top
Google Analytics
Opdateret d. 26.3.2017
Oprettet d. 22.12.1999
Søg i psykologibasen.dk


F

Startsiden - A - B - C - D - E - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P/Q - R - S - T - U - V/W - X/Y/Z - Æ/Ø/Å - Intern/Musik
Features - Filosofi - Forum - Galleri - Links - Litteratur - Myter - Redaktion - Terapi - Vejledning - wahlstroem.dk



Faderfigur:

Sansningen (fornemmelsen) af, at individet opfylder de vigtige psykologiske funktioner, som den anden (oftest barnet) forventer af et (mandligt) forbillede, og som den anden kan identificere sig med. Selv om nogle psykologer hævder, at faderfiguren skal opfattes som en, der helt har overtaget faderens funktioner, vil andre indvende, at netop 2. led i begrebet = figur er en konnotation, der støtter den første opfattelse.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Faktoranalyse:

En statistisk teknik, der uddrager et antal "dimensioner" af en stor mængde data. Hvis man fx giver mange forsøgspersoner en lang liste med tillægsord og beder dem om at rangordne ordene, så de passer til deres egen opfattelse af sig selv, har man rådata til en faktoranalyse.

Forestiller man sig så, at der på listen var medtaget ordene genert, indadvendt, vild, udadvendt, kan man gå ud fra, at de to første ord for generte mennesker ville rangere højt og de to sidste lavt, medens det for udadvendte personer ville være omvendt. På denne måde udskiller faktoranalysen dimensioner, faktorer, som fx indadvendt-udadvendt, fra de samlede data. Herefter analyserer forskeren fundet, og giver faktoren et navn, her introversion-ekstraversion.

I psykometrien anvendes faktoranalyse til beskrivelse af faktorer som fx verbal begavelse - praktisk begavelse.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Falsifikation:

Påvisning af, at et udsagn eller en teori er falsk. Man kan sige, at en teori eller et udsagn har en begrænset gyldighed, hvorfor den iflg. Popper kan (og skal) falsificeres for at indkredse gyldighedsområdet.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Familieterapi:

Psykoterapeutisk metode, hvor hele familien indgår i behandlingen. Ofte ser de enkelte familiemedlemmer ikke deres egen andel i problematikken, idet de mener, at den andens vanskeligheder ikke er forbundet med den egne, eller familiens som sådan, situation. Ved psykologens/terapeutens mellemkomst åbnes familiemedlemmernes sind til indsigt om de gensidige relationers betydning på godt og ondt, hvorefter arbejdet med at komme til rette med problemet kan begynde.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Filosofi som psykologiens metateori:

Iflg. Boring (1950) er den videnskabelige psykologis vugge at finde i Tyskland, hvor en fysiologisk psykologi i det 17. og 18. århundrede opstod som en sammensmeltning af åndsfilosofi og eksperimentel fænomenologi (indenfor fysiologien). Den filosofiske psykologi, der beskæftigede sig med det epistemologiske problem om det at forstå sindet i forhold til den kendte verden, bidrog med de grundlæggende spørgsmål og forklaringssystemer, og fysiologien (og til en vis grad fysikken) bidrog med eksperimentelle metoder og fænomenologiske fakta.

Det 17. og 18. århundredes epistemologi kulminerede med Kant, der af to grunde benægtede psykologiens mulighed for at udvikle sig til en empirisk videnskab: For det første kan psykologiske processer ikke udtrykkes i matematiske termer, da de er variabler i kun én dimension, nemlig tid. For det andet kan de ikke måles, da de er interne og subjektive. Hertil skal Herbart have indvendt, at man må antage, at mentale entiteter varierer både mht. tid og intensitet, og påvist, at en ændring af intensiteten over tid kan udtrykkes matematisk. Den anden indvending blev støttet af Fechner, der udviklede psykofysiske metoder til måling af udsving i følelser.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Flow:

(Af Poul Bonde Jensen)

Et begreb, foreslået af Csikszentmihalyi.

Flow er den tilstand af selvforglemmende opslugthed af en aktivitet, der fuldstændig lægger beslag på din opmærksomhed, giver dig en fornemmelse af uanstrengt og spontant at kunne styre, får dig til at glemme tid og sted, og efterlader dig med en intens følelse af mening, tilfredshed og styrke. Den optræder oftest i grænselandet mellem angst – hvor der er for mange krav, muligheder og udfordringer – og kedsomhed – hvor der er for få. Kunne mennesket så bare lære at styre sin opmærksomhed eller sin psykiske energi ind imellem de to poler, ville lykke, nydelse, glæde og livskvalitet vokse eksplosivt.

Med baggrund i positiv psykologi er flow-begrebet blevet udviklet og udforsket af Mihaly Csikszentmihalyi (udtales chick-sent-me-high-ee), der i 1989 samlede essensen af sin forskning i denne bog, som op gennem 1990erne fik en betydelig indflydelse både på mange psykologiske discipliner og fx på organisations- og ledelsesteori. Fordi han spænder så vidt i emnevalg og tilgang, er det blevet en god bog med mange indsigter, der vækker tanker. Ud over psykologi trækker Csikszentmihalyi på sociologi, økonomi, kulturhistorie og (selvfølgelig) filosofi.

Men det styrende udgangspunkt er psykologi. Ud fra undersøgelser af nydelsens fænomenologi opregnes de væsentlige elementer i oplevelsen af flow, og disse elementer illustreres og gennemspilles i fire kapitler over godt 100 sider med interessante eksempler på flow-oplevelser fra så forskellige aktiviteter som sport, musik, sex, tænkning, ensomhed og arbejde. Ja, også fra læsning, og her bliver måske en af svaghederne i bogen synlig.

