

Selvmordene

De mørke erindringer, der suggereres frem, behøver ikke at have noget at gøre med virkeligheden. Men de kan alligevel få en kraftig psykologisk effekt på den, der er kommet i følelsesmæssig afhængighed af sin analytiker. Hvordan skulle man ellers kunne forklare hyppigheden af selvmord hos patienter og analytikere?

En af Freuds barndomsvenner havde sendt sin kone til behandling hos Freud. Hun tog livet af sig ved at kaste sig ned ad trappen i huset, hvor Freud boede. Viktor Tausk tog sit liv, da Freud krævede, at hans analytiker, Helene Deutsch, skulle afbryde behandlingen.

Freuds niece gik i analyse hos Paul Federn, da hun begik selvmord i Freuds lejlighed i 1922. Paul Federn var berygtet for de gentagne selvmord; foruden Freuds niece også en niece af Bertrand Russell. Desuden tog Federn sig selv af dage efter først at have skudt på et portræt af Freud.

Sigmund Freuds datter, Anna Freud, analyserede børnene af sin gode veninde Dorothy Burlingham. To af dem tog livet af sig i Freuds lejlighed i London. Den kvinde, der var husholderske hos Freud i 53 år, udtrykte sin forbavselse over, at så mange af professorens og frøken Freuds patienter døde på denne måde.

Inden 1939 begik omkring 10 af de 149 medlemmer i Wiens psykoanalytiske forening selvmord, og af de 307 medlemmer i den internationale psykoanalytiske forening skete det for mindst 25. Den normale hyppighed ligger på omkring 10-20 per 100.000 indbyggere.

En anden tragisk historie handlede om Hermine von Hug-Hellmuth, den første børneanalytiker. Hun skrev om psykoanalysens betydning for børneopdragelse blandt andet på grundlag af, at hun havde forsøgt at opdrage sin nevø Rudolf efter disse principper.

Da Rudolf var otte år gammel, døde hans mor. I sit testamente forbød hun, at søsteren Hermine skulle være værge for Rudolf. Hermine blev det alligevel, og det gav hende materiale til hendes publikationer. Det, hun skriver, er nedsættende om Rudolf, og i attenårsalderen kvæler han sin moster.

pil opad

Etikken

Der er en række etiske regler, der er selvfølgelige for en terapeut. Han må ikke have seksuel kontakt med patienten, ikke have en nær slægtning i behandling og ikke udnytte patienten til sine egne behov. Psykoanalysen er en skrækhistorie, når det gælder om at bryde alle etiske regler.

Listen over analytikere, som havde seksuelle forhold til deres patienter, er så lang, at det må have været almindelig kendt i de indre kredse. Freud selv havde sin egen datter, Anna, i langvarig analyse, som handlede om hendes foregivne masochistiske fantasier om faderen. Han og datteren skrev hver sin artikel om denne patienthistorie, dog uden at afsløre, hvem patienten var.

Etiske bedømmelser har næppe heller vejledt Freud i affæren Horace Frink. Frink var en 38-årig amerikansk analytiker, der kom til Wien 1921 for at blive analyseret af Freud. Han havde et seksuelt forhold til en patient, Angelika Bijur, som var gift med en multimillionær.

Freud havde brug for en føjelig leder af psykoanalysen i USA og så en mulighed for at finansiere virksomheden. Han foreslog, at både Horace og Angelika blev skilt og så giftede sig med hinanden. Ellers ville Horace blive homoseksuel, forklarede Freud Angelika.

Det gik, som Freud ville. Angelika tog en millionformue med sig ind i det nye ægteskab. Fire mennesker blev dybt ulykkelige. Horace blev psykisk nedbrudt af Freuds analyse. Han tabte 20 kilo og så ud som et vrag. Trods dette blev han tildelt opgaven at være leder for den psykoanalytiske forening i New York. Men hans helbred blev stadig værre, og det blev nødvendigt at indlægge ham på sygehus.

pil opad

Hemmelighedsmageriet

Flere end tusind af de dokumenter, der findes i Freud-arkivet i kongresbiblioteket i Washington, er stadig hemmelige. De har fået forskellige årstal for, hvornår de bliver offentlige. Den historiske Freud-forskning vil få nye dokumenter blandt andet i 2013, 2057 og 2102 - et forbavsende mønster af årstal. Som om det ikke var nok, er der oven i købet nogle dokumenter, hvor året for offentliggørelse er blevet forandret fra 2102 til 2113.

Med tanke på de afsløringer, de hidtil har affødt, ville Freud have foretrukket, at dokumenterne var blevet brændt, f.eks. hans brev til Wilhelm Fliess, som blev udgivet i 1985.

