top
Google Analytics
Opdateret d. 26.4.2017
Oprettet d. 22.12.1999
Søg i psykologibasen.dk


O

Startsiden - A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - P/Q - R - S - T - U - V/W - X/Y/Z - Æ/Ø/Å - Intern/Musik
Features - Filosofi - Forum - Galleri - Links - Litteratur - Myter - Redaktion - Terapi - Vejledning - wahlstroem.dk



Objektkonstans:

Tilbøjeligheden til at opfatte kendte objekter på samme måde, uanset hvordan disse objekter bliver præsenteret for vore sanser.

Der er tre typer objektkonstans, der relaterer til hhv. størrelse, farve og form. Objektkonstans kaldes også perceptuel konstans.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Objektrelationsteori:

Objektrelationsteorien (eller -teorierne) udsiger, at den grundlæggende relation mennesker imellem er mor-barnforholdet. Herefter udvikles barnets egen identitet gennem intrapsykiske (indre) og interpersonelle (mellemmenneskelige) erfaringer, samt erfaringer ved gruppesamvær. Det er individets tolkning, såvel den bevidste som den ubevidste, af disse relationer, der danner grundlaget for senere forhold til andre i venskab, kærlighed og familie.

Objektrelationsteorien stammer fra England, hvor en gruppe psykoanalytikere med Klein og Winnicott i spidsen modificerede Freuds driftsteori således:

Freuds driftsteori Objektrelationsteori
Drifterne hos det nyfødte barn styres af dyriske instinkter såsom sult, tørst og lyst. Spædbarnet kan ikke forholde sig til andet eller andre. Relationer til andre udvikles med tiden gennem tilfredsstillelse af disse behov. Således ses relationer som sekundære behov. Barnet kan meget tidligt relatere sig til andre, hvorfor det at forholde sig til objekter er et primært behov. Behovet for at knytte sig til et objekt (oftest moderen, der er det første objekt, barnet møder), er en indre mental struktur, dannet under den tidligste udvikling, og anses derfor for den største motivationskraft.

Den ovenfor nævnte mentale struktur er udviklet ved oplevelser med såkaldte betydningsfulde andre gennem en psykisk proces, kaldet introjektion. Efter moderen bliver faderen og andre betydningsfulde personer med tiden internaliserede (indoptagede) objekter.

Introjektion fører til en anden proces fra 6 månedersalderen, kaldet splitting (som dog ikke bør forveksles med den patologiske forsvarsmekanisme af samme navn). Den optræder, fordi spædbarnet ikke kan forliges med fx. vrede og længsel; følelser, der hører til enhver normal udvikling. Som følge af dette må spædbarnet fraspalte dele af selvet og undertrykke disse.

Hemisfærerne

Eksempel: Den tidligste relation med moderen er amning og berøring, men moderen kan ikke altid besvare spædbarnets behov hurtigt nok. Da barnets følelser af vrede og længsel er uacceptable, fraspalter det dem og fortrænger dem fra sin bevidsthed. De fraspaltede følelser kan ses som andre dele af spædbarnets ego.

De fraspaltede dele bliver behandlet i en tredje proces: en forsvarmekanisme kaldet projektiv identifikation. Iflg. Klein bliver de fra selvet fraspaltede dele projicerede på (overført til) en anden person, der så identificeres ved disse.

Når splitting finder sted, bliver spædbarnet fri for vreden, men har placeret den side af sig selv inden i moderen. For at hele sig, må barnet identificere sig med moderen. Processen er karakteriseret ved, på den ene side evnen til at skelne mellem gode og dårlige følelser, på den anden side den manglende evne til at skelne mellem moderen og det egne selv.

Uanset om moderen tillader sig selv at rumme spædbarnets negative følelser eller ej, fortsætter og gentages den projektive identifikation. Afhængig af, hvor konsekvent den moderlige omsorg er, kan barnet udvikle sig til en position, hvor det som ca. 8 måneder gammelt kan tilbagekalde sine forbudte følelser fra moderen, separere fra moderen og se hende som et separat objekt med egne gode og onde følelser. Spædbarnet er nu opmærksom på sine egne gode og onde følelser.

Ved en vel gennemført spædbarnstid, vil barnet senere i livet kunne føle empati med andre, medens en læderet spædbarnetid kan føre til udvikling af borderline personlighed.

Winnicott betragter spædbarnets psykiske udvikling som afhængig af en virkelig og indflydelsesrig forældre. For at barnet kan udvikle et sundt og ægte selv - i modsætning til det falske selv - mener han, at moderen må være en god-nok mor ("good-enough mother"), der forholder sig til barnet med en elementær moderlig optagethed ("primary maternal preoccupation").