Et af elementerne i oplevelsen af flow er nemlig ifølge Csikszentmihalyi, at aktiviteten rummer en opgave med klare mål og øjeblikkelig feedback. Måske derfor har han valgt at strukturere sin tilgang til stoffet i disse fire kapitler ret ensartet, så målet er klart, og læseren øjeblikkelig får feedback på sin forståelse (næsten som at være til eksamen) – med det resultat at indholdet kommer til at virke lidt forudsigeligt og med pænt stor afstand mellem de flow-oplevelser, læsningen skaber. I øvrigt er der andre pointer i bogen, der er mere overbevisende, end at klare mål og øjeblikkelig feedback er afgørende for at opnå flow.

Hvor meget flow, det giver at inddrage så meget empiri, som Csikszentmihalyi gør, kan diskuteres, men det er vel en uundgåelig følge af hans psykologiske udgangspunkt, og i det mindste præsenterer han resultaterne med sikker sans for overraskelser og paradokser. Blandt de spændende og måske overraskende fund er, at flow synes at optræde hyppigere på arbejde end i fritiden. En anden knap så overraskende opdagelse er, at gode oplevelser sjældent har noget med penge eller velstand at gøre. Hvis nogen skulle have været i tvivl om det, har de nu solid empirisk dokumentation til at fjerne den. Også af den grund kan vi undre os over, hvorfor vi så ofte og gerne hengiver os til den fremstormende oplevelsesindustris kedsommelige discount-tilbud i stedet for selv at skabe ægte oplevelser med flow.

Anmeldelse af Mihaly Csikszentmihalyi: Flow – Optimaloplevelsens Psykologi.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Flynn-effekten:

Intelligenstests opdateres med jævne mellemrum for at møde tidens krav. Man har derfor interesseret sig for, om "gennemsnitsintelligensen" i en population forbliver fikseret. Noget tyder på, at det ikke er tilfældet, men at det ikke specielt er den forbedrede undervisning, der står bag.

Flynn har påvist, at de ikke-vægtede resultater (raw scores) er steget kontinuerligt og lineært igennem testningens historie. Stigningen forekommer i alle tests for hvert aldersinterval i alle moderne industrialiserede lande. Dette fund kaldes Flynn-effekten.

De bredspektrede tests (fx Wechslers intelligensskalaer) viser en fremgang på 0,3 point pr. år. Man har gættet på, at faktorer forbundet med en længere skolegang har givet børn bedre forudsætninger for at klare indholdsprægede delprøver omhandlende ordforråd, regning og almenviden, men det modsatte synes at være tilfældet: denne slags krystalliserede delprøver udviser ingen fremgang, men tværtimod tidvis tilbagegang.

I stedet ses den klareste Flynn-effekt ved tests med en høj g-faktor (fx Raven), hvor resultatet (intelligenskvotienten) stiger endnu mere, nemlig med 0,7 point pr. år. Dette viser, at tests, der måler undervisningsrelateret indhold udviser den mindste fremgang, medens g-faktorrelaterede tests i det store hele udviser en dobbelt så stor stigning.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Fobi i traditionel kontekst:

Neurotisk forstyrrelse med stærk og vedholdende frygt for objekter eller situationer, hvis påvirkning ikke (kun) kan forklares med den evt. fare eller trussel, de repræsenterer. Den lidende er bevidst om, at frygten er irrationel, men gør sig ikke desto mindre store anstrengelser for at undgå den frygtede situation.

Behandling af simple fobier (tilstande hvor frygten retter sig mod en bestemt stimulus eller situation, eller et bestemt objekt) foregår ved adfærdsterapi, hvorimod fobier, hvori der indgår frygt for en social interaktion, kræver en mere dybtgående terapiform, oftest kognitiv terapi.

