top
Google Analytics
Opdateret d. 26.4.2017
Oprettet d. 22.12.1999
Søg i psykologibasen.dk


T

Startsiden - A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P/Q -R - S - U - V/W - X/Y/Z - Æ/Ø/Å - Intern/Musik
Features - Filosofi - Forum - Galleri - Links - Litteratur - Myter - Redaktion - Terapi - Vejledning - wahlstroem.dk



Tankeforstyrrelser:

Ses hos skizofrene som hhv.

  • tankepåvirkning, hvor den syge oplever, at andres tanker bliver påduttet ham fx. gennem radioen, hvorved han selv bliver nødt til at tænke dem, eller som
  • tanketyveri,hvorved den syge oplever, at hans tanker bliver udsent via radio eller TV, eller at nogen trækker tankerne ud af hans hoved.

Tilbage til startsiden            Til toppen




TAT (Thematic Apperception Test):

Projektiv test, udviklet af Murray et al. Den består af 20 kort (tavler); 19 med billeder af mennesker i forskellige situationer og 1 hvidt (ubeskrevet). Billederne repræsenterer standardiserede stimuli, der sporer analysanden ind på reflektion over nogle klassiske menneskelige situationer. Der er altså tale om, at analysanden skal fortælle en historie ud fra hvert af billederne.

Billedeksempler
TAT-tavler

Testen tages over to sessioner, med mindst én dags mellemrum. Billederne ved anden session er mere ualmindelige, dramatiske og bizarre end ved første. Nogle af tavlerne er beregnet for henholdsvis kvindelige og mandlige analysander, da man har fundet, at udsagnenes værdi øges, hvis de fleste billeder viser personer af analysandens eget køn. Som det ses, er billederne af ældre dato. Der er dog - trods mange forsøg - ikke fundet nyere billeder med samme potentiale, hvorfor man fortsat benytter dem.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Det teliske-parateliske:

Omslagsteorien ("The Reversal Theory"), der blev fremsat af Apter i 1989, fremhæver adfærdens kompleksitet, omskiftelighed og inkonsistens.

Iflg. Apter skifter individet ofte mellem psykologiske (personlighedsmæssige) tilstande, afhængig af, hvilke (meta)motivationelle og perceptuelle grunde, der trigger det.

I de tilfælde, hvor ækvilibrium (ligevægt) ikke er omdrejningspunkt for skiftene, sådan forstået, at det teliske og det parateliske fremkommer i en hensigtsmæssig sammenhæng (fx det teliske ved en katastrofe; det parateliske i Tivoli), er der tale om dysfunktion.

Telisk-paratelisk

 
Dimension Telisk
Venstre hemisfære
Paratelisk
Højre hemisfære

Means-ends
 1)
  • Væsentlige mål
  • Påtrængende mål
  • Uafviselige mål
  • Reaktiv
  • Målfokuseret
  • Orienteret mod afslutning
  • Forsøger at fuldføre aktiviteten
  • Ingen væsentlige mål
  • Frit valgte mål
  • Afviselige mål
  • Proaktiv
  • Adfærdsorienteret
  • Procesorienteret
  • Forsøger at forlænge aktiviteten
Tid
  • Fremtidsorienteret
  • Peger ud over sig selv
  • Planlagt
  • Behag ved tanken om målopfyldelse
  • Foretrækker høj signifikans
  • Nutidsorienteret
  • Peger mod det, der passer én selv
  • Spontan
  • Behag ved umiddelbar opfyldelse
  • Foretrækker lav signifikans
Intensitet
  • Foretrækker lav intensitet
  • Undgår synergier
  • Grundlæggende realistisk
  • Foretrækker lav arousal
  • Foretrækker høj intensitet
  • Søger synergier
  • Tilbøjelig til at fantasere
  • Foretrækker høj arousal

1) Means-ends analyse er en metamotivationel (= hvordan den pågældende fremtræder på det givne tidspunkt, stående overfor et givet problem, der skal løses) problemløsningteknik/-strategi, hvor den aktuelle tilstand sammenlignes med den ønskede tilstand. Forskellene opdeles i "sub-tilstande" for gennem benyttelse af passende teknikker (gyldige operatorer) at fremme den ønskede tilstands fremkomst.

(Efter Assoc. Prof. Ken Heskin, Swinburne University of Technology, 1996)


Tilbage til startsiden            Til toppen




Testpsykologi:

For at supplere den almene (psykologiske) vurdering af klienten, kan psykologen benytte sig af tests, der giver mere eksakte observationer. På denne måde kan man sammenligne testresultaterne for forskellige mennesker, og således placere testpersonens funktioner i forhold til andre individers tilsvarende funktioner. Man kan også teste den samme person med den samme test på forskellige tidspunkter og på den måde få et mål for den udvikling, mennesket har gennemgået i den mellemliggende tid.

Da der ved gentagelser af denne slags undersøgelser næppe kan opstilles ensartede betingelser fra prøve til prøve, vil reliabiliteten og validiteten af testningen kunne diskuteres. Løsningen på dette problem bliver ofte benyttelse af såkaldte testbatterier, altså et antal tests, der på forskellige måder belyser det fænomen, der ønskes beskrevet.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Thanatologi (læren om døden):

Kübler-Ross introducerer en 5-stadieteori for døden, gældende såvel den døende som pårørende:

  1. Benægtelse, fordi man ikke er i stand til at acceptere, at nogen kunne dø og/eller, at man ikke ønsker at lide det tab, døden repræsenterer.
  2. Vrede, hvorved smerten ved døden projiceres på andre.
  3. Forhandling, hvor man så at sige forsøger at snyde døden ved at mene, at man fortjener et længere liv.
  4. Depression, når det bliver åbenbart, at døden er uundgåelig.
  5. Accept, når man indser det uundgåelige og forbereder sig til dødens indtræden.

