|
|
|
|
|
|
|
Hos børn og syge voksne, hvor foreteelsen dog kaldes omnipotent tænkning, en forestilling om, at tanker og håb hos den enkelte på godt og ondt forklarer det, der sker i omgivelserne.
Magisk tænkning er et led i barnets normale udvikling omkring 3-5 års alderen, hvor det tilskriver sig selv og genstande og personer i omgivelserne overnaturlige evner.
Emotionel forstyrrelse, karakteriseret ved en række symptomer såsom malplaceret opstemthed, ekstrem motorisk aktivitet, impulsivitet og overdrevet hurtig tænkning og tale.
En pædagogisk funderet metode til afdækning af enkeltelementerne i kommunikationen mellem omsorgspersoner og børn, udviklet af Aarts. I arbejdet benyttes videooptagelser, der analyseres, for at finde frem til, hvorvidt kommunikationen har den (ønskede) barnecentreret støttende karakter, eller om der er tendens til den (uønskede) støttende voksenadfærd. På denne måde kan Marte Meo-metoden ses som en løsningsfokuseret vejledningsmetode, baseret på detaljeret viden om, hvad der er udviklingsstøttende.
En fremstilling af Maslows teori om menneskets motivation, udført som en pyramide. Iflg. Maslow, der alment betragtes som grundlægger af den humanistiske psykologi, må menneskets medfødte vækstpotentiale automatisk også sikre dets psykiske sundhed, udtrykt i selvaktualisering. Vejen hertil går gennem et hierarki af behov, som må tilfredsstilles, og motiverer den videre opstigning. Over "selvaktualisering" står "peak experience", som kun nås af ganske få. Det kan diskuteres, hvorvidt tyranner, som næppe kan kaldes psykisk sunde i humanistisk forstand, men som formodentlig opnår peak experiencies gennem fuldførelsen af deres projekter, be- eller afkræfter humanismen som en lære, der sætter menneskets dannelse (af sig selv til menneske) som mål.
Selvaktualisering forudsætter iflg. Maslow rimelig tilfredsstillelse af visse "mangelbehov", vist i de fire nederste niveauer af pyramiden. Herefter kan mennesket søge tilgodeset sine "vækstbehov", nemlig
Selvrealisering/selvaktualisering er lig med opfyldelse af disse to behov.
Peak experience er en kulminations- eller oceanisk oplevelse, formodentlig svarende til det bibliske begreb "salighed" (den højeste lykke).
Efter at Wundt havde udformet sin Völkerpsychologie, inspirerede hans arbejde flere teoretikere til at studere og beskrive masse-(gruppe-)psykologien.
Le Bon (1895) beskriver massens (gruppens) påvirkning af det enkelte menneske som en nedstigning gennem civilisationen, hvorved kognitionerne reduceres til fordel for følelserne. Dømmekraft og forstand svækkes og urinstinkterne styrkes, hvorved individet bliver kritikløst, intolerant, autoritetstro og let påvirkeligt. Massen oplever ikke tvivl eller usikkerhed - den føler ikke. Den kan ikke modsiges, fordi den enkeltes invidualitet udviskes. I massen regredierer individet.
McDougall (1920) er enig med le Bon, men hævder dertil, at individet i massen, gennem at lære sin plads at kende og ved en stabil og retfærdig ledelse, kan generhverve den tabte individualitet. På denne måde bliver det borgerlige samfund en positiv massedannelse, hvor den enkelte indgår i et ledet samarbejde.
En summarisk forklaringsmodel for disse fremstillinger kunne være:
Freud accepterer begge disse betragtninger, men søger at give dem en anden (psykoanalytisk) forklaring (teori): I massen mister individet sekundærprocessernes styrke til fordel for primærprocessernes mere primitive påvirkninger.
Memer er selvreproducerende informationsstrukturer til forklaring af kulturel og psykologisk adfærd, svarende til gener som forklaring af den naturhistoriske udvikling. De blev første gang beskrevet af Dawkins i 1967 som en enhed for kulturel overførsel eller efterligning. Eksempler på memer er idéer, mode, melodier, arkitektur o.s.v., der formerer sig, ligesom gener, ved imitation. Fx. er sladder memer, der formerer sig ved at sprede sig fra den ene hjerne til den anden.