Fobier
(når nogle forklaringer er ens for forskellige termer, er det, fordi
leddet -fobi kan sættes efter såvel græske som latinske forstavelser)
Term Retter sig mod
1) primært
2) sekundært
Term Retter sig mod
1) primært
2) sekundært
Acarofobi 1) mider
2) små insekter eller dyr
Hæmatofobi/
hæmofobi
1) synet af blod
2) blod
Afefobi berøringIofobi 1) det at blive forgiftet
2) rustne genstande
Agorafobi det at være alene på offentlige stederKainofobi nye ting, oplevelser og situationer
Aikmofobi 1) spidse genstande
2) skarpe genstande
Kainotofobi/
cenotofobi
1) nyheder
2) nye ting og idéer
Ailurofobi katteKardiofobi hjertebesvær
Akrofobi højderKenofobi tomme rum
Algofobi smerte (ud over det normale)Keraunofobi 1) lyn
2) torden
Amatofobi støvKerofobi morskab, munterhed
Amaksofobi 1) køretøjer
2) det at være passager eller selv køre
Klaustrofobi lukkede rum
Androfobi
(ikke homofobi)
1) mennesket
2) mandskønnet
Kopofobi det at blive træt eller afkræftet
Anemofobi 1) blæst, træk
2) luft
Koprofobi 1) afføring
2) snavs, sjofelhed, forurenethed
Anginofobi 1) kvælning
2) anfald af Angina pectoris
Lalofobi 1) det at tale
2) det at stamme eller lave talefejl
Antrofobi 1) enkeltmennesker
2) samfundet
Levofobi ting der befinder sig på venstre side af ens legeme
Akvafobi 1) vand
2) svømning
Makrofobi store genstande
Arakn(e)ofobi edderkoppeMikrofobi små genstande
Astrafobi 1) lyn
2) tordenstorme
Monofobi det at blive efterladt alene
Autofobi sig selv (at være alene)Mysofobi 1) snavs
2) forurening
Bacillofobi bakterierNekrofobi 1) døden
2) døde ting, især menneske-lig
Ballistofobi 1) missiler
2) ting der kastes
Neofobi 1) det ny og/eller ukendte
2) nye fødevarer
Basifobi 1) det at gå
2) (sjældent) det at gå oprejst
Nosofobi 1) sygdom
2) det at blive ramt af en bestemt sygdom
Batofobi 1) dybder
2) det at se ned fra et højt beliggende sted
Nyktofobi
(gælder ikke for børn)
1) natten
2) mørke
Belonefobi skarpe genstande der peger mod énOdontofobi 1) tænder
2) tandbehandling
Bibliofobi (det irrationelle had til) bøgerOfidiofobi slanger
Brontofobi torden (ud over det, der ses hos børn) Oklofobi 1) menneskemængder
2) overfyldte steder
Catotrofobi 1) spejle
2) det at spejlet (risikerer at) revne
Ombrofobi regnstorme
Cenotofobi/
kainotofobi
1) nyheder
2) nye ting og idéer
Onomatofobi et bestemt ord eller navn
Computerfobi/
cyberfobi
1) computere
2) det at benytte en computer
Pan(t)ofobi alting!
Cynofobi hundeParturifobi barnefødsler
Cypridofobi 1) kønssygdomme
2) seksuel aktivitet
Peccatofobi det at begå (religiøs) synd
Demofobi 1) menneskemængder
2) trængsel
Ponofobi 1) smerte, lidelse
2) slid/arbejde= udbrændthed
Dysmorfofobi forestillede defekter i udseendetPyrofobi ild
Enissofobi kritikRhypofobi 1) afføringsakten
2) selve afføringen
Epistemofobi videnScopofobi det at blive set af andre
Eremofobi 1) ensomhed
2) det at være alene
Scotofobi
(gælder ikke for børn)
mørke
Ereutrofobi rødmenStasibasifobi det at gå oprejst
Ergasiofobi/
ergofobi
1) arbejde
2) ansvar
Stasifobi det at stå
Erotofobi sexSymbolofobi 1) symboler
2) symbolsk repræsentation
Erytrofobi 1) røde genstande
2) blussende rødmen
Tafofobi/
tafefobi
1) grave
2) det at blive levende begravet
Febrifobi 1) feber
2) (forestillet) legemlig dysfunktion som følge af forhøjet kropstemperatur
Teofobi 1) Gud
2) gengældelse fra Gud for ens (forestillede) synder
Fobofobi 1) Frygt
2) det at blive ramt af en fobi
Thalassofobi havet
Fonofobi 1) lyd
2) lyden af den egne stemme
Thanatofobi 1) døden
2) døde ting, især menneske-lig
Gamofobi ægteskabToksofobi 1) gifte
2) det at blive forgiftet
Geumafobi smageTremofobi rysten
Gatofobi katteTrikopatofobi hos kvinder: ansigtshår
Hafefobi det at blive berørt af et andet menneske Triskaidekafobi Tallet der er resultatet af regneoperationen
14-1
Heliofobi 1) Solen
2) sollys
Xenoglossofobi 1) fremmede sprog
2) det at lære et nyt sprog
Hierofobi 1) religion
2) hellige (religiøse) genstande
3) religiøse riter
Xenofobi 1) fremmede, udlændinge
2) fremmede steder og/eller kulturer
Homofobi 1) dss. androfobi
2) homoseksualitet
Zoofobi dyr
Hyalofobi glas  
Hydrofobi 1) vand
2) hundegalskab som sygdom
  
Hydrofobifobi det at pådrage sig hundegalskab  
Hypertrikofobi 1) udvikling af kropsbehåring
2) udvikling af kraftig kropsbehåring
  
Hypnofobi det at falde i søvn  


Tilbage til startsiden            Til toppen




Fobi i nutidig kontekst:

Efter det oldgræske ord for frygt eller skræk. I henhold til denne etymologi gives specifikke fobier græske grundbetegnelser, fx pyrofobi for "frygt for ild", og akrofobi for højdeskræk. Dette er hovedreglen, men suffikset -fobi ses også af og til kombineret med et latinsk grundord som fx i aviofobi (flyveskræk).


Tilbage til startsiden            Til toppen




Fordom:

Grundlæggende et instinkt, hvis funktion er at skabe forudsætningen for den emotion, der i en given situation fører til en hensigtsmæssig adfærd.

Hos mennesket er fordomme udviklet til også, og hovedsagelig, at omfatte vore negative tanker om og forventninger til andre. Vi danner m.a.o. en for-dom forud for mødet med den anden. Eller vi undgår at møde en eller anden, idet vi tror os, gennem en for-dom, vide, at denne er sådan og sådan. Det samme gælder befolkningsgrupper og mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk, evt. nordisk og anglosaksisk.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Forensisk psykologi:

Forensisk psykologi søger at applicere psykologisk viden på juridiske og kriminalpolitiske forhold. Dens hovedområder er

 

Tilbage til startsiden            Til toppen




Forskelstærskelen:

Den mindste forskel i stimulus, et individ kan føle i mere end 50 % af tiden. Fx har tandlæger noget, de kalder en vitalitetstest, hvor tandnervens følsomhed - og dermed tandens sundhed - måles ved elektrisk stimulation. Netop det tidspunkt og den strømstyrke, ved hvilke patienten mærker påvirkningen, er lig med forskelstærskelen, på engelsk kaldet The Just Noticeable Difference (JND).