Selvom Kübler-Ross' model er alment accepteret, har den ikke undgået kritik. Således mener fx. Schneidman, at en stadieteori oversimplificerer processen og beskriver døden som "en indviklet sammenblanding af intellektuelle og affektive tilstande". Heri ligger den opfattelse, at dødsprocessen ofte ikke skrider lineært frem, men at stadierne overlapper hinanden og optræder skiftevis på forskellige måder.

Andre mener, at det, at beskrive døden i stadier, gør processen til genstand for vurdering, hvorved de involverede udsættes for et pres for at undertrykke deres "primitive" reaktioner til fordel for et "sundere" syn på døden.

Endelig mener nogle, at en stadieteori ikke kan forklare de mange dødsfald, der følger efter et langt liv, hvor den døende har oplevet en gradvis aftagende livslyst.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Tics:

Ufrivillige*, hurtige og pludselige bevægelser eller lyde, der gentaget fremtræder på samme måde.

*Selvom jeg benytter ordet "ufrivillig", dækker begrebet ikke det, at bevægelserne er helt udenfor den lidendes kontrol. Det rigtige udtryk er snarere "tvangsmæssig" i den betydning, at den lidende føler en uimodståelig trang til at udføre sine tics - lige som når man må klø sig efter et mygstik! Vellykkede forsøg på at holde igen med ticsene - enkelte kan holde dem tilbage i et par timer - resulterer usvigeligt i langt voldsommere (befriende) tics senere.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Tidlig barndom:

Barndommen er iflg. den psykoanalytiske teori determinerende for personlighedsdannelsen. Som voksne gentager vi således adfærdsmønstre og genoplever konflikter, hvis substans i vor tidligste barndom er indlejret i vor psykes ubevidste lag. Enhver af psykens ytringer, det sig være nonsens- eller fejlhandlinger, drømme eller lapsusser, er meningsbærende. Ud fra disse fællesantagelser deler den klassiske psykoanalyse sig i forskellige teoridannelser, de psykodynamiske teorier, med hver sine fokuspunkter.

Psykodynamiske teorier om den tidlige barndom (3 - 24 mdr.)
Betegnelse Primær(e) teoretiker(e) Fokuspunkt(er) Forklaring
Freudiansk teori Freud Drift/libido i konflikt mellem personlighedens niveauer. Barnets behov for nærkontakt (med moderen) udvides gradvist med et selvstændighedsbehov. Ømhed afløses til tider af konflikt, og til tilfredsstillelsen af de elementære behov lægges renlighedstræning. Identitetsdannelsen præges af libido-aggression under fusion (ikke ambivalens), med de heraf følgende konflikter.
Ego-psykologi Erikson Jeg'et, identitetsdannelse, konfliktbearbejdning, forsvars-mekanismer

Barnets evne til at være nysgerrig, kigge og at interagere med moderen kulminerer med det første sociale smil mod moderen. Siden, når det bliver mobilt, ønsker det at kontrollere sin omverden. Hertil hører, at barnet begynder at kunne genkalde temaer fra hukommelsen og begynder at kunne benytte symboler (sprog i bred forstand).

Objektrelations-
teori
Klein, Mahler, Winnicott Relationen mellem individet og de "betydningsfulde andre" (moderen el. andre som objekt)

Barnet er fra fødslen orienteret mod et ydre objekt, oftest (hele eller dele af) moderen. Det former sin indre verden gennem projektioner (tillæggelse) af egne følelser på objektet, hvilke herefter introjiceres (genoptages og inderliggøres) i barnet.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Tidslinje (med henblik på psykologiens historie):