Winnicott mente, som senere også Kohut, at en god-nok mor lader sig bruge af spædbarnet, for at det kan udvikle en sund fornemmelse for omnipotens (krav om driftmæssig tilfredsstillelse), som senere, ved barnets modning, bliver frustreret.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Obsessiv-kompulsiv forstyrrelse  (OCD = Obsessive Compulsive Disorder):

Neurobiologisk forstyrrelse, klassificeret som en angsttilstand. Den medfører tvangsprægede tanker (obsessioner), der skaber angst, og (oftest) tvangshandlinger (kompulsioner), hvis formål det er at neutralisere angsten og forebygge nye anfald.

Personer med OCD indser, at obsessionerne foregår i hans/hendes sind (hjerne), og at den med disse forbundne adfærd er påfaldende og uforståelig. Kompulsionerne kan i nogle tilfælde bestå af mentale ritualer og forbliver derfor ubemærkede af andre, hvis de ikke verbaliseres af den lidende. Indtil lidelsen bliver moderat til alvorlig, kan individet med OCD skjule kompulsionerne eller udføre dem så diskret, at de ikke bemærkes. Det er almindeligt, at personer med OCD føler, at de er ved at blive "skøre", føler skam, og er bange for at tale med andre om deres situation.

Oversigt: hvad er…
…obsessioner? …kompulsioner?
Tilbagevendende og vedholdende tanker, impulser eller forestillinger, der opleves som påtrængende og upassende og medfører angst eller angstlignende følelser.
Tankerne, impulserne eller forestillingerne er ikke bekymringer vedrørende dagliglivet.
Den ramte forsøger at ignorere tankerne, impulserne eller forestillingerne, eller at neutralisere dem gennem andre tanker eller handling.
Den ramte indser, at de obsessive tanker, impulser eller forestillinger er opstået i hans/hendes eget sind, og således ikke er induceret udefra.
Adfærdsgentagelser (fx. vaske hænder; gå tilbage for at kontrollere, at døren er låst; "ordne" ting (også nagelfaste)) eller mentale handlinger (fx. at bede; tælle; stille gentage ord eller sætninger),
som den lidende føler sig tvunget til at udføre som svar på obsessionerne, eller som følge af regler, som han/hun føler, må overholdes.

Adfærden eller de mentale handlinger har til formål at forhindre eller reducere angst, eller at afbøde skrækken ved bestemte situationer.
Adfærden eller handlingerne er ikke realistisk forbundne med det, de skal reducere angsten ved,
og/eller de er tydelig overdrevne.

Medicinsk behandles OCD i dag med serotoninspecifikke (SSRI) midler. Psykologisk har kognitiv adfærdsterapi vist sig gavnlig.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Occams ragekniv:

Et princip, vistnok fremsat af Occam, der fastslår, at man ikke skal antage flere ting end nødvendigt. Hermed mener han, at man skal vælge den mest enkle hypotese.

Princippet går igen i fx. Lloyd Morgans kanon og påholdenhedsprincippet, og kaldes af og til også det ontologisk økonomiske princip.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Omnipotent tænkning:

Term for magisk tænkning hos voksne med forskellige psykopatologiske forstyrrelser. Freud mente, at det er et grundlæggende aspekt ved animisme, magi og religiøsitet.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Omslagsteorien:

The Reversal Theory, her kaldet omslagsteorien, der blev fremsat af Apter i 1989, udsiger, at menneskets erfaring skabes af et sæt af forskellige, parvist modsatrettede, måder at se verden på. Hvert sæt hviler på en grundlæggende værdi (et grundlæggende motiv). Der er fire par af modsatrettede synsmåder eller motivationelle tilstande, som angiver en daglig livsstil under skiftende omstændigheder, er

  • Den seriøse "teliske" stil, der fokuserer på vigtige mål, der kræver planlægning, versus den sorgløse "parateliske" stil, der fokuserer på umiddelbar behovsopfyldelse og karakteriseres ved spontanitet. Se også Means-ends
  • Den ensrettende "konforme" stil, der fokuserer på pligter og opretholdelsen af regler og rutiner, versus den udfordrende "negativistiske" stil, der fokuserer på den personlige frihed.
  • "Mestring"-stilen, der fokuserer på styrke, kontrol og dominans, versus "sympati"-stilen, der fokuserer på venlighed, omsorg og harmoni.
  • Den selv-orienterede "autiske" (efter det oldgræske ord for selv) stil, der fokuserer på de egne behov, versus den anden-orientere "alloiske" (efter det oldgræske ord for anden) stil, der fokuserer på andres behov.
Omslagsmodel

Disse motivationelle tilstande forbindes med hinanden på forskellige måder og giver anledning til hele spektret af menneskelige følelser og menneskelig adfærd.

