top
Google Analytics
Opd. 24.09.2017
Opr. 22.12.1999
Søg i psykologibasen.dk


R

Startsiden - A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P/Q - S - T - U - V/W - X/Y/Z - Æ/Ø/Å - Intern/Musik
Features - Filosofi - Forum - Galleri - Links - Litteratur - Myter - Redaktion - Terapi - Vejledning - wahlstroem.dk



Radikal konstruktivisme:

Verum ipsum factum - Esse est percipi
 ( Forståelse opstår gennem tilvirkning (Vico) - At være er at blive forstået   (Berkley) )  



Begrebet radikal konstruktivisme dannedes i 1974 af von Glaserfeld for at understrege, at konstruktivismen fra en epistemologisk synsvinkel må være fuldstændig ("radikal") for ikke at falde tilbage i nogen form for realisme. Betragtningen er, at viden bliver konstrueret og ikke sanset.

Som sådan frembyder radikal konstruktivisme ikke en metafysik i streng betydning, ligesom den ikke kommenterer den eksterne virkelighed. Når den siger: "Ingen kommentar" til denne virkelighed, hverken bekræfter eller benægter den et postulat, hvorfor en ofte hørt indvending imod den: at den er sammenfaldende med solipsismen, ikke er gyldig.

Selvom von Glaserfeld var den, der syntetiserede begrebet, havde såvel Vico, ved sin "On the Study Methods of Our Time" (Om vor tids studiemetoder), som Berkley, gennem sin udfordring af metafysikken i "A Treatise Concerning the Principles of Human Knowledge" (Afhandling om den menneskelige erkendelses grundsætninger), i det 18. århundrede banet vejen for hans arbejde.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Rational Emotive Behavioral Therapy (REBT):

Kaldes også for ABCDE-terapien, idet dens ophavsmand, Ellis, hvis ungdomsambitioner gik i retning af et forfatterskab, ville gøre den både pædagogisk og psykologisk. Således står bogstaverne for

  • A: activating experineces; de aktiverende oplevelser i familielivet, på arbejde, i barndommen o.s.v.
  • B: beliefs; de irrationelle grundlæggende antagelser, der er den virkelige grund for vor fortvivlelse.
  • C: consequences; de symptomer, der kommer af B.
  • D: dispute; det, at terapeuten må imødegå B, for at klienten til sidst kan værdsætte den positive psykologiske
  • E: effects; effekt, rationel tænkning giver.

I sin form minder REBT om kognitiv adfærdsterapi, men den hævder sig selv fortrinsvis som en eksistentiel terapiform, med rødder såvel i buddhistisk praksis som i stoicismen. Det fremhæves ofte (Boeree, 1997) som REBTs kendetegn, at "den placerer individets fortvivlelse på dets egne skuldre".


Tilbage til startsiden            Til toppen




Rationalisme:

En erkendelsesteoretisk retning med rod i den kontinentaleuropæiske filosofi (Descartes, Spinoza, Leibnitz), der i sin klassiske form hævder, at

  • viden om virkeligheden kan alene opnås ved brug af fornuften.

Som en modsætning til den britiske empirisme, medkonstituerede den et erkendelsesteoretisk dilemma, hvis afklaring først tog fart i og med Wittgensteins tænkning.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Raven-test:

Raven Progressive Matrices er en test, der vurderer den eduktive evne = evnen til at uddrage noget meningsfuldt af det forvirrende, d.v.s. evnen til at opfatte og tænke klart. Spearman o.a. har påvist, at den eduktive evne er en af to grundegenskaber ved måling af generel intelligens (g-faktor).

Der er 5 sæt á 12 "billeder" (items) med tiltagende sværhedsgrad. Testen er non-verbal og gælder for aldersgruppen 6-80 år både i uddannelses-, ansættelses-, forsknings- og kliniske sammenhænge.