Årstal (ca. f.v.t.) Teoretiker Stikord
625-545 Thales Vand er grundelementet for al skabelse. Begyndte at forklare fænomener naturalistisk i modsætning til overnaturlige forklaringer.
610-540 Anaximander Formulerede en rudimentær evolutionsteori.
580-500 Pytagoras Formulerede en dualistisk teori om mennesket. Sjælen er udødelig.
560-478 Xenofanes Såvel mennesker som dyr skaber guder i eget billede.
540-480 Heraklit Alting flyder. Ingen kan stige ned i den samme flod to gange, for vi har forandret os og floden er forandret. Logos = monisme (alt er ét).
515 Parmenides Al forandring er en illusion; verden er fikseret og fast.
500 Empedokles Postulerede 4 grundelementer: ild, vand, jord og luft og 2 kræfter: kærlighed og strid til hhv. sammenføring og adskillelse af elementerne. Formulerede en perceptionsteori og en rudimentær evolutionsteori om naturlig udvælgelse.
485-415 Protagoras Sofist. Opfattede "sandhed" som variabel fra menneske til menneske.
485-380 Gorgias Sofist. "Virkelighed" er noget subjektivt og kan ikke formidles nøjagtigt til andre.
469-399 Sokrates Hævdede, i modsætning til sofisterne, eksistensen af en objektiv sandhed, som kunne nås gennem induktiv metode.
460-377 Hippokrates Både mentale og fysiske forstyrrelser har naturlige årsager.
460-370 Demokrit Beskrev et materialistisk univers, hvor alt består af atomer.
445-365 Antistenes Grundlagde kynismen (en tilbage-til-naturen-lære).
427-347 Platon Universet er dualistisk. Bag foranderligheden i erkendelse og moral er der en fundamental orden.
384-322 Aristoteles Den formelle logiks fader. Hævdede at naturen kun kan forstås ved direkte undersøgelse. Det er ikke indholdet, men argumentets form, der giver det gyldighed.
360-271 Pyrrhon Den første skeptiker.
333-262 Zenon Stoicismens grundlægger.
310-230 Aristark Fremsatte samme teorier som Copernicus 1800 år senere.
ca. 300 Euklid Skrev "Elementerne", der stadig anvendes som lærebog i geometri. Heri anvendes deduktion som princip.
25 f.v.t.- 40 e.v.t. Filon fra Alexandria Sammentænkte jødedommen og græsk filosofi.
ca. 130- 200 Galenos Personlighedsteori på baggrund af Hippokrates' fire temperamenter: kolerisk, melankolsk, flegmatisk og sangvinsk mennesketype.
204-270 Plotin Neoplatoniker: sjælen nås gennem introspektion, og fysiske erfaringer er underlegne dette.
354-430 Augustin Opbyggede den kristne teologi på grundlag af såvel stoicisme som neoplatonisme og jødedom. Iflg. denne er det onde et menneskeligt valg og den interne fornuft den viden om det moralsk rigtige, som mennesket evaluerer sin adfærd og sine tanker ved.
400-1000 Ingen Denne tid, også kaldt den mørke middelalder, fremviser ingen kendte teoridannelser. Fx. nævner Stybe fra denne periode kun Karl den Store (ca. 800) og hans nærmeste efterfølgeres hof som en undtagelse i en generel europæsik forfaldstid, hvor til gengæld den arabisk-islamiske kultur var i fremgang.
980-1037 Avicenna Hypotese om at hjernens tre ventrikler er sæde for fem kognitive processer: fornuft, forestillingsevne, tænkning, vurderingsevne og hukommelse.
1033-1109 Anselm Argumenterede for, at sanseperception og rationelle kræfter skulle supplere troen.
1193-1280 Albertus Magnus Sammentænkte kristne, neoplatoniske og aristoteliske synspunkter.
1221-1274 Thomas Aquinas Søgte at forene tro og fornuft som vejen til sandheden (om Gud). Metoden var at "kristne" Aristoteles' tanker.
1290-1350 William of Occam Virkelighed er det direkte perciperede; der er ingen "højere mening" med vore sanser.
1304-1374 Petrarch Argumenterede for udforskning og manifestation af menneskets potentiale. Klassikerne burde studeres, ikke p. gr. af deres religiøse indhold, men fordi de er frembragt ved enestående individers unikke arbejde.
1463-1494 Pico Mennesket er - i modsætning til engle og dyr - i stand til at forandre sig selv og verden.
1466-1536 Erasmus Tosser er bedre stillet end "vise", fordi tosser lever i overensstemmelse med deres sande følelser.
1477-1543 Copernicus Hævdede - ligesom Aristark 1800 år tidligere - en heliocentrisk teori (Jorden kredser om Solen).
1483-1546 Luther 95 teser på døren til katedralen i Wittenburg.
1486-1535 C. Agrippa Heksebrændinger bør ophøre. De der kaldes hekse er i virkeligheden mentalt forstyrrede medmennesker.
1493-1541 Paracelsus Hekses og forheksedes adfærd skal forklares ved det naturlige, ikke ved det overnaturlige.
1575 Johannes Thomas Freigius Anvender i sin bog Catalogue of Common Places som en af de første i historien det sammensatte begreb psychologia.
1579 Freigius Anvender igen begrebet psychologia, denne gang i bogen Quaestiones Physicae.
1564-1642 Galileo Benægter at kognitiv erfaring kan gøres til genstand for videnskabelige studier, hvorved han hæmmer psykologiens udvikling.
1588 Noel Taillepied Bruger det franske psichologie i en bog, der på engelsk kom til at hedde Psychology. The book about the realities of spirits, knowledge of erring souls, phantoms, miracles and strange happenings, which at times precede the death of important personalities, or announses that affairs of state are falling apart.