Tanken om memet er kulturens og psykologiens gensvar på Darwins teori om naturlig udvælgelse, der optræder, når følgende betingelser er opfyldte:
Denne almene definition kan overføres på memer, hvorved disse bliver underlagt naturlig udvælgelse: de varierer som følge af forandringer ("mutationer") ved overførsel eller opbevaring i hukommelsen; de kopieres pr. definition; og de tilpasser sig, selv som forskellige fra originalen.
Når der sammenlignes mellem gen og mem, er det først og fremmest for at hjælpe forståelsen på vej. Det betyder, at det virkelig interessante ved memer ikke er, at de kan ses som mentale kopier af generne, men derimod forståelsen af deres natur.
Memetikken, der beskæftiger sig med memernes påvirkning af mennesket i kulturel og psykologisk forstand, beskriver også de såkaldt "store fortællinger" som memer: Fx. er kristendommens mange forskellige udformninger resultater af memetiske forandringer af den oprindelige historie.
Fra moderniteten kendes historien om "Kilroy was here", som vistnok var en slags kvittering for varer, som en bestemt militær inspektør under 2. verdenskrig havde godkendt til brug i felten. Sætningen opnåede status blandt soldater på de allieredes side og anses af nogle forskere som begyndelsen på graffiti-fænomenet.
Som sådant, er graffiti et mem, der lever i et bestemt miljø og på bestemte betingelser. Det kan ikke overføres til fx. blade eller radio, men trives på (udendørs) flader, hvorfra det spredes til andre lokaliteter, hvor det kan finde andre former.
Man kan sige, at memetikken anskuer idéer som (næsten) uafhængige dannelser i et symbiotisk forhold til menneskets psyke og kultur. Perspektivet er, at noget af det, vi ved fra biologien, kan overføres på psykologien. Specielt understreger Dawkins, at et kulturelt særtræk kan være udviklet til det, det er, simpelthen på grund af, at det er fordelagtigt for det selv. På denne måde bliver det nødvendigt snarere at koncentrere sig om det memetiske indhold, end om de mennesker, der spreder det.
Memetikken kan altså bruges til at overveje de forskelle og ligheder der er i samfundet. Fx. er spørgsmålet om globalisering og den deraf følgende ud- og indvandring i verden i mindre grad et spørgsmål om de mennesker, det drejer sig om, end om, hvordan vi påvirkes af de idéer, disse medfører.
Vores menneskesyn er et billede af, hvordan vi opfatter menneskets grundkarakter og de parametre, der bestemmer dets virksomhed. Spørgsmålet om menneskets grundkarakter er ikke kun et psykologisk, men måske i højere grad et livsanskuelses- og filosofisk problem.
Alligevel diskuteres menneskebilledet i psykologiens forskellige skoler og retninger: det kan ikke bare tilsidesættes med et skuldertræk. Det skal nemlig bruges allerede, når forskningsproblemet fremsættes. Modsat styrker forskningen i sig selv den enkelte skoledannelses tidligere antagelser om mennesket. Hertil kommer, at menneskesynet altid har en bredere samfundmæssig betydning. Hvis fx det herskende menneskesyn er, at mennesket er ondt, sidder der nok en del tjenestemænd og udtænker forskellige straffe og forbud i forhold til menneskers adfærd. Desuden vil man nok benytte moderne reklameteknikker ved offentliggørelsen, for det onde må vel gøres til noget godt.
En doktrin der hævder, at det ikke er muligt at give en adækvat karakteristik af menneskelig adfærd uden at medtænke mentale fænomener som forklaringsbærende. Med andre ord: ingen reduktionistisk øvelse, der søger at forklare kognitive processer (tænkning) ved udelukkende det fysiske og det fysiologiske, vil kunne forklare alle de iagttagne fænomener.
En pseudovidenskabelig terapiform, udviklet af Mesmer på baggrund af den britiske læge Richard Meads teori om "dyrisk gravitation". Mesmer mente, at planeternes tiltrækningskraft styrede menneskets helse ved at påvirke en usynlig væske i det menneskelige legeme og i naturen i øvrigt. Denne "dyriske magnetisme" styrede i sin tur den usynlige væske i overensstemmelse med magnetismens love. En øvet person kunne aktivere den dyriske magnetisme ved hjælp af en hvilken som helst magnetisk genstand.