Raven-opgave


Raven anses for et godt måleinstrument for evnen til abstrakt tænkning (g-faktor). Den kræver en visuel analyse og evnen til at fastholde hierarkiet af operationer og mål. Mønstret foroven er en Raven-lig opgave, hvor en brik mangler, og testpersonen skal nævne nummeret på den manglende brik.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Realitetsprincippet:

Begreb i psykoanalysen, der henviser til barnets genkendelse af dets virkelige omgivelser, disses voksende krav og nødvendigheden af at tilpasse sig dem. Den normale udvikling hos barnet er herefter dets indoptagen og styrkelse af dette princip som en opbremsning eller omdannelse af det mere primitive og uvirkelige lystprincip.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Realitetstab:

Sygdomssymptom der består i tab af følelsen af virkelighedskontakt.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Redundans:

Udtryk for styrken af en ytrings forudsigelighed. Fx vil ytringen "Anne har fødselsdag. Hun bliver 10" opfattes som "Anne har fødselsdag. Hun bliver ti år gammel" og dermed være yderst redundant, medens ytringen "Hendes telefonnummer er 436222__" vil opfattes som utilstrækkelig og umulig at kende indholdet (slutningen) af. Dermed er den ikke-redundant.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Refleksologi:

Oprindelig læren om fordøjelsessystemets fysiologiske reaktioner på stimuli, siden et vigtigt element i studiet af psykologiske fænomener.

Problemet om adfærd og reflekser optog allerede René Descartes, der behandler det i sin Discours de la Méthode (1637). Han antog, at dyrs (ikke menneskers) handlinger entydigt kunne forklares ved fysikaliske principper; dette i opposition til sin samtids medicinske opfattelse, at andet end empirisk viden også kunne forklare sygdomme. Selvom Descartes godtog opfattelsen, at mennesket, i modsætning til dyrene, besidder en sjæl, og dets adfærd derfor ikke, som hos dyrene, kan forklares mekanisitisk, mente han, at ufrivillig adfærd såvel hos mennesket som hos dyr kan forklares ud fra fælles grundantagelser. Han dannede den teori, at "dyrisk ånd" flød i nerverne, der var hule. Hydraulisk tryk og dekompression skabte automatisk adfærdsmæssig respons, kaldet reflekser. "Refleks" henviser til den antagelse, at strømmen af "dyrisk ånd", igangsat af en stimulus, på én eller anden måde reflekteres i hjernen og derved fremkalder en bestemt adfærd.

Med opdagelsen af elektriciteten fulgte teorier om dens rolle som fremfører af signaler i nervesystemet. Italieneren Galvani hævdede således, at der genereres elektrisk energi i dyrs nervesystem. Imidlertid syntes tiden ikke moden til at bryde med det cartesianske tankesæt. Russeren Ivan Sechenov (1829-1905) eksperimenterede med nervesystemet hos frøer, hvorved han fandt, at det er muligt, ved at indsætte saltkrystaller i frøens hjerne, at hæmme den refleks, hvorved den trækker bagbenene op under sig.

I anden halvdel af det 19. århundrede var Rusland centrum for den forskning, der for alvor brød med Descartes' forestilling om ukomplicerede, fikserede "reflekser" af stimuli. For det første havde Sechenov påvist, at styrken af stimulus ikke nødvendigvis svarer til styrken af respons, idet fx. en svag stimulus kan frembringe en voldsom respons (og omvendt). For det andet hævdede han, at reflekser er universale og påvirkelige. Af en eller anden årsag blev den sidste tese ikke afprøvet videnskabeligt, men Sechenovs arbejde medvirkede til en opblomstring af den eksperimentelle fysiologi i Rusland.

En af de for psykologien banebrydende forskere var Ivan Pavlov, der i 1878 blev hentet til Skt. Petersburg fra Moskva. Gennem sin forskning i, hvorvidt og hvordan forskelligartet føde i fordøjelsessystemet fik dette til at udsondre (forskellige) kemiske forbindelser, specielt egnede til at nedbryde netop den pågældende føde, og hvordan disse reflekser indgik i en sammenhæng med andre muskelreflekser i fordøjelsessystemet, opdagede han de betingede reflekser (betinget respons), hvorved refleksologien fik en afgørende betydning for adfærdsforskningen, herunder specielt behaviorismen.

Pavlovs forsøg

Billedet viser en af Pavlovs forsøgsopstillinger. Én opstilling bestod af et implanteret rør i hundens hals, så forsøgslederen kunne forhindre, at føden kom ned i dens mave. En anden bestod af et rør i dens mave, så mavesekretet kunne opsamles for analyse. Røret i maven havde både en erkendelsesmæssig og en økonomisk betydning.