1588-1655 Thomas Hobbes Al viden er et resultat af sensorisk erfaring. Den menneskelige adfærd motiveres af ønsket om nydelse og lystfølelse og undgåelse af smerte og ulystfølelse (hedonisme).
1590 Rudolphus Glocenius Skriver en afhandling ved navn Psychology.
1594 Otto Cassman Skriver som elev af Glocenius bogen Psychologia Anthropologica, ora Animae Doctrina.
1596-1650 René Descartes Menneskets adfærd kan i vid udstrækning beskrives mekanistisk; krop og sjæl er adskilte men interagerende entiteter; sjælen er bærer af medfødte forestillinger.
1632-1677 Baruch Spinoza Materiel substans og bevidsthed er to uadskillelige aspekter af verdensaltet, mennesket inklusive (psykofysisk dobbeltaspektisme; dobbeltaspekt monisme).
1632-1704 John Locke Medfødte forestillinger findes ikke. Alle forestillinger er resultater af erfaring.
1690 John Locke Udgiver An Essay Concerning Human Understanding.
1709-1751 Julien de la Mettrie Mennesket er en kompleks maskine. De s.k. mentale erfaringer er intet andet end partikelbevægelser i hjernen.
1711-1776 David Hume Årsag-virkning er intet andet end vanetænkning: vi kan ikke være sikre på noget som helst. Skelnede mellem indtryk, som er levende, og erfaringer, som er hukommelsesspor af indtryk.
1724-1804 Immanuel Kant Mente ikke, at psykologi kunne kaldes (eller blive til) videnskab, da den ikke kunne kvantificeres.
1732; 1734 Christian von Wolff Udgiver to afhandlinger: Empirical Psychology og Rational Psychology.
1745-1826 Philippe Pinel Mennesker med sindssygdomme er ikke besatte, kriminelle eller dyr, men syge.
1748 Hume Udgiver An Inquiry Concerning Human Understanding.
1749-1832 Johann Wolfgang von Goethe Livet karakteriseres ved valg mellem modsatrettede kræfter. En stor del af det menneskelige vil ikke nogensinde kunne forstås videnskabeligt.
1751-1825 Marquis de Puysegur Praktiserede artificiel somnambulisme: en søvnlignende trance, senere benævnt hypnotisk trance.
1754 Charles Bonnet Udgiver Essay about Psychology.
1758-1828 Franz Joseph Gall Udformede frenologien: det, gennem måling af ujævnheder i kraniets overflade, at fastslå det enkelte menneskes egenskaber og personlighed.
1765 G. W. von Leibniz Udgiver New Essays on the Understanding.
1794-1867 Pierre Flourens I modsætning til frenologien, må hjernens corticale områder ses som en helhed.
1800 Thomas Young Fremsatte i A Theory of Vision den påstand, at retina er udstyret med tre slags farvefølsomme pletter.
1806-1873 John Stuart Mill Der er en mental kemi, hvorved komplekse begreber klart kan skelnes fra de elementer (simple tanker), der frembringer begreberne.
1809-1882 Charles Darwin Ved at påvise sammenhængen mellem (andre) dyrs og menneskers udvikling, vigtigheden af individuelle forskelle og betydningen af arternes tilpasningsevne, bidrog Darwin grundlæggende til psykologiens senere udvikling.
1813-1855 Søren Kierkegaard At kende sig selv er den eneste afgørende betingelse for at kende andre.
1816 Johann Friedrich Herbart Udgiver Lehrbuch zur Psychologie.
1818-1903 Alexander Bain Relaterede som en første fysiologiske data til psykologiske fænomener.
1821-1894 Hermann von Helmholtz Den trikromatiske teori: Tre separate receptor-systemer i retina er følsomme overfor hver sin grundfarve: rød, grøn og blå-violet.
1822-1911 Francis Galton (Darwins fætter) Benyttede som den første kendte systematiske intelligensmålinger. Desuden anvendte han spørgeskemaer, ord-associationstests og foretog tvillingeundersøgelser.
1823-1913 Alfred Russell Wallace Udviklede omtrent samtidig med Darwin en næsten identisk evolutionsteori.
1824-1880 Paul Broca Påviste at talecentret residerer i (en del af) cortex' venstre hemisfære.
1825-1893 Jean-Martin Charcot Hysteri er en "ægte" forstyrrelse, som individet kan være arveligt prædisponeret for.
1829-1920 Ivan M. Sechenov Refleksologiens foregangsmand.
1832 Johann Kaspar Spurzheim Der kan identificeres 35 åndsevner hos mennesket.
1832-1920 Wilhelm Maximilian Wundt Grundlægger af eksperimentalpsykologien (som en skole under voluntarismen).
1834-1900 Carl Georg Lange Teori om følelsernes natur; sammenfaldende med James', hvorfor teorien kaldes James-Langes teori.
1838-1917 Franz Clemens Brentano Det at sef farver, former eller objekter er erfaringens grundelementer.
1840 Friedrich August Rauch Udgiver i USA Psychology, or A View of the Human Soul; including Anthropology.
1842-1910 William James Bevidstheden må ses som en helhed med en intention. Foregangsmand for gestaltpsykologien.
1842-1925 Joseph Breuer Opdagede at når en erindring om en traumatisk hændelse bliver fremkaldt under hypnose eller ekstrem afslapning, bliver følelsesmæssig energi frigjort (katarsis) og symptomer, fremkaldt af den undertrykte hukommelse, lindret.
1843 John Stuart Mill Udgiver A System og Logic.
1844-1900 Friedrich Wilhelm Nietzsche Gennem at opøve sin vilje til magt kan mennesket selv bestemme livets mening for sig selv. Begrebet Übermensch henviser ikke til noget andet end det individ, der ikke fortvivler over manglende religiøs tro, men derimod sætter sin vilje ind på at fylde verden med mening. Beskrev den apollinske og den dionysiske prototype.