Det var prinsesse Marie Bonaparte (gift med prins Georg af Grækenland og Danmark), der reddede disse breve for eftertiden. Hun købte dem af Fliess' enke på betingelse af, at de ikke måtte havne i familien Freuds eje.

Freud bad hende om at brænde brevene. Det havde han selv gjort med mange andre breve, som han havde modtaget eller skrevet. Men prinsessen bevarede dokumenterne. Hun opbevarede også andre dokumenter, da hun hjalp Freud med at flygte fra Wien efter nazisternes indmarch i 1938. Dokumenterne havnede efterhånden i Freud-arkivet i Washington.

pil opad

Leonardo da Vinci

Freuds evne til at overbevise beror i høj grad på, at han beherskede de retoriske regler, som allerede antikken havde opdaget. Freuds bog om Leonardo da Vinci er derfor en fascinerende læsning, på trods af at hans analyse savner grund, som Bénesteau viser.

Ifølge Freud var Leonardo (latent) homoseksuel. Denne tolkning baserer Freud blandt andet på en af Leonardos barndomserindringer: En grib havde slået halefjerene mod hans mund, da han var lille. I den egyptiske mytologi er gribben et modersymbol.

Et andet udgangspunkt var, at Leonardo i de første fem år voksede op hos sin mor uden at have en far i hjemmet. Thi, siger Freud, en dominerende mor og en far, der er svag eller ikke engang til stede, prædisponerer individet til at blive homoseksuelt.

Men Bénesteau påpeger, at der ikke er bevis for, at Leonardo var homoseksuel. Og modsat af hvad Freud forestiller sig, boede han fra en meget tidlig alder hos faderens familie. I det 16. århundrede kan han heller ikke have kendt til det 19. århundredes tolkninger af den egyptiske mytologi.

For øvrigt spiller dette ingen rolle, idet Freuds tydninger bygger på en oversættelsesfejl. Fuglen i barndomserindringen var i virkeligheden den elegante rovfugl glenten. Dermed kollapser Freuds retoriske mesterværk fuldstændig. Men ud over dette har Han Israëls vist, at Freud godt vidste, at fuglen var en glente, da han skrev artiklen. Med andre ord bygger Freuds studie på en bevidst fiktion, et psykoanalytisk 'digt'.

pil opad

Homoseksualitet, psykoanalytikere og skyld

Ifølge en beslutning truffet af den hemmelige komité, som Freud oprettede, kunne en homoseksuel person ikke blive psykoanalytiker. Man betragtede homoseksualitet som en meget alvorlig forstyrrelse. Endnu i 1973 modsatte psykoanalytikerne sig, at homoseksualitet skulle stryges fra DSM, den internationale klassifikation over psykiske forstyrrelser.

Den psykoanalytiske grundidé, at psykiske sygdomme beror på en tidlig forstyrrelse, som forældrene, i særdeleshed moderen, har forårsaget, er ikke kun forkert og krænkende. Den er også destruktiv. Autisme er en alvorlig, men rent biologisk forstyrrelse.

Længe gav man imidlertid forældrene, som i forvejen var ulykkelige, skylden. Man antog, at de på forskellige subtile måder havde skabt børnenes problemer. Det destruktive ligger deri, at man ikke brugte den ressource, som de nærmeste pårørende udgør som støttepersoner for deres psykisk syge familiemedlemmer. I stedet for at blive mistænkeliggjort burde de selv få støtte i deres langvarige og tunge arbejde med at hjælpe den psykisk syge.

pil opad

Løgnen afsløret

Bénesteau begrænser sig ikke til at anklage Freud for fejltagelser og selvbedrageri. Han hævder - ligesom f.eks. Frank Cioffi, Han Israëls og Max Scharnberg - at Freud bevidst forfalskede sine data og bevidst løj om de virkelige forhold.

Den historiske Freud-forsknings lystmord på Freud og hans lære vil sikkert fortsætte, i takt med at stadig flere af de hemmelige dokumenter bliver tilgængelige. Men der er brug for lige så grundige undersøgelser for at forklare, hvordan en lære med så dårlige behandlingsresultater og så svage underbygninger kunne få så stor indflydelse.

Der er endnu mange psykologer, der i overensstemmelse med den psykoanalytiske ånd taler om 'en tidlig forstyrrelse' som årsag til patientens problemer. Og endnu nævnes ødipuskomplekset og de orale, anale og falliske stadier i de fleste introduktionsbøger i psykologi.

(Politiken Bøger, 7. februar 2004)


Tilbage til Features            Tilbage til startsiden            Til toppen            Læs Christian Braad Thomsens replik