Erkendelsesmæssigt kunne iagttageren forvisse sig om, at hunden begyndte afsondring af mavesekret både ved synet af og ved indtagelse af føden (en ubetinget refleks). Vigtigst i forhold til psykologien var det dog, at det kunne iagttages, at afsondringen også begyndte blot ved synet af den person, der plejede at give den føden (en betinget refleks).

Økonomisk fik opsamlingen af mavesekretet betydning for Pavlovs forskning, idet det i Skt. Petersburg var blevet fashionabelt at indtage sekretet som medicin mod mavelidelser.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Reifikation:

Et begreb, introduceret af Lukács, der henviser til det at tingsliggøre noget abstrakt. Marx brugte det som betegnelse for det forhold, at menneskets arbejde forvandles til ting, der tillægges en bytteværdi, og herigennem fører til afhumanisering.

Lehar benytter begrebet psykologisk for at antyde den omvendte operation hen imod abstraktion. Iflg. ham indebærer abstraktion en transformation af mange mulige varianter til en enkelt invariant form. Derimod indebærer reifikation ikke det modsatte (fra én til mange), der principielt ville kunne medføre en uendelig varietet af varianter, men snarere en én-til-én-af-mange transformation, selvom den givne variant, der faktisk bliver genereret, kunne være en hvilken som helst af den uendelige varietet af varianter.

Hvis man tænker sig, at man i hjernen har en repræsentation for "firkant", der aktiveres ved synet af en firkant fra et hvilket som helst perspektiv (størrelse, rotation, forvridning, retning etc.), ville en top-down aktivering af repræsentationen på det lave niveau kunne frembringe en afbildning af en vilkårlig firkant. Ved fravær af et visuelt input ville denne reifikation altså frembringe billedet af én-af-de-mange mulige firkanter. Ved tilstedeværelsen af et delvist input ville reifikationen frembringe den firkant, der bedst passer til både det delvise bottom-up input og den invariante top-down firkant. Reifikationen ville i dette tilfælde frembringe en figurlig komplettering af (føje de manglende data til) det, der er specifikt for det givne delvise input.

Reifikation indebærer ikke kun en feed-forward processering ned gennem hierarkiet af visuelle perceptioner, men såvel en bottom-up feed-forward som en (simultan) top-down feed-back processering af information.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Reliabilitet:

Pålideligheden af målinger. Spørgsmålet om, hvorvidt målingen vil give det samme resultat ved gentagelse under samme betingelser.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Religionspsykologi:

Wovon man nicht sprechen kann, darüber muss man schweigen.
Det, man ikke kan tale om, må man tie om. [(Den yngreWittgenstein]


En accept af Wittgensteins logisk-positivistiske argumentation ville betyde, at psykologien slet ikke kunne beskæftige sig med "denne den måske mest 'specifikt humane' egenskab ved personligheden". (Lauridsen, p. 87). Som det ses af skemaet forneden, har flere store psykologiske tænkere ikke ladet sig påvirke af Wittgenstein.