1848-1936 Carl Stumpf Agiterede for at psykologien skulle studere hele, betydningsfulde mentale oplevelser (fx. musikalsk perception) i stedet for at lede efter marginale mentale elementer.
1849-1936 Ivan Petrovich Pavlov Studerede stimulus-respons problemet. Al menneskelig adfærd er refleksiv.
1850-1909 Hermann Ebbinghaus Den første, der studerede læreprocesser og hukommelse eksperimentelt.
1851 Francisco Tavares da Cunha Forsvarer i El Salvador sin disputats Psychophysiology concerning the Man.
1851 Manuel Ancizar Udgiver den første colombianske bog om psykologi: Lecciones de Psicologia.
1856-1939 Sigmund Freud Grundlægger af psykoanalysen.
1857-1911 Alfred Binet De kognitive evner konstituerer intelligensen.
1859-1938 Edmund Husserl Fænomenologiens grundlægger.
1860-1915 Oswald Külpe Applicerede systematisk, eksperimentel introspektion på studiet af problemløsning, hvorved han fandt, at nogle mentale operationer sker uden forestillingsbilleder.
1863-1945 Charles Spearman Intelligens er hovedsagelig arvet og kan ses ved måling af sansers skarphed.
1870-1937 Alfred Adler Forlod Freud for at udvikle sin egen personlighedsteori på grundlag af den bevidste bevidsthed.
1871-1938 William Stern Skabte termen mental alder og foreslog, at intelligenskvotienten kunne bruges som en kvantificering af intelligens.
1873-1961 Theodore Simon Samarbejdede med Binet om designet af en intelligenstest.
1875-1961 Carl Gustav Jung Grundlægger af den analytiske psykologi.
1876 Alexander Bain Grundlægger det første psykologiske fagtidsskrift, Mind.
1877-1956 Lewis Madison Terman Reviderede Binets intelligenstest til overensstemmelse med "amerikansk kultur" (i.e. intelligens skulle kvantifiseres).
1878-1958 J. B. Watson Grundlægger behaviorismen.
1879 Lightner Witmer Benytter som den første begrebet klinisk psykologi.
1880-1943 Max Wertheimer Gestaltpsykologiens grundlægger.
1881-1966 Ludwig Binswanger Pionér vedr. den europæiske eksistentielle psykologi.
1882-1960 Melanie Klein Anvendte legeterapi i sin analyse af børn fra 2 års alderen. Vægtede mor-barnforholdet.
1883 Wundt Universitetet i Leipzig autoriserer Wundts laboratorium.
1885-1952 Karen Horney Fremhævede kulturelle faktorers, fremfor psykoseksuelles, betydning for sindslidelser.
1886-1951 Edgar J. Rubin En visuel stimulussituation forarbejdes altid i figur og grund.
1886-1941 Kurt Koffka Medgrundlægger af gestalpsykologien. Geografiske omgivelser = fysisk realitet; adfærdsrum = subjektiv realitet.
1888 J. McKeen Cattell Udnævnes til USAs første professor i psykologi (ved University of Pennsylvania).
1890-1947 Kurt Lewin Feltteoriens grundlægger.
1892 William James Udgiver The Stream of Consciousness.
1895 Breuer og Freud Udgiver Studies on Hysteria, der alment anses som markør af psykoanalysens formelle tilblivelse.
1895-1982 Anna Freud Arvtager til sin fars, Sigmund, rolle indenfor psykoanalysen, foregangskvinde ved udviklingen af ego-psykologien.
1900-1994 Edgar Tranekjær Rasmussen Om kognition og bevidsthed: "Overhovedet alt, hvad vi bevidst kan beskæftige os med, sanse, forstå, forestille os, vide, tvivle om, tro, længes efter, frygte, hade, glæde os over osv., osv., alt dette - og beskaffenheden af alt dette tillige med den måde, hvorpå vi kan have med alt dette at gøre - fortæller noget nærmere om og karakteriserer det, der overhovedet gør det muligt for os at have med alle disse emner at gøre - nemlig bevidsthedslivet og alle dertil hørende processer."
1902-1987 Carl Rogers Humanistisk psykologi som alternativ til psykoanalysen. Kun gennem positiv opmærksomhed og uden forhåndsbetingelser - klientcentreret og ikke-ledende - kan det besværede individ hjælpes.
1906 Ivan Pavlov Publicerer sine forskningsresultater vedrørende klassisk betingning.
1908 William McDougall Udgiver den første lærebog i socialpsykologi, An Introduction to Social Psychology.
1908-1970 Abraham Maslow Mennesket stræber efter selvaktualisering.
1909-1994 Rollo May Bragte europæisk eksistentiel psykologi til USA.
1913 John Watson Udgiver Psychology as the Behaviorist Views It.
1913 C. G. Jung Forlader den freudianske opfattelse til fordel for sin egne teoridannelse.
1913-1994 Roger W. Sperry Hjernens to hemisfærer er hver for sig specifiserede, kognitivt og emotionelt set.
1914 Edward Titchener Publicerer det officielle svar til Watson: On "Psychology as the Behaviorist Views It".
1934 Henning Meyer Opretter Danmarks første Pædagogisk Psykologiske Rådgivning (PPR) på Frederiksberg.
1937 James Papez Fremsætter en teori om følelsernes natur.
1938-1982 Kresten Nordentoft Kierkegaard-forsker ved Institut for nordisk sprog og litteratur, Århus Universitet.
1972 Kresten Nordentoft Udgiver sin afhandling Kierkegaards psykologi, der også oversættes til amerikansk.
1990 Simo Køppe Videnskabens primære niveauer har som det seneste skud på udviklingen fået tilført det samfundsmæssige og det psykiske i et brud med de biologiske forformer for psyke og samfund.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Tilknytningsteori:

Tilknytningsteoriens ambition er at beskrive og forklare menneskers varige tilknytningsmønstre fra fødsel til død. Den overlapper såvel interpersonel teori som evolutionspsykologi, men adskiller sig fra disse ved at implicere det ontogenetiske udviklingsperspektiv.

Når et menneske- eller primatspædbarn bliver adskilt fra dets forældre, gennemgår det tre stadier af følelsesmæssige reaktioner. Det første er protest, hvor barnet græder og nægter at lade sig trøste af andre. Det andet stadium er fortvivlelse, hvor barnet er trist og passivt. Det tredje stadium er adskillelse, hvor barnet aktivt ignorerer forælderen, når/hvis denne vender tilbage.

Tilknytningsteorien peger ikke kun mod en forståelse af følelsesmæssige reaktioner hos spædbørn, men frembyder også en ramme til forståelse af begreber som kærlighed, ensomhed og sorg hos voksne. Voksnes tilknytningsformer menes at stamme direkte fra de mentale modeller af Selvet og (opfattelsen af) andre, som blev udviklet i deres tidligste og tidlige barndom.

Generel tilknytningsteori
Tilknytning

Af figuren foroven ses, hvordan tilknytningsmønsteret afhænger af afhængighedsgraden og graden af forsøg på undgåelse i forholdet til den betydningsfulde andre (oftest moderen).

Fx. ses, at en negativ opfattelse af selvet (høj afhængighed af den anden) og en negativ opfattelse af den betydningsfulde andre (høj undgåelse) resulterer i frygtsomhed, medens positiv opfattelse af selvet (lav afhængighed af den andre) og en positiv opfattelse af den betydningsfulde andre (lav undgåelse i fht. den andre) medfører en sikker tilknytning o.s.v.

Heraf ses, at:
Trygge børn søger enten nærhed eller kontakt til deres forældre, eller de hilser på dem på afstand med et smil eller ved at vinke. For trygge voksne er det relativt nemt at føle nærhed til andre, og deres afhængighed af andre er uproblematisk, ligesom de ser andres afhængighed af dem som uproblematisk. Trygge voksne bekymrer sig sjældent for at blive forladt, eller at lade andre være afhængige af dem.
Undvigende børn undgår deres forældre. Undvigende voksne føler ubehag ved nærhed til andre, og de finder det vanskeligt at stole fuldt ud på andre og at være afhængige af dem. Undvigende voksne bliver nervøse, når nogen kommer for tæt ind på dem, og deres kærester ønsker ofte, at de var mere intime i kontakten, end de selv ønsker at være.
Antisociale/ambivalente børn viser enten passivt eller aktivt fjendskab overfor deres forældre. Nervøse/ambivalente voksne vil nødig have andre så tæt ind på sig, som disse måtte ønske at være, og de er ofte bekymrede for, om deres partner nu også elsker dem. Nervøse/ambivalente voksne ønsker at "klæbe" til andre, hvorfor de ofte skræmmer de andre.

  1. I leksikal forstand er tilknytning et alment udtryk for en følelsesmæssig binding mellem mennesker, der har tiltro til hinanden.
  2. I udviklingspsykologi udtryk for et følelsesmæssigt bånd mellem et spædbarn og en eller flere voksne, hvilket medfører, at det
    1. især søger ind til dem, hvis det føler sig utrygt,
    2. ikke føler frygt for dem, selv i det udviklingsstadium, hvor fremmede vækker angst,
    3. er meget modtageligt for at blive taget sig af af dem, og
    4. opviser tilknytningsadfærd: angstreaktion ved separation fra dem.

  3. Selve tendensen hos spædbarnet at knytte de under 2) nævnte bånd.
    Forskellen mellem 2) og 3) opstår ved, at nogle forfattere anser tilknytning som et medfødt potentiale, medens andre ser den som uafhængigt af barnets genotypiske (anlægsprægede) grundlag.
  4. I anatomi forbindelsen mellem vævsformer; fx. en muskel og en knogle.
  5. Forbindelsen mellem stimulus og respons.

Se også Bowlbys tilknytningsteori og Strange Situation Procedure.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Tillært hjælpeløshed:

Et begreb, introduceret af Seligman, der betegner en form for opgivenhed, der stammer fra en (ofte) velmenende omsorgspersons "pylren" om barnet eller den handicappede. Fx kan pædagogen i bedste mening tale med sin klient, som om denne havde normale funktioner, men i sin adfærd forhindre klienten i at bruge funktionerne. ("Er du færdig med at spise? Så kom med tallerkenen.", hvorefter pædagogen tager tallerkenen, inden klienten når at udføre opfordringen.) Resultatet bliver, at klienten lærer, at han ikke kan udføre forskellige handlinger - han bliver passiviseret, gjort hjælpeløs.

Et andet eksempel er den begyndende demente, der aldrig får lov til selv at huske noget. ("Kan du selv finde bogen frem? Jeg tager den lige." "Hvor er det nu din datter bor? I New York, ikke?") På denne måde får den demente ikke mulighed for at træne sin hukommelse og bliver gjort afhængig af plejepersonens hjælp.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Tourette syndrom:

TS er en neurologisk forstyrrelse med tics som det primært fremtrædende karakteristikum. For at der skal være tale om TS (altså ikke "bare" tics), må følgende kriterier være opfyldt:

  • Flere bevægelsestics og mindst et lydtic, som dog ikke nødvendigvis skal optræde samtidig.
  • Flere anfaldslignende tilfælde om dagen, næsten hver dag eller med mellemrum over en tid på mere end ét år.
  • Periodiske forandringer i antal, hyppighed, art og lokalisation af ticsene. Symptomerne kan forsvinde i perioder af op til et par måneder ad gangen.
  • Debut før 18-års alderen.

