|
|
|
|
|
| efter total sletning |
Sansningen (fornemmelsen) af, at individet opfylder de vigtige psykologiske funktioner, som den anden (oftest barnet) forventer af et (mandligt) forbillede, og som den anden kan identificere sig med. Selv om nogle psykologer hævder, at faderfiguren skal opfattes som en, der helt har overtaget faderens funktioner, vil andre indvende, at netop 2. led i begrebet = figur er en konnotation, der støtter den første opfattelse.
Freud formulerede en tanke om, at Jeg'et (Ego) på forskellige måder søger at reducere ubehaget, når mennesket er i vanskeligheder. Disse måder at søge at lindre smerten på, kaldes forsvarsmekanismer. Selv om metateorien (tankegodset; filosofien bag) er Freuds, må systematiseringen af mekanismerne tilskrives hans datter Anna. Men hvor hun opnåede sit renommé ved netop at skabe en systematologi over de ubevidste forsvarsmekanismer, hvis rationale ligger i at inddæmme irrationaliteten, og dermed holde den udenfor det bevidste, mente Melanie Klein, at hverdagens spind af ubevidste processer også består af voldelige impulser, splitting/spaltning, projektion, disintegration og projektiv identifikation.
Forsvarsmekanismer kan være både hensigtsmæssige (konstruktive) og uhensigtsmæssige (destruktive), alt efter, i hvilke sammenhænge og hvor ofte, individet gør brug af dem. Jeg har her valgt også at nævne nogle 'moderne' mekanismer, der ikke nødvendigvis behøver at henvise til psykoanalysen, men snarere til kognitiv psykologi.
| Affekt-isolation | Forsøg på at undgå en pinefuld tanke eller følelse ved at objektgøre den og følelsesmæssigt frigøre sig selv fra det pinefulde. | At være kold og fjern overfor en anden, som man ikke kan lide. |
| Altruisme* | Det, at holde sin egen sorg/pine på afstand ved at hjælpe andre. | Efter ægtefællens død, melder den anden sig som frivillig "i en god sags tjeneste". |
| Benægtelse | Det, ikke at acceptere realiteter, fordi de er for pinefulde. | Selv efter flere domme for spirituskørsel, ser man ikke sig selv som alkoholiker. |
| Forskydning | Det, at kanalisere en tanke eller en følelse fra dens faktiske kilde til noget andet eller nogen anden. | Man bliver gal på en i selskabet og kyler sit glas i væggen. Man kan ikke blive gravid, hvorfor man retter beskyldninger mod den gravide veninde. |
| Fortrængning | Det, at afskærme en pinefuld tanke eller følelse fra bevidstheden. Det afskærmede kan dog ofte ses i en symbolsk form. Begrebet ses af og til som grundlag for andre forsvarsmekanismer. |
Man kan ikke huske en nærtståendes begravelse. |
| Humor | Gøre grin med "det sjove" ved pinefulde situationer. | "Ha, ha," sagde cancerpatienten, "jeg er skaldet!" |
| Ophævelse af det skete | Det, at forsøge at reversere eller ophæve en tanke eller følelse ved at udføre en handling, der tilkendegiver en modsat tanke eller følelse. | Man lefler for en anden, som man i virkeligheden ikke kan lide, ved fx at give vedkommende en gave. |
| Projektion | Det, at tillægge den anden eller noget andet sine egne uacceptable tanker eller følelser. | Man er vred på sin kæreste, men hævder, at det er kæresten, der er vred på en. |
| Rationalisering | Det, at retfærdiggøre sine motiver og handlinger gennem at fremstille dem som gode og acceptable. | Man hævder, at man altid er forberedt - og i øvrigt ved, at mange andre snyder - så det, at man selv gjorde det denne gang, er ikke noget at være flov over. |
| Reaktionsdannelse | Det, at foregive meninger, attituder og følelser, der er modsatte af dem, man i virkeligheden tror på. | Man siger: "Vel er jeg ej vred!", selvom man faktisk (er klar over, at man) er det. |
| Regression | Det, følelsesmæssigt og i handling at reagere på en måde, der hører til et tidligere og mindre udviklet stadium af ens liv. | Man lægger sig i fosterstilling og surmuler over ikke at få sin vilje. |
| Spaltning/splitting | Det, unuanceret at opfatte alting som enten godt eller ondt. | Man betragter sin ven/veninde som totalt utilregnelig, fordi han/hun har glemt en aftale. |
| Sublimering | Omforme uacceptable, instinktive drifter til socialt og personligt acceptabel adfærd. | I stedet for at søge intim kontakt med en, man er sammen med, opfører man sig korrekt og høfligt. |
| Undertrykkelse | Det, at anstrenge sig for at skjule og kontrollere uacceptable tanker eller følelser. | Selv om man er knyttet til et andet menneske, hævder man, at man slet ikke kan lide den anden. |
*Altruisme her skal ikke forveksles med det, der i andre sammenhænge betyder 'det modsatte af egoisme'.
Der er, som det turde fremgå af teksten ovenover skemaet, flere forsvarmekanismer, end de her nævnte. Jeg har dog valgt at lade læseren selv finde flere ved hjælp af nettet eller lærebøger.
Når jeg giver dette opslag titlen Freud For Dummies, er det ikke, fordi jeg mener, at mine læsere er dumme, men fordi emnet, Freuds teoridannelser, er så stort og komplekst, at det ville være hovedløst, at prætendere en udtømmende redegørelse. Freud advarede lægmænd mod at drage forhastede slutninger af sine arbejder. I overensstemmelse hermed vil det følgende være en tilstræbt objektiv fremstilling af grundbegreberne. Der findes både mere dybtgående og polemiske indlæg forskellige steder i psykologibasen.dk, som jeg således henviser til.