|
|
|
|
|
|
Oprindelig et psykoanalytisk begreb for det, der ikke er tilgængeligt for bevidstheden, repræsenteret ved Id. Mere alment anvendes begrebet beskrivende om tanker, følelser og forestillinger, der ikke er bevidste.
I jungiansk psykologi er det personlige ubevidste det personlige lag af det ubevidste og forskelligt fra det kollektive ubevidste. Jung skriver:
Beskæftiger sig med adfærdsudvikling og udviklingen af de psykiske processer, der igangsætter, styrer, regulerer og kontrollerer adfærden.
Man kan sige, at der er to hovedretninger i måden at se udvikling på. Den ene retning ser udvikling som noget, der sker i spring (stadieteorierne), den anden retning ser udvikling som noget kontinuerligt. Forskellen kan grafisk udtrykket således:
 |
||
| Diskontinuerlig udvikling sker i stadier som abrupte spring. Hvert af disse spring løfter barnet (mennesket) op på et højere udviklingstrin som led i den almindelige funktionsudvikling. | Kontinuerlig udvikling er en additiv proces af gradvis og kontinuerlig vækst. Der forekommer ingen pludselige skift i udviklingen. En bølgende kurve markerer tendensen. | |
perspektiv |
udviklings- mæssigt; organismisk |
|||
antagelser |
Udvikling determineres af biologiske faktorer og artens evolutions- historie |
Udvikling består af dynamiske, strukturelle og sekventielle komponenter og et konstant krav om behovstilfredsstillelse. | Udvikling følger af indlæring og påvirkes af hændelser i omgivelserne. | Udvikling består af de psykologiske strukturers vækst og modifikation. |
rationale |
Rekapitula- tionsteori |
Embryologi | Tabula rasa | Prædeterminisme |
| Biologiske vækstsystemer | Hvordan kravet om behovstilfredsstillelse påvirker adfærden | Adfærdsfrekvens | Stadierelateret udvikling; transformation | |
| Filmoptagelser; tvillingestudier; spædbørns- biografier; normativ metode |
Verbale associationer; indirekte fortolkning af konflikter | Betingning; adfærds- modifikation |
Problemløsning under hensyntagen til udviklingens stadium | |
betydning |
Opdragelse; biologiske determinanters betydning | Personlighedens udvikling; forholdet mellem kultur og adfærd | Systematisk analyse af adfærd; behandling og styring af afvigende adfærd; praktisk oplæring | Forståelse af de kognitive processer |
| Arnold L. Gesell (1920); Konrad Lorenz (1940) | Sigmund Freud (1930); Erik Erikson (1960) | Ivan P. Pavlov, Edward L. Thorndike, John B. Watson (1920); B.F. Skinner (1950); Albert Bandura (1960) | Heinz Werner (1950); Jean Piaget (1955); Lev S. Vygotsky (1960); Klaus Riegel (1970) |
Hvad er nyere udviklingsteorier? Man kan måske mene, at emnet udvikling er uddebatteret, og at "nyere" oftest henviser til "gammel vin på nye flasker". For netop at undgå fristelsen ved bare at fylde på, vil der i dette opslag kun ses gengivet teorier, der ikke henviser til andre, tidligere tænkte tanker eller udført forskning. Skemaet forneden bliver udvidet i takt med, at jeg får kendskab til materialet. Igen, kære læser: Jeg er ikke ufejlbarlig, så kritik og idéer er velkomment. (Idéen til dette opslag kommer fra Bodil fra Hals.)