Nogle religionspsykologiske synsmåder
Forfatter Anskuelse Eksempel
James Skelner mellem institutionel og personlig religion. Institutionel religion angår forsamlingen i bred forstand (gruppe, organisation) og påvirker samfundets sociale kultur, medens personlig religion angår individet med en mystisk erfaring, som kan opleves uafhængig af kulturen. Det er denne personlige og psykologisk betingede religionsopfattelse, James interesserer sig for. Derimod anser han dogmatisme for en pestilens. "Religion…er…følelser, handlinger og erfaringer hos det enkelte individ, i den udstrækning han forstår sig selv i relation til det, han måtte anse for guddommeligt. Da relationen kan være enten moralsk, fysisk eller rituel, er det klart, at af religionen, som vi forstår den, opstår teologier, filosofier og kirkelige organisationer." (James, p.50).
Freud Religion opstår gennem barnets forhold til faderen (jfr. Gud som "Den himmelske Fader"). På denne måde afspejler religion vore forsøg på at opnå opfyldelse af vore ønsker. Selvom Freud utvivlsomt ønskede at være objektiv, anser nutidig (fortrinsvis amerikansk) psykoanalyse hans anskuelse for påvirket af sin tids fordomme. "Min dybe optagethed af den bibliske historie (næsten helt fra jeg lærte kunsten at læse) havde, som jeg indså meget senere, en blivende indvirkning på retningen for min interesse…" (fra Freud: An Autobiographical Study, 1925). "Når Freud livet igennem havde været så fascineret af Moses-skikkelsen, var det naturligvis, fordi han spejlede sit eget livsprojekt i Moses' forsøg på at føre jøderne ind i det forjættede land." (Braad Thomsen, p. 159).
Adler Vor traditionelle opfattelse af Gud er, at han er perfekt og omnipotent og at han befaler mennesket at stræbe efter det perfekte. Ved at opnå perfektion kan vi blive ét med Gud. Gennem identificeringen med Gud kompenserer vi for vor ufuldkommenhed og følelse af mindreværd.
Gudsbegrebet er dog med tiden undergået en forvandling fra denne opfattelse af Gud som skaber og herre til en abstrakt repræsentation af naturens kræfter, udtrykt i evolutionsteorierne.
"Der må skelnes mellem naturlig og overnaturlig viden. Naturlig viden, såvel følelsesmæssig som intellektuel, er det, vi opnår gennem ustøttet opøvelse af vore kognitive evner. I skarp modsætning hertil står overnaturlig viden, den viden vi modtager gennem guddommelig åbenbaring. Det, kristne forklarer, når de læser op af Katekismen, er, hvad de tror på som trossætninger. Tilstedeværelse eller fravær af overnaturlig viden er den kritiske forskel mellem åbenbarede religioner og ren filosofi." (Adler-citat fra Holgers hukommelse).
Jung Som "ekskommunikeret" (udstødt) af Freuds "kirke", søgte Jung Gud i det kollektive ubevidste, idet arketyper som sådanne kan ses som guder, fordi de eksisterer udenfor individets ego.
Da det kollektive ubevidste henviser til begivenheder af universel karakter gennem vor fælles oprindelse, menneskeheden, må der være en binding mellem østens og vestens religionsopfattelser.
"Vi kan sige … at termen "religion" betegner en bestemt bevidsthedsholdning, forandret efter en numinøs (guddommelig) oplevelse." (Fra Psykologi og Religion). "Religion … er en instinktiv holdning hos mennesket, og dens manifestationer kan følges gennem historien." (Fra Det uopdagede Selv).
Allport Skelner mellem moden og umoden religiøs overbevisning.
Moden overbevisning ses hos mennesker, hvis forhold til religion er dynamisk, fordomsfri og i stand til at fastholde betydninger, trods tilsyneladende selvmodsigende beretninger.
Umoden religiøsitet er religion for religionens skyld og repræsenterer de negative stereotypier, mennesker ofte har om religion.
"At religiøse oplevelser eksisterer behøver ikke længere bevises. Men der vil altid være tvivl om det, metafysikken og teologien kalder "Gud", og guderne er den virkelige grund for disse oplevelser. Spørgsmålet er i virkeligheden overflødigt, idet det besvarer sig selv som følge af den subjektivt overvældende numinøsitet ved oplevelsen. Enhver, der har haft denne oplevelse, bliver grebet af den og vil derfor ikke dvæle ved frugtesløse metafysiske eller epistemologiske spekulationer. Den absolutte vished medfører sit eget bevis og har ikke behov for antropomorfistiske beviser." (Welbourn om Allport).
Maslow Iflg. Maslow kan psykologien (og andre videnskaber) ikke se bort fra begrebet værdier, idet fx forbrydelser ikke kan vurderes som strafkrævende uden at anstille en værdibetragtning. Menneskets åndelige velfærd står derfor i fokus for den såkaldte transpersonelle psykologi, som søger at forene østlig (hinduistisk, buddhistisk etc.) religion eller vestlig (kristen, mosaisk eller muslimsk) mysticisme med nutidig psykologi, idet der dog ses bort fra metoder, den har optaget fra naturvidenskaberne. "Min påstand er, at psykologiens nyere udvikling fremtvinger en grundlæggende ændring af videnskabsfilosofien. Denne ændring vil være så omfattende, at vi måske også vil kunne acceptere de grundlæggende religiøse spørgsmål som en behørig del af videnskabens domæne, efter at videnskaben er blevet mere rummelig og redefineret." (Fra Religions, Values, and Peak-Experiences, chapter II, (Internet, 2000)). "Den "religiøse" oplevelse er et retmæssigt emne for videnskabelig undersøgelse og spekulation. Omvendt vil "det videnskabelige samfund" se sit arbejde udvidet ved kravet om anerkendelsen og studiet af alle dyrearters behov for åndelige udtryksformer, der - i mangfoldige former - er det inderste af de "højdepunktsoplevelser", sunde, fuldt fungerende personer oplever." (ibid.)
Erikson Religionerne er vigtige parametre i personligheds-udviklingen, fordi de er den primære tilgang til de kulturelt formidlede dyder, der forbindes med hvert og et af livets stadier. Sunde børn vil ikke frygte livet, hvis deres forældre ejer integritet ("integritet" har moralske og religiøse medbetydninger: fred, sundhed, helhed, hellighed) nok til ikke at frygte døden. (E 2, p. 269). Hvem som helst, der påstår sig være religiøs, kan uddrage troen fra religionen og videregive den til sine børn i form af fundamental tillid; hvem som helst, der påstår, at han ikke har brug for religionen, må finde sin grundlæggende tro andetsteds. (E 3, 64f.).