Tilbage til startsiden            Til toppen




Forstandshandicap:

Man regner med, at ca. 5 % af Danmarks befolkning har lavere intellektuelle evner end det, der anses for det normale. De intellektuelle evner kan sammenfattes i

  • evnen til at omforme oplevelser til en virkelighedsopfattelse,
  • evnen til ved virkelighedsopfattelsen at styre tanker og handlinger mod bestemte mål, og
  • evnen til at udvikle et sprog, der støtter tanken og understøtter kontakten med andre mennesker.

Da graden af virkelighedstestning varierer i gruppen af forstandshandicappede, opdeler man den efter Piagets udviklingsteori i A-, B-, C- og D-niveauer, hvorved koblingen til børns udviklingstrin menes kunne gøre det muligt at tilpasse pædagogikken overfor den enkelte handicappede. Niveauerne er (og svarer til)

Niveau Udviklingstrin Percentil Grad af handicap
A 00-02 år 0,5 % af befolkningen svær
B 02-07 år 1,0 % af befolkningen middelsvær
C 07-12 år 3,5 % af befolkningen lettere
D 12  +  år 95  % af befolkningen "normal"

der også kan ses af denne grafik.

(Efter Niklas Andersson, phd, Umeå Univesitet)                                            

Tilbage til startsiden            Til toppen




Forstærkning:

Påvirkning, fx. belønning, der fører til forbedret indlæring.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Forsvarsmekanismer (1):

Freud formulerede en tanke om, at Jeg'et (Ego) på forskellige måder søger at reducere ubehaget, når mennesket er i vanskeligheder. Disse måder at søge at lindre smerten på, kaldes forsvarsmekanismer. Selv om metateorien (tankegodset; filosofien bag) er Freuds, må systematiseringen af mekanismerne tilskrives hans datter Anna. Men hvor hun opnåede sit renommé ved netop at skabe en systematologi over de ubevidste forsvarsmekanismer, hvis rationale ligger i at inddæmme irrationaliteten, og dermed holde den udenfor det bevidste, mente Melanie Klein, at hverdagens spind af ubevidste processer også består af voldelige impulser, splitting/spaltning, projektion, disintegration og projektiv identifikation.

Forsvarsmekanismer kan være både hensigtsmæssige (konstruktive) og uhensigtsmæssige (destruktive), alt efter, i hvilke sammenhænge og hvor ofte, individet gør brug af dem. Jeg har her valgt også at nævne nogle 'moderne' mekanismer, der ikke nødvendigvis behøver at henvise til psykoanalysen, men snarere til kognitiv psykologi.

Forsvarsmekanismer
Mekanisme Forklaring Eksempel
Affekt-isolation Forsøg på at undgå en pinefuld tanke eller følelse ved at objektgøre den og følelsesmæssigt frigøre sig selv fra det pinefulde. At være kold og fjern overfor en anden, som man ikke kan lide.
Altruisme* Det, at holde sin egen sorg/pine på afstand ved at hjælpe andre. Efter ægtefællens død, melder den anden sig som frivillig "i en god sags tjeneste".
Benægtelse Det, ikke at acceptere realiteter, fordi de er for pinefulde. Selv efter flere domme for spirituskørsel, ser man ikke sig selv som alkoholiker.
Forskydning Det, at kanalisere en tanke eller en følelse fra dens faktiske kilde til noget andet eller nogen anden. Man bliver gal på en i selskabet og kyler sit glas i væggen.
Man kan ikke blive gravid, hvorfor man retter beskyldninger mod den gravide veninde.
Fortrængning Det, at afskærme en pinefuld tanke eller følelse fra bevidstheden.
Det afskærmede kan dog ofte ses i en symbolsk form.
Begrebet ses af og til som grundlag for andre forsvarsmekanismer.
Man kan ikke huske en nærtståendes begravelse.
Humor Gøre grin med "det sjove" ved pinefulde situationer. "Ha, ha," sagde cancerpatienten, "jeg er skaldet!"
Ophævelse af det skete Det, at forsøge at reversere eller ophæve en tanke eller følelse ved at udføre en handling, der tilkendegiver en modsat tanke eller følelse. Man lefler for en anden, som man i virkeligheden ikke kan lide, ved fx at give vedkommende en gave.
Projektion Det, at tillægge den anden eller noget andet sine egne uacceptable tanker eller følelser. Man er vred på sin kæreste, men hævder, at det er kæresten, der er vred på en.
Rationalisering Det, at retfærdiggøre sine motiver og handlinger gennem at fremstille dem som gode og acceptable. Man hævder, at man altid er forberedt - og i øvrigt ved, at mange andre snyder - så det, at man selv gjorde det denne gang, er ikke noget at være flov over.
Reaktionsdannelse Det, at foregive meninger, attituder og følelser, der er modsatte af dem, man i virkeligheden tror på. Man siger: "Vel er jeg ej vred!", selvom man faktisk (er klar over, at man) er det.
Regression Det, følelsesmæssigt og i handling at reagere på en måde, der hører til et tidligere og mindre udviklet stadium af ens liv. Man lægger sig i fosterstilling og surmuler over ikke at få sin vilje.
Spaltning/splitting Det, unuanceret at opfatte alting som enten godt eller ondt. Man betragter sin ven/veninde som totalt utilregnelig, fordi han/hun har glemt en aftale.
Sublimering Omforme uacceptable, instinktive drifter til socialt og personligt acceptabel adfærd. I stedet for at søge intim kontakt med en, man er sammen med, opfører man sig korrekt og høfligt.
Undertrykkelse Det, at anstrenge sig for at skjule og kontrollere uacceptable tanker eller følelser. Selv om man er knyttet til et andet menneske, hævder man, at man slet ikke kan lide den anden.