Personlighed skal altså forstås som skiftende mønstre, der over tid giver personer deres karakteristika, som ikke kan opfattes som fastlåste omkring en enkelt dimension.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Omsorgssvigt:

Da statistikken over ikke fundne søgninger på psykologibasen.dk viser, at "omsorgssvigt" rangerer højt, har jeg valgt at henvise til Socialstyrelsens vidensportal.

Selve begrebet omsorgssvigt er ikke psykologisk, men har selvfølgelig psykologiske implikationer, hvis tilgange er beskrevet mange steder her på siderne, fx Udviklingspsykologi, Nyere udviklingsteorier og Kognitiv terapi.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Omstrukturering:

Mental handling, knyttet til kognitiv adfærdsterapi, hvor klienten søger at løsrive sig fra den automatiske og destruktive tanke (kognition) ved at spørge sig selv, om han/hun kunne omformulere denne til noget konstruktivt. Forudsætningen for en hensigtsmæssig omstrukturering er genkendelse af den oprindelige tanke og den heraf følgende destruktive følelse.

Situation: Er inviteret til fest.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Ontogenese:

Term for levende organismers oprindelse og udvikling. Se fylogenese.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Ontologi:

Læren om de særegne og nødvendige træk ved det værende.

Filosoffer har ind imellem hævdet, at alle virkelighedens aspekter eller perspektiver i sidste instans kan tilbageføres til en enkelt kategori. De har altså ment, at der strengt taget kun findes én slags virkelighed. I filosofien benyttes begrebet ontologi om en sådan lære om virkelighedens inderste væsen.

Ontologiske hovedretninger
Materialisme Idealisme
Alle virkelighedens aspekter er forbundne med materiens egenskaber. Virkeligheden eksisterer altså kun i den udstrækning, den kan forklares materielt. Således lægges vægten på det værendes stof-lighed. Alt eksisterende er egentlig af åndelig eller sjælelig karakter. Alle ting og alle fænomener eksisterer strengt taget kun i bevidstheden. Nogle idealistiske filosoffer taler om en universel bevidsthed, medens andre mener, at der findes flere bevidstheder. Vægten lægges altså på det værendes form-lighed.

(efter Wahlström & Hertzberg, p. 88f.)                                             

Men det værendes særtræk har ikke været - og er ikke - konstante indeni filosoffernes hoveder, lige så lidt som de er det i menigmands. Engelsted dissekerer opfattelserne således (selvom jeg her har lagt hans model ned, så den kan læses fra venste mod højre.):

betyder forklaret ved.
Platon og Aristoteles

(Efter Engelsted I, p. 157.)                                                                           

"Vi ser således, hvorledes den første erkendelsesmæssige bestræbelse bryder den fænomenale verden (I) analytisk op i det abstrakte modsætningspar form og stof, der giver os materialismen og idealismen som den første ensidighed (II). På det næste trin overkommes ensidigheden 'halvt', idet stoflæren griber ud efter formen og formlæren ud efter stoffet (III). Hvorefter syntesen - formens og stoffets gensidige bestemmelse af hinanden - fanges (IV). (Ihvertfald i princippet.)

Nu er der i den konkrete udvikling ikke tale om, at de udsplittede ensidigheder nærmer sig hinanden fra to sider, som skemaet kunne forlede til at tro. Den konkrete udvikling er anderledes springende og kompliceret. Men vi kan stadig følge den i skemaet.

Det hele begynder i antikkens Grækenland med det fænomenales (I) opsplitning i Platons form bestemt som form (II B) og Demokrits stof bestemt som stof (II A). I virkeligheden kan man dog ikke forstå form uden stof eller stof uden form. Demokrit og Platon narrer derfor både sig selv og eftertiden. Dette indser Aristoteles og i forsøget på at overvinde modsætningen, formulerer han en væsenslære på den halve synteses trin (III B).

I middelalderen er den standende strid, hvorvidt Platon (II B) eller Aristoteles (III B) har ret. I renæssancen flyttes striden imidlertid over på den anden akse, idet Galileo genopliver (på et højere - eksperimentelt - niveau) den mekaniske synsvinkel. Vi får striden mellem den galileiske Naturwissenschaft og den aristoteliske Geisteswissenschaft.