Det er for mig ret interessant, at den kristent influerede kultur i så høj grad søger at udstøde religionen fra det videnskabelige parnas. Såvel buddhistisk som islamisk psykologi udgår fra det religiøse, og i den grad disse kulturers definition kan accepteres som videnskabelig, kan man efter min opfattelse med rette stille spørgsmålet om, hvem der er tættest på sandheden. Jævnfør i øvrigt diskussionen om sjæl vs. bevidsthed.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Repræsentation:

En repræsentation har principielt to grundlæggende "opgaver":

  • For det første er den rettet mod (står for, fremhæver, hentyder eller henviser til, betegner, repræsenterer) et objekt eller et forhold.
  • For det andet udsiger repræsentationen noget om objektet eller forholdet.

Når du fx ser på computerskærmen, vil en (neurologisk) del af dig repræsentere computeren, medens computeren selv bliver repræsentationens objekt - det, den er rettet mod. Men du repræsenterer ikke bare computeren som en ting, men også som noget med egenskaber som det at være tændt, stå et bestemt sted, vise netop dette opslag på siden R i psykologibasen.dk o.s.v. Man kalder de egenskaber, objektet har, og som du repræsenterer, for repræsentationens indhold.

Se også Disjunktion.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Resiliens:

Begrebet ("resalire" (latin: at genrejse sig), refererer til et systems evne til at opretholde og regenerere sig selv, især under belastende forhold. Som det antydes, er resiliens en dynamisk evne og ses i mange sammenhænge.

Naturen har både resiliente og nonresiliente livsformer og -udtryk. Fx findes der giftige eller af andre årsager uønskedes planter, der ikke, eller kun med stort besvær, kan holdes nede. Tænk bare på kæmpe-bjørneklo og skvalderkål. På samme måde er visse dyr (ønsket) resiliente: hjorte og fasaner holdes i en slags fangenskab, for at mennesket kan have "fornøjelsen" af at skyde dem. Det hedder vildtpleje eller udtynding af bestande, men kan kun foregå, fordi dyrene er resiliente (bl.a. fordi prædatorer, bortset fra mennesket, holdes borte fra dem).

Der eksisterer også mange uønskede resiliente plante- og dyrearter i Danmark, der af mennesket er blevet flyttet fra en anden del af verden hertil og her påvirker hjemmehørende arter negativt. Omvendt findes der nonresiliente dyr og planter, der trues på deres overlevelse af forandringer i naturen.

Kulturer opstår og forgår, men visse har en overlevelseevne, som kan beskrives ved begrebet resiliens. Den jødiske, palæstinesiske og romakulturen er eksempler på resiliente kulturer.

