top
Google Analytics
Opdateret d. 26.3.2017
Oprettet d. 22.12.1999
Søg i psykologibasen.dk


U

Startsiden - A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P/Q - R - S - T - V/W - X/Y/Z - Æ/Ø/Å - Intern/Musik
Features - Filosofi - Forum - Galleri - Links - Litteratur - Myter - Redaktion - Terapi - Vejledning - wahlstroem.dk



Det ubevidste:

Oprindelig et psykoanalytisk begreb for det, der ikke er tilgængeligt for bevidstheden, repræsenteret ved Id. Mere alment anvendes begrebet beskrivende om tanker, følelser og forestillinger, der ikke er bevidste.

I jungiansk psykologi er det personlige ubevidste det personlige lag af det ubevidste og forskelligt fra det kollektive ubevidste. Jung skriver:

"Det personlige ubevidste indeholder tabtgåede erindringer, fortrængte (med hensigt glemte) pinlige forestillinger, såkaldte subliminale (d.v.s. under "tærskelen" værende) perceptioner, der ikke var stærke nok til at nå bevidstheden, og endelig sådanne indhold, som endnu ikke er bevidsthedsmodne."

(Jung (1987), p. 88)

Tilbage til startsiden            Til toppen




Udviklingspsykologi:


Udvikling er lig med ændring mod større differentiering og større integration.
(Heinz Werner)



Beskæftiger sig med adfærdsudvikling og udviklingen af de psykiske processer, der igangsætter, styrer, regulerer og kontrollerer adfærden.

Man kan sige, at der er to hovedretninger i måden at se udvikling på. Den ene retning ser udvikling som noget, der sker i spring (stadieteorierne), den anden retning ser udvikling som noget kontinuerligt. Forskellen kan grafisk udtrykket således:

Udviklingsparadigmer
Diskontinuerlig udvikling sker i stadier som abrupte spring. Hvert af disse spring løfter barnet (mennesket) op på et højere udviklingstrin som led i den almindelige funktionsudvikling. Kontinuerlig udvikling er en additiv proces af gradvis og kontinuerlig vækst. Der forekommer ingen pludselige skift i udviklingen. En bølgende kurve markerer tendensen.

Udviklingsteorier
Teoretisk perspektiv Evolutionært Psykoanalytisk Behavioristisk Kognitivt udviklingsmæssigt; organismisk
Grundantagelser Udvikling determineres af biologiske faktorer og artens evolutions-
historie
Udvikling består af dynamiske, strukturelle og sekventielle komponenter og et konstant krav om behovstilfredsstillelse. Udvikling følger af indlæring og påvirkes af hændelser i omgivelserne. Udvikling består af de psykologiske strukturers vækst og modifikation.
Filosofisk rationale Rekapitulationsteori Embryologi Tabula rasa Prædeterminisme
Forsknings-variabler Biologiske vækstsystemer Hvordan kravet om behovstilfredsstillelse påvirker adfærden Adfærdsfrekvens Stadierelateret udvikling; transformation
Metode Filmoptagelser;
tvillingestudier;
spædbørnsbiografier;
normativ metode
Verbale associationer;
indirekte fortolkning af konflikter
Betingning;
adfærdsmodifikation
Problemløsning under hensyntagen til udviklingens stadium
Størst betydning Opdragelse;
biologiske determinanters betydning
Personlighedens udvikling;
forholdet mellem kultur og adfærd
Systematisk analyse af adfærd;
behandling og styring af afvigende adfærd;
praktisk oplæring
Forståelse af de kognitive processer
Teoretiker (aktuel ca. år …) Arnold L. Gesell (1920);
Konrad Lorenz (1940)
Sigmund Freud (1930);
Erik Erikson (1960)
Ivan P. Pavlov,
Edward L. Thorndike,
John B. Watson (1920);
B.F. Skinner (1950);
Albert Bandura (1960)
Heinz Werner (1950);
Jean Piaget (1955);
Lev S. Vygotsky (1960);
Klaus Riegel (1970)