*Altruisme her skal ikke forveksles med det, der i andre sammenhænge betyder 'det modsatte af egoisme'. Tilbage

Der er, som det turde fremgå af teksten ovenover skemaet, flere forsvarmekanismer, hvoraf nogle kan ses i næste opslag. Læseren kan selv finde flere ved hjælp af nettet eller lærebøger.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Forsvarsmekanismer (2):

Ubevidst strategi, beskrevet af Freud, hvis formål det er at beskytte Jeg'et imod reelle eller forestillede trusler.

Forsvarsmekanismer kan have forskellige udtryk:
Form Forklaring Eksempel
Fornægtelse Funktion der undertrykker erkendelsen af en angst-provokerende situation eller ytring. "Pjat! Den knude i mit bryst er godartet."
Forskydning En uacceptabel impuls "forskydes" og knyttes til et andet objekt eller en anden situation, hvorved impulsen opleves som mere acceptabel. At "sparke til hunden" i stedet for manden/konen. At bruge "missionsbandeord" i stedet for "den ægte vare" (fx. Søren i stedet for Satan etc.).
Fortrængning
Mekanisme, der tvinger uønskede tanker eller impulser ned i det ubevidste. Såvel konfliktens indhold som de ledsagende følelser undertrykkes. Oplevede katastrofesituationer beskrives lidenskabsløst.
Hæmning Den måde hvorpå angst, mindre-værds-, skam- eller skyldfølelse påvirker individets forholden sig til andre mennesker. Karakteren af en hæmning kan variere fra upasselighed ved mødet med den eller dem, forsvaret retter sig imod, til selvbebrejdelser og depression og de heraf afledte handlinger.
Identifikation med aggressoren Det at antage en potentiel skadevolder som rollemodel og derved opnå en forestillet kontrol over denne. Halvvoksne drenge, der identificerer sig med Rambo-typer, afstiver deres mentale og fysiske spinkelhed.
Introjektion Indoptagelse af en andens Jeg-attributter. "Hvorfor kalder du mig Jens, når du ved, jeg hedder Napoleon?!"
Projektion Den måde hvorved individet tillægger en anden person eller en "uigennemsigtig" (flertydig) situation sine egne ubevidste motiver eller idéer. "Folkeviddet har skabt det rammende udtryk, at tyv tror, hver mand stjæler, hvilket indenfor psykologien kaldes projektion. Det betyder, at hvad man ikke kan bære hos sig selv, projicerer man over på andre, så man derved kan føle sig som et bedre menneske."
(Chr. Braad Thomsen, Politikens kronik 23.7.00)
Et menneske, der har det vanskeligt med at forliges med sine egne seksuelle drifter, kan begynde at tro, at andre mennesker giver sig af med afvigende seksuelle aktiviteter.
Rationalisering En måde gennem tilsyneladende rationelle og valide forklaringer at skjule mindre acceptable sider af ens egen adfærd eller udsagn for sig selv eller andre. "Vi ansætter ikke kvindelige mekanikere - vore kunder har ikke tillid til dem."
Reaktions-dannelse Den måde individet, ved at handle som om det modsatte var gældende, gør modstand imod og benægter et uacceptabelt motiv. Homofobi = undertrykkelse af den egne tilbøjelighed ved at reagere fjentligt overfor andre, der udtrykker eller tillægges homoseksuelle interesser.
Regression Tilbagevenden til adfærd og reaktionsmåder, der hører til et tidligere udviklingstrin. I den sygelige form vender patienten tilbage til et såkaldt fikseringspunkt (et udviklingstrin, som han aldrig er blevet færdig med) i sin psykoseksuelle udvikling, hvorved dette får et påfaldende eller ligefrem bizart udtryk.
Spaltning Radikal form for splitting. Individet oplever sig selv som to personer, og den "gode" kan ikke modstå den "onde".

Som i splitting, men så forstærket, at den lidende må udføre de befalinger, som fx. "stemmer" udsteder.
Splitting Det at to dybe impulser af antagonistisk (i strid med hinanden; modsat) karakter, gennem en spaltning mellem aspekterne i Jeg'et (Ego), undgår konfrontation. Værdiparret godt/ondt (og andre antagonismer) er integreret i det sunde sind, hvorved individet kan rumme begge sider hos sig selv og andre. I det psykotiske Jeg fragmenteres værdiparret og kan resultere i en projektion af det onde på omgivelserne (hvorved det opleves som stemmer, stråler, bølger etc.), medens det gode fastholdes som attribut ved individet selv.
Sublimering Evnen til at forvandle driftsimpulser i konstruktiv retning til acceptable aktiviteter. For at kontrollere angsten vedr impulstrykket påtager individet sig afledende virksomhed; fx. kan uløselige problemer forvandles til skabende aktivitet eller længslen efter en forældre til egen udøvelse af forældrerollen.
Symboldannelse Neurotisk reaktion over for emner, individet har svært ved at tænke på eller sige noget om. I stedet lader han/hun emnet repræsentere ved et symbol. At kalde fækalier for "pyha" er en symboldannelse, men den udmærker sig ved at være alment kendt og dermed formentlig upåfaldende. Neurotikeren finder (til dels) nye og ukendte symboler for netop dét, han/hun har svært ved at forholde sig sundt til.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Frenologi:

Frenologi er en pseudovidenskab, der undersøger kraniets struktur for at fastlægge en persons karakter og begavelse. Den baserer sig på den fejlagtige antagelse, at der på hjernens overflade befinder sig organer, synlige for det blotte øje, hvori de mentale evner residerer. Gall hævdede, at der er 27 "organer", der påvirker kraniets form. Iflg. Gall, der hyldede det synspunkt, at "organer" der ikke bruges skrumper, medens "organer" i brug vokser i forhold til benyttelsesintensiteten, hvorved hele kraniet antager form efter dette princip med varierende buler (eng: bumps) til følge. Således kunne han fx bestemme et "morder-organ".

Lokalisation af "organer"

Når Agatha Christies romandetektiv Hercule Poirot om sin evne til at huske steder henviser til sin "bump of locality", er det med direkte reference til frenologien. Han er også i sin gode ret - i den forstand, at frenologiens påstand om, at menneskets forskellige mentale evner lokaliseres til hjernens forskellige dele, også i dag er alment accepteret som sand. Da nu imidlertid datidens frenologer kun kunne studere døde menneskers hjerner, måtte de ty til at danne hypoteser om hjernens funktion på baggrund af dens organstruktur.

Frenologien levede som videnskab frem til begyndelsen af 19-hundredetallet, men siges fortsat at have enkelte tilhængere.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Freudiansk fortalelse:

En art parapraksi, hvor især de undertrykte seksuelle motiver/fantasier får mæle. det var Freuds opfattelse, at alle tilsyneladende tilfældigheder afslører noget fra det ubevidste.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Freud For Dummies:

Når jeg giver dette opslag titlen Freud For Dummies, er det ikke, fordi jeg mener, at mine læsere er dumme, men fordi emnet, Freuds teoridannelser, er så stort og komplekst, at det ville være hovedløst at prætendere en udtømmende redegørelse. Freud advarede lægmænd mod at drage forhastede slutninger af sine arbejder. I overensstemmelse hermed vil det følgende være en tilstræbt objektiv fremstilling af grundbegreberne. Der findes både mere dybtgående og polemiske indlæg forskellige steder på nettet og i psykologibasen.dk, som jeg således henviser til.

I Drømmetydning lancerer Freud en model af det psykiskes topografi (topografi = stedsbeskrivelse; beskrivelse av terænnets overfladeforhold) i hvilken han beskriver tre lag eller niveauer i den menneskelige psyke:

Freuds topografiske personlighedsmodel
Freuds topografiske personlighedsmodel

Som med al censur, er der også i den topografiske model "huller", hvorved materiale fra det ubevidste sniger sig ind i de bevidste lag.

I sin 19. forelæsning 1916-1917 lignede Freud noget af det ubevidste materiales snigen sig gennem censuren ved en stor hall (~ det ubevidste), fyldt med mere eller mindre uønskede personer uden gyldig passerhjemmel til den tilstødende salon, hvortil de ikke desto mindre grumme gerne ville have adgang for at få værten (~ det bevidste) i tale. Selvom tjeneren (~ censuren) nidkært kontrollerede indgangen til salonen, skete det, at det lykkedes en og anden ubuden gæst at tage sig gennem kontrollen.

Med denne allegori ønskede Freud at tydeliggøre, at materiale fra det ubevidste har taget sæde i bevidstheden. Materialet kan have to manifestationer, nemlig fejlreaktioner og drømme.

  1. Fejlreaktion(er): En bevidst hensigt forstyrres af nogle, fra det ubevidste lag indtrængende, ønsker og hensigter; med en konflikt som resultat. Konflikten løses ved et kompromis, som ikke er fuldt bevidst, hvilket kan have fatale følger.

  2. Drømme: Freud skelner mellem manifeste og latente drømme.

    1. Manifeste drømme er dem, vi husker. Deres indhold er komprimerede og bearbejdede.

    2. Latente drømme stammer fra det ubevidste og præges af ønsker, der kræver tilfredsstillelse.

Drømmearbejdet, som foregår i den alternative bevidsthedstilstand søvn eller dagdrømmen, er en indre proces, der har til formål at forvandle den latente drøm til en manifest drøm. Gennem det, Freud kalder fortætning, forstyrres søvnen eller dagdrømmen ikke af fx, at en person i den manifeste drøm har træk af den latente drøms multiple personer. På samme måde anvender drømmearbejdet forskydning, når en person eller en hændelse i den latente drøm - på grund af en ydre lighed - symbolsk repræsenteres af en anden person eller hændelse i den manifeste drøm.

Det ubevidste lag styres iflg. Freud af primærprocesserne, medens de (før)bevidste lag styres af sekundærprocesserne. Denne polarisering af psykens topografi ses også i

Freuds strukturelle personlighedsmodel
Freuds strukturelle personlighedsmodel

Her er det det'et (Id), der styres af primærprocesserne, medens både jeg'et (Ego) og overjeg'et (Super-ego) styres af sekundærprocesserne. Hvordan menneskets tanker, følelser og adfærd vises, afhænger af løsningen af den konflikt, vi alle har med vor omverden (den vandrette konfliktakse). Det er således impulser, formidlet af det'et, der afgør, om konfliktstoffet opløses i en konstruktiv eller en destruktiv slutning.