Psykologisk (psykisk) resiliens drejer sig om individets evne til at modstå stressorer og psykiske dysfunktioner, så de ikke bliver manifeste (patologiske), og blev introduceret i psykologien i 1960erne af Werner. Således defineres psykologisk resiliens i almindelighed som menneskets evne til at undgå psykopatologi (sygdom i sindet), på trods af vanskelige omstændigheder. Almindelige psykiske risikofaktorer er uprovokeret stress, depressivitet og visse angstformer, der kalder på den enkeltes psykiske resiliens. Også uventede og "urimelige" negative livsbegivenheder, såsom alvorlig sygdom, jobtab, mobning, overgreb eller en nærtståendes pludselige død, er risikofaktorer.

I tilfælde, hvor det er vanskeligt at genfinde balancen gennem resiliens, vil behandling med kognitiv adfærdsterapi ofte være indiceret.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Reticula:

Den retikulære formation ("det lille net") er et indviklet netværk, bestående af 100 cellerkerner, der strækker sig fra toppen af hjernestammen til bunden af myencephalon.

reticula

Forskellige cellekerner i den retikulære formation medvirker ved arousal, men også i mange andre grundfunktioner som bevægelse, fastholdelse af muskeltonus, hjertereflekser, kredsløb og opmærksomhed.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Retrogression:

En forsvarsmekanisme af regressiv karakter, hvor en person udviser en adfærd, der er malplaceret eller upassende i forhold til hans/hendes aktuelle alder, men karakteristisk for personen som yngre.


Tilbage til startsiden            Til toppen




RFT:

(Relational Frame Theory)

RFT, relationel rammeteori, er en nyere analytisk tilgang til studiet af sprog og tænkning, der er udviklet af Hayes et al. (2001) på baggrund af tidligere fund vedrørende samme emne. Grundantagelsen i RFT er, at menneskets sprog og tænkning i det væsentlige er relationelle entiteter. Den gør op med Skinners syn på barnet som et "tomt kar", hvori sproget så at sige skal fyldes. I Verbal Behavior (1957) nævner Skinner to måder, hvorpå barnet kan tilegne sig sproget: Forstærkning gennem belønning og verbal adfærd gennem imitation. Denne opfattelse gør Hayes et al. op med, idet de skelner mellem nogle dyrs og menneskers kognitive evner ved at påpege, at dyr reagerer på formale, ikke-vilkårlige relationer mellem stimulusobjekter eller -tildragelser, medens mennesket også er i stand til at reagere på konteksten i forskellige stikord. Fx kan nogle dyr trænes til at udpege et objekt efter størrelse, form og farve blandt en mængde af også andre muligheder. Mennesket er hertil i stand til at relatere til arbitrære, ikke-definerede stimuli - altså uafhængigt af form og indhold.

Relationel rammeteori definerer den relationelle reaktion som arbitrær, fordi den styres af kontekstuelle "stikord", frembragt ved sociale konventioner. Metaforen ramme som en billedramme anvendes i RFT for at fange den specielle og vilkårlige reaktion, idet billedrammen kan indeholde et hvilket som helst billede, ligesom den relationelle ramme kan "indeholde" en hvilken som helst stimulus.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Risky Shift:

Et fænomen (eng.: risky shift phenomenon, choice shift) der består i, at mennesker i almindelighed er tilbøjelige til at udvise større risikoadfærd, når de er i grupper, end når de er alene. Sociologisk set dannes bander netop for at fremme fænomenet.

Det modsatte ses dog også, nemlig når personer havner i en gruppering, hvor majoriteten ikke er lige så risikovillig, som de selv.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Ritalin:

Ritalin er en lille (den mindste er 6 mm Ø) hvid eller gul pille på 5, 10 eller 20 mg. Det aktive stof i pillen er metylfenidat, der stimulerer centralnervesystemet ved at øge mængden af signalstoffer, bl.a. dopamin, i hjernen. Selvom det kan synes selvmodsigende, anvendes midlet til behandling af hyperaktivitet, ADHD, og DAMP med A'et (afledelighed) som fremherskende element. Doseringen er normalt 0,2 - 0,3 mg pr. kg legemsvægt to gange i døgnet, og medicineringen fortsættes almindeligvis indtil 12-13 års alderen. (Midlet anvendes også ved narkolepsi, som er en sjælden sygdom med pludselig og uimodståelig søvntrang flere gange daglig.)