 |
Nogle nyere udviklingsteorier | |
| Tilhørsforholdet til systemer - familier, grupper, samfund, kulturer - påvirker uophørligt individets udvikling. | |
Udviklingsmiljøet kan beskrives som fire systemer på forskellige niveauer:
|
|
| Denne forklaring af samspillet mellem de forskellige systemer kaldes den udviklingsøkologiske teori. |
 |
| Kvindens moderrolle påvirker udviklingen af såvel maskulin og feminin personlighed, som af kønnenes relative status. Personligheds-strukturen værner mod (dæmmer op for) social og psykologisk undertrykkelse. | |
Dette sker ved
|
|
| Hvis døtre og sønner kunne udvikle personlig identifikation med mere end én voksen, ville en større social lighed være mulig. Det vigtigste i denne sammenhæng er, at drenge har behov for mænd, der involverer sig i barnets pleje, og piger har behov for kvinder, der, i tillæg til deres ansvar for yngelplejen, har en værdsat og anerkendt rolle i forbindelse med opdragelsen. Dette vil iflg. Chodorow udvikle drenges og pigers sunde selvopfattelse, positivt værdsatte kønsidentitet o.s.v. |
|
| Under indflydelse af Piagets tænkning mener Kohlberg, at mennesket fødes uden etik, moral og ærlighed. Familien er barnets grundlag for udvikling af en intelligent og moralsk personlighed. | |
Tre stadier med hver to udviklingsniveauer:
|
|
|
|
| Søger at forene erkendelsesteoretisk indsigt med praktisk iagttagelse af (egne) børn. Heraf dannes en stadieteori om menneskets tidligste kognitive udvikling. | |
|
|
| Intelligens er iflg. Piaget resultatet af menneskets stræben for at forstå og begribe sin omverden og dens dynamik. Denne stræben ses i tilpasning, adaptation, af nye tankemønstre til gamle ditto. Adaptationen sker ad to veje: assimilation, hvorved nye strukturer lægges til gamle, uden at disse nødvendigvis ændres, og akkomodation, hvorved den allerede opnåede viden forandres, så ny viden kan indgå i nye strukturer, skemaer, der skaber ligevægt mellem individets aktuelle billeder af verden og de nye erfaringer. |
|
| Individet fødes som kompetent til at indgå i et socialt samvær med andre. Begrebet socialisering er derfor irrelevant. Det er de kvalitative forskelle mellem barndoms- og voksenlivet der må fokuseres på. Derved bliver opdragelse et nøglebegreb i barnets udvikling. | |
|
|
| Teorien gør op med en efter Sommers mening forældet tænkning om udvikling, herunder stadieteorierne. Det at forstå barnet bliver hos ham til det at forstå barndommen. |
|
| Sammentænker "moderne" og psykoanalytisk udviklingsteori med biologisk psykologi. | |
Begrebet "sence of self" (selvoplevelse; det at opfatte sig selv - ikke at forveksle med selvopfattelse) danner grundlag for opdeling af barnets udvikling i flg. fem stadier:
|
|
| Hypoteser om barnets udvikling opstår gennem observationer, idet der ikke kan genereres viden om spædbarnets egen oplevelse af verden. |
|
De forestillinger og tanker, følelser og viljesakter, som ligger under oplevelsestærskelen og dermed ikke er tilgængelige for bevidstheden.
Eksempler: Når vi sent om eftermiddagen kommer i tanke om, at vi havde en aftale med tandlægen kl. 13, men havde glemt den, er det underbevidste blevet bevidst. Eller på en anden måde: når vi glemmer noget, vi "godt vidste", er det gået "ned" i det underbevidste.
Erikson beskriver ungdomtidens (adolescensens) psykosociale konflikt som den mellem identitet og rolleforventninger. Det første er afgrænsningen overfor omverdenen, det andet omverdenens pres på afgrænsningen. På denne måde havner den unge i et dilemma (præpuberteten, puberteten og senpuberteten), hvor han/hun skal afgøre, hvilken retning resten af hans/hendes liv skal tage. Alment betragtes vistnok især omverdenens pres på afgrænsningen som det afgørende for, hvilken (social) orientering den unge vil tage. Således kan den antisociale personlighedskarakter af og til ses kædet sammen med en umoden eller uudviklet identitet, eller den forklares med skuffelse over de borgerlige identitetsidealer, hvorefter den unge søger sin identitet i subkulturer (blandt BZere, rockere etc.).
Blos (1969) fremhæver den forudgående periodes (latensens) betydning for adolescensens resultat, idet han hævder, at en hensigtsmæssigt gennemgået latensperiode er en forudsætning for ungdomsårenes vellykkede udfald. Det betyder efter min mening, at latensens vigtighed, som ofte overses af forældre, pædagoger og psykologer, må bringes til disse gruppers opmærksomhed. Det er i latensen adolescensens mentale oprør og opgør grundlægges.
I parforhold et emotionelt og moralsk betinget kontraktbrud. Kontrakten er fx ægteskab, forlovelse, kæresteforhold - eller slet og ret et tillidsforhold. Bruddet opstår, når den ene part, trods afgivne løfter og forsikringer, og derfor i ond tro, vælger at bedrage den anden part.
Som det ovenfor er beskrevet, må utroskab betragtes som et filosofisk-juridisk problem. Dets psykologiske implikationer vil i de allerfleste tilfælde være af følelsesmæssig art: skyldfølelse, skam, vrede, had etc.