Forskningen arbejder udfra flere teorier om årsagerne til TS. En af dem er, at den, som flere andre neurologisk betingede lidelser, beror på en forstyrrelse af dopamin- og serotoninbalancen. Lidelsen er arvelig, idet 50% af forældre med anlæg for TS giver dette videre til deres børn. I de positive tilfælde (hvor forældren har givet anlægget videre) er sandsynligheden for at piger udvikler symptomer ca. 70%, medens sandsynligheden for drenge er 99%.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Transaktionsanalyse:

Transaktionsanalyse er dels en personlighedsteori, dels en psykoterapeutisk modus, udledt af amerikaneren Eric Berne, der ønskede "Freud ud til masserne". Andre teoretikere (Schiff, Golding) har efterfølgende modificeret og videreudviklet konceptet. Her præsenteres de oprindelige terapeutiske begreber og deres indhold.

Da en oversættelse til dansk af transaktionsanalysens begreber efter min opfattelse let bliver klodset, eller i det mindste anstrengt, har jeg valgt at benytte de oprindelige betegnelser og forklare dem på dansk.

Kernebegreber i transaktionsanalysen
Begreb Forklaring
Ego States Personligheden består af tre Jeg-tilstande ("ego states"), Forældre, Voksen og Barn, der hver for sig udgør et helt system af tanker, følelser og adfærd. Det er disse Jeg-tilstande, der danner fundamentet for den transaktionsanalytiske teori.
Transactions Transaktioner er kommunikation mellem mennesker. Terapeuten ser, hvilken Jeg-tilstand klienten/klienterne befinder sig i (transagerer fra), og kan i givet fald gribe ind for at vejlede om forbedret kommunikation.
Strokes For at overleve og komme videre ("strive") behøver mennesket nogle "klap" og "hug" ("strokes"). Gennem transaktionsanalysen lærer klienten at give og tage imod både positive "klap" og negative "hug", for derigennem at kunne ændre uhensigtmæssige mønstre (i det at give "klap" og "hug").
Games People Play Spil ("games") er det udtryk, transaktionsanalysen benytter om socialt dysfunktionelle adfærdsmønstre (SDA). SDA er gentagne og uproduktive transaktioner med "hug", der medfører negative følelser og negativ selvopfattelse (fx. "Det er til dit eget bedste").
Life Script Dysfunktionel adfærd er resultatet af begrænsninger i selv'et gennem beslutninger, taget i barndommen, med henblik på overlevelse. Kulminationen på disse beslutninger er en "livsplan" udledt af tidlige erfaringer, der bestemmer, hvordan livet senere former sig. Transaktionsanalysens mål er at forandre dette "Life Script" til en samarbejdende og ikke-voldelig adfærd.
I'm  OK  -   You're OK Det begreb, der understreger det enkelte menneskes værdi kaldes "Jeg er OK - Du er OK". Ved "OK" menes, at mennesket grundlæggende er i stand til at forandre sig, vokse mentalt og indgå i hensigtmæssige forhold til andre.
Contracts "Contracts" er de gensidige aftaler (kontrakter) om forandring, der indgås mellem klient og terapeut.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Transcendensteori:

Iflg. Frankl er den primære psykiske drivkraft hos mennesket ikke den alment antagne vilje til lyst og uvilje mod ulyst, men derimod viljen til mening. Denne udfordres kun ved mødet med andre mennesker, hvor man konfronteres med livets realiteter på godt og ondt.

Tilværelsens mening kan kun forstås ved en selvtranscendens (overskridelse af selvet) i det at elske og arbejde for andre og samtidig (ind)se formålet med den lidelse, dette indebærer. I denne forstand læner Frankl sig op ad Nietzsches opfattelse, at det menneske, der ved, hvorfor det lever også kan udholde lidelserne ved det.

Tilværelsens udfordring af menneskets forventning til livets mening kræver et svar, hvis udeblivelse resulterer i eksistentiel frustration. Denne indre tomhed og livslede behandles ved logoterapi.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Transpersonel psykologi:

En psykologiopfattelse, oprindelig beskrevet af Maslow og Anthony Sutich (1907-1976) i 1969 med udgivelsen af det første nummer af Journal of Transpersonal Psychology. Tanken var, at moderne psykologi også må beskæftige sig med forhold, der opstår på baggrund af uforklarlige oplevelser. Således er det den transpersonelle psykologis opgave at systematisere og facilitere disse begreber, og at fremvaske metoder til konstruktiv anvendelse af dem i personlighedspsykologien.

Selv om den transpersonelle psykologi endnu mangler at blive almindeligt anerkendt (hvilket turde hænge sammen med dens teoridannelse på grundlag af såvel Østens "-ismer" som Vestens religiøse mystikere), kaldes den af og til for "psykologiens fjerde kraft", hvor den første er psykoanalysen, den anden (bølge) er ego-psykologien og den tredje objektrelationsteorien.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Transpersonel terapi:

En pseudovidenskabelig terapiform, sammensat af elementer fra motivations- og analytisk psykologi, scientologi, "Holotropic Breathwork" og parapsykologisk meditationsteknik. Den opfatter psyken som noget, der rækker ud over den videnskabelige psykologis grænser (altså i ordet "psyke"s oprindelige betydning: sjæl). Således omfatter den også en åndelig dimension hinsides jeg'et, hvorved en kosmisk, mystisk, transcendent eller universel bevidsthed opnås. Dette betyder, at den videnskabelige psykologis opfattelse af den personlige identitet ses som den overflade, der skal gennemtrænges.