Indenfor videnskaben sejrer mekanikken, men den fører til den romantiske reaktion (II B), der under betegnelsen naturfilosofi faktisk yder et væsentligt bidrag til den videnskabelige forestillingsudvikling. Men også hæmmer den med sin afvisning af logikken og det rationelle.

Som reaktion herimod udvikler Hegel sin dialektik, der får anbragt subjektet og objektet som en samtidig sammenhæng og adskilthed. Hermed er vi nået op på syntesens trin (IV)."

(ibid. p. 158)

Tilbage til startsiden            Til toppen




Operant betingning:

Det, at en organisme lærer at udføre en handling, hvorved det modtager en belønning (fx. en rotte, der trykker på en pedal og modtager føde). Belønningen vil i sin tur være en forstærkning af indlæringen. Rationalet er, at indlæring af en hensigtsmæssig adfærd (operant: en hvilken som helst effekt, en given adfærd(s-enhed) har på omgivelserne) forstærkes, hvis den efterfølges af en behagelig belønning.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Organisationspsykologi:

Beskæftiger sig med forståelsen af organisatoriske problemer i et kontinuum fra motivering af medarbejdere til organisering af store multinationale selskaber. Af samme grund - den store spændvidde - og på grund af emnets karakter som interessant og relevant også for andre faggrupper end psykologer, må organisationspsykologien i dag anses for en flerfaglig (ideelt tværfaglig) disciplin. Det er spørgsmål som

  • Hvilket projekt forsøger organisationen at udføre;
  • Hvordan skal arbejdet organiseres for at nå det stipulerede mål;
  • Hvordan praktisere human resource management (HRM);
  • Hvordan gennem belønnings- og sanktionssystemer bedst sikre sig medarbejdernes loyalitet over tid;
  • Hvordan kan forandringsprocesser i organisationen opveje presset fra teknologisk og social forandring i omgivelserne etc.

der søges besvaret ud fra

  • den enkelte medarbejders synsvinkel;
  • organisationens (ledelsens, bestyrelsens) synsvinkel og,ikke mindst,
  • kundens (brugerens, borgerens) synsvinkel.

I 1900-tallets første halvdel beskæftigede erhvervspsykologien sig med traditionelle spørgsmål som udvælgelse, motivering og jobanalyse hver for sig. I moderne organisationspsykologi ses disse som nogle indbyrdes afhængige variabler i organisationen som helhed. På samme måde har forskning og udvikling indenfor psykologien gjort det muligt for organisationspsykologen at behandle organisationens systemkarakteristika: dens reaktion på udefra kommende påvirkninger, subsystemers ind- og tilpasning, gruppeadfærd osv.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Organismisk teori:

Allerede ordet organismisk (= hørende til ?n organisme) antyder, at denne slags teorier afviser det dualistiske syn, at sjæl (psyke) og legeme (organisme) er adskilte enheder. Alligevel er anvendelse af begrebet på denne ligefremme måde ikke almindelig i psykologien, men henviser snarere til en hvilken som helst teoretisk indfaldsvinkel, der ser organismers adfærd som en biologisk enhed, bestående af en mængde interrelaterede processer. På denne måde kan organismiske teorier beskrives som monistiske eller holistiske, idet de i deres afvisning af dualismen fokuserer på større, molære analyser i modsætning til - og til relativ afvisning af - reduktionistiske analyser.

Organismiske teorier udledes af meget forskellige grundopfattelser:

Alle disse forfatteres teorier kaldes organismiske.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Overindlæring:

Et begreb, der ofte bliver forklaret tautologisk (= ved at henvise til sig selv). Således kan man tænke sig et krav om, at overindlæring er det, at man kan svare rigtigt ti gange i træk, hvilket selvfølgelig fører til et (ubevidst) krav om fx at kunne svare rigtigt 20 gange i træk.

Der, hvor overindlæring ikke er tautologisk er finitte (afsluttede) opgaver, oftest af kunstnerisk art. Fx er en musikers evne til at spille et stykke udenad udtryk for overindlæring. Det samme gælder for andre håndværksmæssige opgaver (mekanikerens, elektrikerens o.s.v.), der udføres rigtigt første gang, uden at man behøver en manual.

At der så kan blive tale om, at de mere uudsigelige værdier, såsom skønhed, kan inddrages i vurderinger af præstationerne, rokker ikke ved begrebet som sådant, men kan måske af skønånder gøres til genstand for noget, der kunne ligne en tautologi ("Der er intet så smukt som en god formel", siger matematikeren).


Tilbage til startsiden            Til toppen




 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Materialisme/Idealisme