Ved siden af de medicinsk rapporterede bieffekter (nedsat appetit, søvnproblemer, forhøjet blodtryk, hypersensitivitet mv.), bør man være opmærksom på de intrapsykiske (indre) forandringer, den, der medicineres med Ritalin, gennemgår: Hvis man antager, at ADHD-adfærden for den ramte (barnet) er den normale, vil den adfærd, medicineringen medfører, følgelig være unormal. Dette vil i sig selv kunne forekomme skræmmende. Imidlertid medfører afdæmpningen af ADHD-adfærden også, at barnet kommer i umiddelbar kontakt med sine følelser, hvilket kan være angstprovokerende. Således ses det ofte, at barnet, efter først at have oplevet forandringen, ikke vil tage sin medicin. Der er derfor grund til en afvejning for/imod medicinering, og dér, hvor den falder ud til fordel for den, at støtte barnet i processen med at acceptere "det nye" i dets psyke.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Rorschachprøven ("Blækklatprøven"):

Den kendteste og mest anvendte af de såkaldte projektive tests, der på én gang undersøger hele personligheden. Gennem de ubevidste processer, analysanden afslører ved at fortælle, hvad ti tavler med forskellige, symmetrisk om en lodret akse placerede, blækklatter ligner, dannes en profil, som kan sammenlignes med en normalprofil. På denne måde kan resultatet indgå i fx. diagnosticering af psykiske lidelser, vurdering af terapiegnethed, personaleudvælgelse etc.

Der er tre hoveddesigns for tavlerne, nemlig tavler med sorte, sorte og røde og pastelfarvede blækklatter.

Princippet bag tavlerne:
forkastet Rorschach-tavle

Denne tavle blev malt, men forkastet, af Rorschach, der modellerede sin test efter en schweizisik selskabsleg. Rorschach brugte ikke en teknik med at folde papiret, men malede hele billedet, hvilket også kan ses ved et nærstudium af det her gengivne.

Selvom der er en almen enighed om prøvens ringe validitet (målesikkerhed) og reliabilitet (målenøjagtighed), anses den for at være et uundværligt værktøj ved diagnosticering og personlighedsvurdering. Det er dog sjældent, prøven står alene, men indgår sædvanligvis i et såkaldt "testbatteri" af flere forskellige prøver.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Rosenthal-effekten:

Da Rosenthal ville efterprøve hypotesen om den selvopfyldende profeti, fordelte han nogle rotter på to hold studerende, hvoraf det ene fik den besked, at deres rotter var specielt kvikke, og det andet, at deres rotter var specielt sløve. Holdene skulle nu gennemføre nogle labyrintindlæringsforsøg med rotterne. Hypotesen blev verificeret ved, at de "kvikke" rotters præstationer var så meget bedre end de "sløve" rotters, at forskellen ikke kunne være tilfældig. Det viste sig da også, at holdet med de "kvikke" rotter havde været mere venlig ved træningen, end holdet med de "sløve" rotter.

Ved forsøg med i alt 650 7-12 årige skolebørn og deres lærere, ville Rosenthal påvise, at bevidstheden om, at man arbejder med et specielt godt materiale, i sig selv medfører et bedre resultat end det modsatte. Han testede de 650 elevers intelligens og udtog ved tilfældig udvælgelse 20% af dem, og præsenterede dem for deres lærere som elever, der fagligt set ville gøre nogle overraskende fremskridt. Et år senere viste fornyede tests, at børnene i den udvalgte gruppe havde forbedret deres intelligenskvotient så markant i forhold til resten, at det ikke kunne bero på en tilfældighed. Ved interviews med de involverede lærere viste det sig, at de udvalgte elever på forskellig vis var blevet positivt særbehandlede.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Rubinowitz' frustrationsteori:

Rubinowitz (1968) fremsætter på baggrund af Maslows behovhierarki en frustrationsteori, der forklarer, hvordan opnåelse eller ikke opnåelse af behovstilfredsstillelse kan påvirke individets mentale sundhed. Af figuren forneden ses, at hvis individet møder uoverstigelige hindringer for behovstilfredsstillelse, kan dette i yderste konsekvens medføre psykisk invalidering.



Tilbage til startsiden            Til toppen