I den øverste del af den lodrette konfliktakse, overjeg'et, residerer samvittigheden; iflg. Freud den iagttagende, bedømmende, kritiserende og censurerende instans. Når det'et med dens aggressivitet og besiddetrang (begge nødvendige for vor overlevelse såvel som individer som art) presser jeg'ets libidinøse karakter, søger overjeg'et at afbalancere dennes udtryk. Det er først og fremmest jeg'ets fremtræden, der overfor omverdenen signalerer vor normalitetsgrad.

I den tidlige psykiatri mente nogle, at man var sindssyg, hvis man ikke kunne holde "det unormale" stangen, altså inde i sig selv. Der var tale om et religiøst og kulturelt fænomen, som vel nok af og til også ses i dag.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Freuds udviklingsmodel:

I modsætning til mange andre (senere) teoretikere på området, iagttog Freud sjældent børn i nogen klinisk sammenhæng, og han foretog så at sige ingen traditionelle eksperimentalpsykologiske studier. Ikke desto mindre er der i hele det 20. århundrede foregået en substantiel empirisk forskning, baseret på hans psykoanalytiske teori. Iflg. denne gennemgår individet 5 faser i sin udvikling til voksen.

Freuds udviklingmodel
Alder Fase Psykoseksuel funktion Konflikt
0 - ca. 1 år Den orale Lystfølelsen koncentret omkring munden Fødeindtagelse
ca. 1 - ca. 3 år Den anale Lystfølelsen koncentreret omkring anus Toilet- og pottetræning
ca. 3 - ca. 6 år Den falliske Lystfølelsen koncentreret omkring kønsorganerne Ødipus-konflikten
ca. 6 år - puberteten Latens Lystfølelser fortrænges; driftslivet bliver latent Latent ("dvaletilstand")
puberteten - ca. 30 år Den genitale Lystfølelsen koncentreres (atter) omkring kønsorganerne Opnåelse af psykisk modenhed


Tilbage til startsiden            Til toppen




Frostigs metode:

Frostigs metode til holistisk udvikling af barnets personlighed og behandling af børns indlærings-vanskeligheder bygger dels på hendes erfaringer som socialarbejder og gymnastiklærer, dels på den pædagogiske psykologi, og omfatter en tværfaglig og multidimensional diagnostisk vurdering som grundlag for planlægning af et undervisnings- eller terapeutisk forløb for det enkelte barn. Ved vurderingen benyttes nogle tests, udviklet af hende selv, som også har fundet vej til danske skoler.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Fylogenese:

I biologien, og dermed i evolutionspsykologien, det sekventielle forløb i den evolutionære udvikling af en art eller en taksonomisk gruppe af organismer.

Her ses en kendt dyrearts fylogenese, som Darwin så den.

Hvad udviklingen af taksonomiske grupper af organismer angår, må jeg indrømme, at jeg ikke besidder den sagkundskab, der præcis kan beskrive deres fylogene. Defor citeres her (frit og med nødvendige rettelser til forståelsen af den multilingualt producerede tekst) fra en artikel, skrevet på Dina Research School under KVL, (tidligere) Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole (senest opdateret 31 March 2000):

Med fylogeni kan forstås to ting: den fylogenetiske mekanisme (1.) og resultatet af denne mekanisme (2.) (her er fylogeni (2.) = fylogenese, min bem.).

  1. Fylogeni er et biologisk koncept. Grundideen er, at alle grupper af organismer er opstået ved evolution og udgør et beslægtet kontinuum, lamarckisme, efter Lamarck, der i sin evolutionsteori udgår fra tidligere (senere falsificerede) antgelser om, at erhvervede evner kan nedarves). Det fylogenetiske koncept indeholder Darwins udviklingslære (den bedst egnede variant udvælges).

  2. Fylogeni kan også være resultatet af den fylogenetiske proces (= fylogenese, se foroven), hvilket ofte vises som et "træ". Træets "blade" er artslignende grupper eller højere kategorier af organismer, "grenene" er genotypiske linier, forgreningspunkterne (på engelsk node) udtrykker artsopsplitninger. Hvis "grenenes" længde relateres til tiden og oprindelsen for opsplitningen af arterne, er det et fylogenetisk træ (fylogram). Hvis grenenes længde ikke fastsættes er det et kladogram. Der anvendes kun tveforgreninger, hvilket har en logisk baggrund (Aristoteles) og ikke en biologisk. Ved hvert forgreningspunkt kan en art enten være blevet spaltet i to nye arter og selv være uddød, eller arten kan have dannet én ny art, men fortsat sin eksistens. I forgreningspunkter med mere end tvegreninger, sættes de yderligere grenlængder til 0. Træer kan have "rod", dvs. en gren som ikke udspringer i en art, men har et forgreningspunkt, eller være uden rod, dvs. der ikke findes en sådan gren i træet. Det samme træ kan visualiseres på mange måder, da der er fri rotation om alle forgreningspunkterne.

En monofyletisk gruppe

Dina er den forskerskole, der uddanner phd'er til skov- og landbrugsforskning (godt nok lidt bredt beskrevet - det er ikke helt mit gebet.)

Se også ontogenese.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Fænomenologi:

Filosofisk doktrin (paradigme), der i forenklet form udsiger, at psykologiens grundlag er det videnskabelige studium af den umiddelbare oplevelse (af et fænomen). Husserl, der er doktrinens ophavsmand, fokuserer på begreber som begivenhed, fremtoning, tildragelse etc. som man oplever dem, uden hensyntagen til den eksterne, fysiske realitet og for det, der kan kaldes naturvidenskabelig bias (fordom).