Tilbage til startsiden            Til toppen




Nyere udviklingsteorier:

Hvad er nyere udviklingsteorier? Man kan måske mene, at emnet udvikling er uddebatteret, og at "nyere" oftest henviser til "gammel vin på nye flasker". For netop at undgå fristelsen ved bare at fylde på, vil der i dette opslag kun ses gengivet teorier, der ikke henviser til andre, tidligere tænkte tanker eller udført forskning. Skemaet forneden bliver udvidet i takt med, at jeg får kendskab til materialet. Igen, kære læser: Jeg er ikke ufejlbarlig, så kritik og idéer er velkomment. (Idéen til dette opslag kommer fra Bodil fra Hals.)

Nogle nyere udviklingsteorier

 

Teoretiker:
Urie Bronfenbrenner
Rationale: Tilhørsforholdet til systemer - familier, grupper, samfund, kulturer - påvirker uophørligt individets udvikling.
Indhold: Udviklingsmiljøet kan beskrives som fire systemer på forskellige niveauer:
  1. Mikrosystemet: De enkelte individers (børns) samspil med hinanden, fx. i familien.
  2. Mesosystemet: Mikrosystemers sammenkobling i større enheder, fx. forældrefamilier (slægter), institutioner og skoler.
  3. Øksosystemet: Det miljø, der indirekte påvirker individers (børns) udvikling,
    fx. forældrenes arbejde, bedsteforældres tilgængelighed, skolens organisation.
  4. Makrosystemet: Udtryk for samfundets generelle træk, fx. uddannelsesniveau,
    levestandard, kulturelt stade, fordelingspolitik.
Kommentar: Denne forklaring af samspillet mellem de forskellige systemer kaldes den udviklingsøkologiske teori.

pil opad

Teoretiker:
Nancy J. Chodorow
Rationale: Kvindens moderrolle påvirker udviklingen af såvel maskulin og feminin personlighed, som af kønnenes relative status. Personligheds-strukturen værner mod (dæmmer op for) social og psykologisk undertrykkelse.
Indhold: Dette sker ved
  1. at nutidige opdragelsesmetoder for pigernes vedkommende genererer et behov for samhørighed og hos drenge et behov for adskillelse.
  2. at drenges tidlige personlige identifikation med moderen erstattes med en indoptaget identifikation med den socialt accepterede mandsrolle.
  3. det resultat, at mange drenge bliver isolerede og kvindehadske, medens pigerne bliver følelsesmæssigt afhængige og kan udnyttes.

Kommentar: Hvis døtre og sønner kunne udvikle personlig identifikation med mere end én voksen, ville en større social lighed være mulig. Det vigtigste i denne sammenhæng er, at drenge har behov for mænd, der involverer sig i barnets pleje, og piger har behov for kvinder, der, i tillæg til deres ansvar for yngelplejen, har en værdsat og anerkendt rolle i forbindelse med opdragelsen. Dette vil iflg. Chodorow udvikle drenges og pigers sunde selvopfattelse, positivt værdsatte kønsidentitet o.s.v.

pil opad

Teoretiker:
Lawrence Kohlberg
Rationale: Under indflydelse af Piagets tænkning mener Kohlberg, at mennesket fødes uden etik, moral og ærlighed. Familien er barnets grundlag for udvikling af en intelligent og moralsk personlighed.
Indhold: Tre stadier med hver to udviklingsniveauer:
  • Prækonventionelt:
    1. Straf og lydighed
    2. Naiv hedonisme
  • Konventionelt:
    1. "God dreng", "sød pige"
    2. Social indordning som moralens vogter
  • Postkonventionelt:
    1. Sociale kontakter viser forskellen mellem lovligt og retfærdigt
    2. Individets egen moral og principper for den egne samvittighed
Kommentar:





Se også HER
  • Prækonventionelt stadium: De regler, der styrer barnets moralske liv er exogene (udefra kommende). Barnets regler bliver givet af omsorgspersonerne, og dets forholden sig til reglerne styres af ønsket om at undgå straf.
  • Konventionelt stadium: Sociale normer og regler bliver fulgt for at vinde og fastholde
    andres billigelse.
  • Postkonventionelt stadium: Moralitet defineres som en bredere forståelse af retfærd, som måske, måske ikke, afspejler de sociale retfærdighedsnormer.

pil opad

Teoretiker:
Jean Piaget
Rationale: Søger at forene erkendelsesteoretisk indsigt med praktisk iagttagelse af (egne) børn. Heraf dannes en stadieteori om menneskets tidligste kognitive udvikling.
Indhold:
  1. (0-2 år) Senso-motorisk stadium:
    Udviklingen går fra reflektoriske handlinger over sensorisk og motorisk koordination til objekt-konstans, evnen til at kunne fastholde
    billedet af objekter, der ikke ses, og mentale repræsentationer, evnen til at huske og bearbejde det huskede.
  2. (2-6 år) Præ-operationelt stadium:
    Barnet lærer at bruge sproget o.a. symboler til forståelse af verden. Det tænker først og fremmest egocentrisk - tankerne handler om
    dets egen verden - men bliver stadig mere bevidst om, at andre kan tænke og føle anderledes end det selv.
  3. (6-12 år) Konkret-operationelt stadium:
    Konkrete faktorer/hændelser kan processeres logisk og systematisk.
  4. (12+ år) Formelt-operationelt stadium:
    Abstrakt og logisk tænkning gør barnet i stand
    til at forstå, at der er mange mulige svar på livsspørgsmålene.
Kommentar: Intelligens er iflg. Piaget resultatet af menneskets stræben for at forstå og begribe sin omverden og dens dynamik. Denne stræben ses i tilpasning, adaptation, af nye tankemønstre til gamle ditto. Adaptationen sker ad to veje: assimilation, hvorved nye strukturer lægges til gamle, uden at disse nødvendigvis ændres, og akkomodation, hvorved den allerede opnåede viden forandres, så ny viden kan indgå i nye strukturer, skemaer, der skaber ligevægt mellem individets aktuelle billeder af verden og de nye erfaringer.

pil opad

Teoretiker:
Dion Sommer
Rationale: Individet fødes som kompetent til at indgå i et socialt samvær med andre. Begrebet socialisering er derfor irrelevant. Det er de kvalitative forskelle mellem barndoms- og voksenlivet der må fokuseres på. Derved bliver opdragelse et nøglebegreb i barnets udvikling.
Indhold:
  1. Autoritativ opdragelse: Stiller krav til barnet og er responsiv - "en rationel og
    demokratisk samværsform, hvor både børns og voksnes rettigheder respekteres".
    Resultat (= idealet):
    Barnet
    • er konfliktløsende
    • er forhandlingserfarent
    • har selvtillid
    • har social kompetence
    • har indlevelsesevne
    • leger på tværs af køn
  2. Permissiv opdragelse: En primært responsiv, men kravundvigende stil.
  3. Resultat:
    • drenge bliver aggressive og dominerende udenfor familien
    • piger bliver usikre og mangler selvtillid
  4. Autoritær opdragelse: Stiller store krav til barnet, men er ikke responsiv.
  5. Resultat:
    • grænsesøgende børn (accepterer ikke grænser)
    • især drengene bliver aggressive
  6. Uinvolverende opdragelse: Kravundvigende og ikke responsiv overfor barnet.
  7. Resultat:
    • skadede børn.
Kommentar: Teorien gør op med en efter Sommers mening forældet tænkning om udvikling, herunder stadieteorierne. Det at forstå barnet bliver hos ham til det at forstå barndommen.