Iflg. Mesmers lære er sygdom et resultat af forhindringer i væskens flyd gennem legemet, som kan fjernes ved at patienterne påføres "kriser" i form af tranceagtige tilstande med delirium eller kramper. Mesmer var ofte selv en teatralsk leder af disse "seancer".
 |
 |
Mesmerismen levede, trods forsøg på at miskreditere den, indtil midten af det 19. århundrede. Medvikende hertil var Mesmers udgivelse af bogen "Mémoire sur la décuverte du magnétisme animal", der i 27 påstande sammenfattede hans lære.
Den magi, der omgav mesmerismen, og den kendsgerning, at der givet skete noget ved dens udøvelse, gav anledning til, at den esoteriske praksis tog den til sig. Hypnose er en videreudvikling af mesmerismen.
Et overbegreb for bevidsthed om den egne tænkning og/eller bevidsthed om de kognitive processer, der styrer tænkning i almindelighed.
Studiet af metakognition indbefatter studiet af den måde, mennesker overvåger og kontrollerer deres egen kognitive aktivitet. Det kan være en bevidsthed om egne kognitive begrænsninger (fx det at vide at man ikke ved) eller evner (fx at vide at man er i stand til hurtigt at tilegne sig en bestemt viden).
Det at finde rundt på disse sider ville ikke kunne lade sig gøre uden metakognition.
Den teori der danner grundlaget for et psykologisk system. "Meta"-leddet henviser til et abstraktionsniveau, der gør det umuligt at efterprøve metapsykologiens teser i praksis. Begrebet bruges i øvrigt i flg. sammenhænge med hver sit betydningsfelt:
En kortvarig psykose som ikke har krævet behandling for at fortage sig.
Paraplybetegnelse for det, at en terapi inddrager det miljø, hvori den foregår, som bestanddel af behandlingen, fx kognitiv terapi på en sygehusafdeling; gestaltterapi på en ø-lejr; systemisk terapi i en virksomhed o.s.v.
Ordet mobning er en fordanskning af det amerikansk-engelske mobbing, der betyder pøbelgerning. Begrebet mobning dækker over en længerevarende psykisk terror i skolen eller på arbejdspladsen. Selvom den systematiske forskning i mobning (især på arbejdspladsen) er af nyere dato (midten af 1980erne), er fænomenet ikke ukendt i historien.
Med mobning hentydes ikke til hverdagskonflikter i skolen, men de handlinger af negativ karakter, der over en længere tid af én eller flere elever rettes mod en medelev. Mobning består af alle trakasserier, der ikke har andet mål end at stigmatisere medeleven:
Psykologien interesserer sig for mobberens grunde og de psykiske følger for den mobbede. Udgangspunktet er, at de begge er ofre. Mobberens grunde kan fx være
Den mobbede må, foruden at han/hun formentlig lider fysisk overlast, se sig holdt udenfor, hvilket skaber stress i ekstrem grad. Han/hun kommer til at lide af koncentrations- og tankeforstyrrelser, der udvikler sig til automatiseret tænkning, der kredser omkring lidelsen ved mobningen. Af dette opstår identitets- og selvværdstab, neurotiske forstyrrelser, udmattelse og utilstrækkelighedsfølelse. Angsten for ikke at slå til ligner meget mobberens ditto, men er af submissiv (underkastende) art. På denne måde vil den mobbede, alt andet lige, klare sig dårligere i skolen, end mobberen.
I (den psykodynamiske) psykoterapi taler man om, at når klienten siger noget i behandlingen, overfører han/hun det på terapeuten, som ideelt skal fastholde en neutralitet overfor klienten, og altså ikke lade sig anfægte af det sagte. Imidlertid er terapeuter jo også mennesker med egne problemer, hvorfor det sker, at man bliver "ramt" af overføringen, og ikke kan lade være med at "svare igen". I disse tilfælde taler man om modoverføring. I begge situationer drejer det sig om, at dysfunktionelle private følelser, der er svære at holde ud ("cope" med), tillægges den anden.
Som følge af den risiko, terapeuten løber for at havne i en modoverføringssituation, er det af den allerstørste betydning, at denne gennem egenterapi skaber og vedligeholder ro i sit eget sind.