Den transpersonelle terapi har tre niveauer:

  1. Jeg-niveauet, på hvilket opgaven er at genetablere balancen mellem det bevidste og det ubevidste. Klienten skal lære at identificere, og tage ansvar for, sig selv.
  2. Det eksistentielle niveau, hvor der sker en "afidentifikation" eller frigørelse af jeg'et. På denne måde kan man skelne mellem selve bevidstheden og dens indhold.
  3. Det transpersonelle niveau, hvor identifikationen med jeg'et aftager yderligere, hvorved "det personlige melodrama" bliver mindre vigtigt, til fordel for selvtranscendens, der er en udvidelse af bevidstheden hinsides det personlige og det individuelle.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Transseksualitet:

Kønsbevidsthed er en del af den almene selvbevidsthed, herunder personlig fremtræden og social rolle. Hos de fleste individer er der overensstemmelse mellem kønsbevidsthed og køn, hvorved man også opfatter sig selv som en heteroseksuel mand eller kvinde. Da det imidlertid er normalt, at mænd også har en kvindelig side og kvinder en mandlig, optræder der hos mennesker af og til et modsætningsforhold mellem kønsbevidstheden og det biologiske køn. Hvis denne dikotomi (modsætningsforholdet) bliver så udtalt, at den giver sig udtryk i psykisk belastning, taler man om kønsdysfori eller kønsidentitetsforstyrrelse.

Money (1995) antager, at mennesket er udstyret med et "kønskort" i hjernen, der beskriver dets identitet og livsrolle, tegnet af en kombination af hormonel påvirkning i den tidlige udvikling og den senere prægning. I den udstrækning dette kort viser den før omtalte dikotomi, optræder altså også i varierende grad fornemmelsen af, at man har den forkerte biologi til ens kønsopfattelse, eller - måske værre - den forkerte kønsopfattelse til ens biologi. Dikotomien kan blive så fremherskende, at det enkelte individ føler sig tvunget til et egentligt kønsskifte for at kunne forfølge det legitime i at søge efter lykken. Vi taler om transseksualitet.

Som et skoleeksempel på tværvidenskabelighed, har læger og psykologer udarbejdet et behandlingssystem i tre trin, hvor den, der "ejer" problemet = individet med forstyrrelsen, indgår som den primære beslutningstager vedrørende behandlingen. Trinnene er

  1. psykoterapeutisk
  2. hormonel
  3. kirurgisk

terapi - i nævnte rækkefølge. Til disse "indgreb" skal lægges to "interventioner" i form af a) diagnostisk afklaring og b) afprøvning i det sociale liv ("real-life experience"), der altid knyttes til det enkelte indgreb.

Der er også tre trin i behandlingen som sådan, der kendetegnes ved det enkelte trins reversibilitet (mulighed for at vende tilbage til udgangspunktet). Både psykoterapi og afprøvning i det sociale liv (og for den sags skyld også diagnostikken, der jo er grundlaget for al videre behandling) er fuldt reversible, dvs. at hvis problemet ikke kan løses ved interventionen, kan man uden større besvær vende tilbage til udgangspunktet.

Hormonel behandling ved indgift af hhv. mandligt (testosteron) og kvindeligt (østrogen) kønshormon er delvis reversibel, dvs. at den (unge) lidendes kønsspecifikke udvikling forsinkes over (oftest) seks måneder, hvorved afprøvningen i det sociale liv kan give alle parter (den lidende, dennes familie og terapeuten) et solidere grundlag for en stillingtagen vedr. evt. kirurgisk terapi.

Kirurgiske indgreb er irreversible. Forandringer kan altså ikke tilbageføres til det oprindelige. (Den nærmere begrundelse herfor ligger udenfor mit vidensområde, hvorfor læseren (og jeg) må nøjes med at acceptere, at lægevidenskaben hævder det.) Derfor anbefales det, at kirurgiske indgreb ikke foretages i ungdomsårene, og ikke før afprøvning i det sociale liv har varet i mindst to år.

Som det turde fremgå af det foregående, er kønsidentitetsforstyrrelser både psykologisk og biologisk set af eksistentiel karakter, hvor spørgsmålet om, hvem jeg egentlig er, hele tiden plager den lidende. Man kan sige, at nok er det vigtigt at den enkelte får mulighed for at leve i harmoni med sig selv, men at der i den sidste ende er risiko for fatale fejltagelser. Emnet er derfor ikke ét, der kan afgøres uden nøje overvejelser i samråd med erfarne og kyndige fagpersoner.

(Artiklen er inspireret af Sophie)


Tilbage til startsiden            Til toppen




"Den tredje bølge" i psykoanalysen:

Efter at Anna Freud, Sigmunds datter, havde igangsat "den anden bølge", den senere ego-psykologi, var det indlysende at kalde fremkomsten af objektrelationsteorien for "den tredje bølge".


Tilbage til startsiden            Til toppen




Trichotillomani:

En kompulsiv handling, hvor man trækker i sit hår; af og til så det løsner sig fra hovedbunden.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Tvangssymptomer:

Forestillinger der tvinger sig ind på personen.

Ses hos (tvangs)neurotikere. Disse kan indse, at forestillingen er fejlagtig eller virkelighedsfremmed, men kan ikke gøre sig fri af den.


Tilbage til startsiden            Til toppen