pil opad

Teoretiker:
Daniel N. Stern
Rationale: Sammentænker "moderne" og psykoanalytisk udviklingsteori med biologisk psykologi.
Indhold: Begrebet "sence of self" (selvoplevelse; det at opfatte sig selv - ikke at forveksle med selvopfattelse) danner grundlag for opdeling af barnets udvikling i flg. fem stadier:
  1. (0-2 mdr.) Vågnende selv: Barnets livslange fornemmelse af sig selv vågner og
    aktiveres.
  2. (2-6 mdr.) Kerneselv: Den sociale dimension (forholdet mellem selvet og andre;
    forholdet til andre) udvikles.
  3. (6-16 mdr.) Subjektive selv: Objektopfattelsen om andre aftager og erstattes af en forståelse for, at andre også er subjekter.
  4. (16-36 mdr.) Verbale selv: Verbal kommunikation tager til og giver barnet et nyt
    redskab til at meddele sig personligt og dynamisk.
  5. (3 år +) Fortællende selv: Beskrivelse af sig selv i fantasier og historier, gennem
    oplevelser og andres fortællinger befordrer dannelsen af en egentlig og varig identitet.
Kommentar: Hypoteser om barnets udvikling opstår gennem observationer, idet der ikke kan genereres viden om spædbarnets egen oplevelse af verden.

pil opad


Tilbage til startsiden            Til toppen




Underbevidsthed:

De forestillinger og tanker, følelser og viljesakter, som ligger under oplevelsestærskelen og dermed ikke er tilgængelige for bevidstheden.

Eksempler: Når vi sent om eftermiddagen kommer i tanke om, at vi havde en aftale med tandlægen kl. 13, men havde glemt den, er det underbevidste blevet bevidst. Eller på en anden måde: når vi glemmer noget, vi "godt vidste", er det gået "ned" i det underbevidste.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Ungdomspsykologi:


Udviklingen i ungdomsårene præges helt igennem af svingninger mellem
progression, regression og stilstand.
(Peter Blos)


Erikson beskriver ungdomtidens (adolescensens) psykosociale konflikt som den mellem identitet og rolleforventninger. Det første er afgrænsningen overfor omverdenen, det andet omverdenens pres på afgrænsningen. På denne måde havner den unge i et dilemma (præpuberteten, puberteten og senpuberteten), hvor han/hun skal afgøre, hvilken retning resten af hans/hendes liv skal tage. Alment betragtes vistnok især omverdenens pres på afgrænsningen som det afgørende for, hvilken (social) orientering den unge vil tage. Således kan den antisociale personlighedskarakter af og til ses kædet sammen med en umoden eller uudviklet identitet, eller den forklares med skuffelse over de borgerlige identitetsidealer, hvorefter den unge søger sin identitet i subkulturer (blandt BZere, rockere etc.).

Blos (1969) fremhæver den forudgående periodes (latensens) betydning for adolescensens resultat, idet han hævder, at en hensigtsmæssigt gennemgået latensperiode er en forudsætning for ungdomsårenes vellykkede udfald. Det betyder efter min mening, at latensens vigtighed, som ofte overses af forældre, pædagoger og psykologer, må bringes til disse gruppers opmærksomhed. Det er i latensen adolescensens mentale oprør og opgør grundlægges.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Utroskab:

I parforhold et emotionelt og moralsk betinget kontraktbrud. Kontrakten er fx ægteskab, forlovelse, kæresteforhold - eller slet og ret et tillidsforhold. Bruddet opstår, når den ene part, trods afgivne løfter og forsikringer, og derfor i ond tro, vælger at bedrage den anden part.

Som det ovenfor er beskrevet, må utroskab betragtes som et filosofisk-juridisk problem. Dets psykologiske implikationer vil i de allerfleste tilfælde være af følelsesmæssig art: skyldfølelse, skam, vrede, had etc.


Tilbage til startsiden            Til toppen