Fodor tager udgangspunkt i Garretts udsagn om, at "analyse er en refleks", når han forklarer sin modularitetsteori. Et modul er et specialiseret, mentalt organ, der er udviklet til at bearbejde specifikke informationstyper af afgørende betydning for dyrearterne. Fodor antager, som Chomsky, at menneskesproget passer til denne definition af et modul, men går videre end denne ved at definere moduler som kognitive systemer (specielt perceptuelle systemer), der opfylder ni specifikke kriterier. Fem af disse beskriver vores informationsprocessering:
Disse karakteristika kan også ses ved erhvervede egenskaber, der er 100% overindlærte, d.v.s. automatiserede.
Tre kriterier angår modulers biologiske status, der adskiller disse adfærdssystemer fra tilvant adfærd:
Der er diskussion om, hvorvidt tillærte systemer udviser disse specielle regelmæssigheder.
Det sidste - og vigtigste - kriterium er
Sprog, ansigtsgenkendelse hos primater, ekko-navigation hos flagermus og frøers evne til at finde fluer, er eksempler på domænespecificitet.
Også tillærte evner som cykling, bilkørsel og boldspil er domænespecifikke, men de hviler ikke på instinktet, der karakteriserer et "rigtigt" modul. På samme måde kan der godt tænkes moduler, der oprererer på tværs af domæner, men de har indtil videre vist sig vanskeligere at studere.
Motiveret adfærd er virksomhed, der gør organismer i stand til at overleve og reproducere sig selv, fx. føde- og væskeindtagelse, social interaktion og seksualadfærd. Psykologien interesserer sig desuden for den motiverede adfærd hos mennesket, der søger selvaktualisering (Maslow) og den motivation, der kan åbenbare ubevidste konflikter (Freud).
Det kan antages, at det er fejlslåede motivationsprocesser, der hos enkeltindivider fremkalder lidelser som anoreksi, bulimi og misbrug.
Læs mere her.
Sproglig
Børn med denne form for intelligens kan lide at læse, skrive, fortælle historier og løse kryds-og-tværsopgaver.
Logisk-matematisk
Børn med logisk-matematisk intelligens interesserer sig for mønstre, kategorier og relationer. De tiltrækkes af regneopgaver, strategi-spil og eksperimenter.
Kropslig-kinestetisk
Disse børn indoptager viden via en kropslig fornemmelse. De interesserer sig ofte for idræt og dans eller er gode til håndarbejde og sløjd.
Spatial
Børn med denne form for intelligens tænker i billeder/forestillinger og kan være interesserede i at løse fx. labyrint-opgaver og puslespil, eller de tegner, leger med Lego eller dagdrømmer.
Musikalsk
Musikalske børn synger, nynner eller slår takten for sig selv. De er ofte opmærksomme overfor lyde, andre ikke lægger mærke til og er oftest opmærksomme lyttere.
Interpersonel
Børn med interpersonel intelligens viser sig ofte som lederfigurer blandt kammeraterne. De er gode til at kommunikere og synes at kunne forstå andres følelser.
Intrapersonel
Disse børn er kendetegnet ved indesluttethed/generthed. De er opmærksomme på egne følelser og er i stand til at beskæftige sig selv.
* Tilføjet 28. september 2003: Som kritiker af intelligensbegrebet har det været mig en glæde både at høre det fra Gardners egen mund og læse om det i forskellige tidsskrifter, at han i sin tid valgte at tale om "intelligenser", fordi han indså, at hans budskab ellers ville drukne i havet af bøger om "kompetente" mennesker. Man kan sige, at Gardners begreber er en slags konkretisering af Larsens intelligensopfattelse.
En sjælden form for dissociativ personlighedsforstyrrelse, der ytrer sig ved, at der i én og samme person synes at være to eller flere klart skelnelige personligheder; komplet, med egne navne, egen historie og egne karaktertræk. De alternative personligheder er oftest fuldt integrerede med konsistente adfærdsmønstre og attituder.
Manglende anvendelse af tale eller manglende sprogudvikling.
Se også Selektiv mutisme og Elektiv mutisme - social funktionsforstyrrelse eller angstlidelse?