For fænomenologen er det interessante det, at undersøge individets forhold til og reaktioner overfor "den virkelige verden"s hændelser. Det er dog ikke hensigten at benægte hændelsers objektive karakter eller realitet - blot er det den fænomenologiske analyses ærinde at undgå at fokusere på hændelsens fysiske fremtoning og i stedet se på, hvordan den opfattes og opleves.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Fænomenologisk genspejling:

"Det, at man karakteriserer de andre, gør, at man får vished om, hvem man selv er. Altså, man ved jo ikke, hvis man bor på en øde ø, hvilke gode karakteregenskaber, der karakteriserer en selv. Det ved man først i det øjeblik, de er konfronteret med det anderledes, med de andre. Og det er derfor, vi faktisk tror at man bruger den her som en helt generel grundmodel at sige "svenskerne er sådan, tyskerne er sådan". Det er for at sige "hvordan er danskerne". Og sådan gør vi jo næsten også indenfor vores grænser. Vestjyden siger: "Jeg er sådan!" Hvor ved han det fra? Det gør han ved at lave en modspejling til sig selv. Det bliver gerne dem på Sjælland og særlig dem i København. Så kan han rigtig se, hvordan han selv er."

(Palle O. Christiansen, direktør for Dansk Folkemindesamling, i Poul Friis' program i DR P1, den 28. juli 2004.)


Tilbage til startsiden            Til toppen




Fødselsdepression: (fra NetDoktor)


Tilbage til startsiden            Til toppen




Følelser:

"Vores følelser skal være den drivkraft, gennem hvilken fornuften leder os den rigtige vej." *

(Karsten Fledelius i "Koplevs krydsfelt", DR P1, 29.06.2000)



Som (implicit) nævnt i diskussionen under "Emotion", findes der (endnu) ikke nogen universel teori om begrebet følelser. Ikke desto mindre er der i tidens løb foreslået nogle kandidater til udnævnelse som en sådan:

Teorier om følelsernes natur
Teori Forklaring Kommentar
James-Langes teori "De legemlige forandringer er en direkte følge af perceptionen af en irritation, og vores oplevelse af denne slags forandringer er følelser." (James).
Lange, en dansk fysiolog, fremsatte (samtidig) en næsten identisk teori, i hvilken han dog ser bort fra perceptionen og antager, at følelser er lig med de vasomotoriske (legemlige) forandringer.
En fysiologisk teori, i hvilken det mentale aspekt kun optræder som katalysator.
Cannon-Bards teori Også kaldet Thalamus-teorien, idet den (forenklet) påstår, at integrationen af følelsesmæssige udtryk kontrolleres af thalamus, der videresender relevante irritationsmønstre til cortex, samtidig med at hypothalamus regulerer adfærden. Teorien, der også baserer sig på fysiologien, blev fremsat som en kritik af James-Langes teori for at postulere, at sensorisk tilbagekobling bestemte det følelsesmæssige udtryk.
Papez' teori Papez mente, at der er tre i hinanden indgribende systemer - det sensoriske, hypothalamus og thalamus - sammenført i cortex, hvor følelsernes psykologiske aspekt frembringes. Teorien, fremsat i 1930rne, var ikke anatomisk underbygget, men har betydning som et af de første forsøg på at skitsere følelsernes forbindelse med hypothalamus og cortex' integrative mekanismer.
MacLeans teori Med udgangspunkt i Papez' teori, fandt MacLean, at også andre dele af det limbiske system end hypothalamus er involverede i frembringelsen af følelser. MacLeans teori er en del af hans triune brain teori.
Behavioristisk teori Følelser er enten ubetingede (artsspecifikke) eller betingede (tillærte) responsa. Såvel fysiologiske som kognitive aspekter anses for ligegyldige, idet kun objektivt målbare manifestationer har gyldighed. Behaviorismen taler om emotionel adfærd.
Kognitiv vurdering Følelser er subjektive tilstande, fremkaldt af en stimulus (se nedenfor) og den heraf følgende fysiologiske påvirkning og den kognitions-mæssige vurdering eller fortolkning af situationen som enten gavnlig eller skadelig, god eller dårlig, for individet. Hovedvægten må lægges på det kognitions-mæssige, idet en enkelt selvstændig fysiologisk påvirkning kan afføde flere - tilmed modsat-rettede - følelser, afhængig af, hvordan individet vurderer situationen.

 

 

I behandlingen af alkoholikere og narkomaner efter Minnesota-modellen er den kognitive vurdering en vigtig parameter. Man udgår fra de fire grundfølelser vrede, angst, sorg og glæde, i forhold til hvilke andre følelsestilstande er underordnede. Således ses fx. irritation som en "mild" form for vrede, frygt som en form for angst, eksogen depression som en form for sorg og munterhed som en form for glæde.

Sider af grundfølelserne
Følelse Positivt udtryk Negativt udtryk
Angst Evnen til at vide (føle, ane, mærke), hvornår man bør flygte/holde sig borte. Når man ikke ved, hvad angsten retter sig imod.
Glæde Evnen til at føle tilfredsstillelse (opstemthed, empati) ved egne eller andres etisk forsvarlige resultater og/eller livsbegivenheder. Viljen og/eller behovet for at føle tilfredsstillelse ved andres ulykke (skadefryd).
Sorg Evnen til at vende egen ulykke til omsorg for andre. Selvmedlidenhed.
Vrede Evnen til at forsvare sig selv og sine nærmeste. Evnen til indignation. Ukontrolleret reaktion på skuffelser i det egne liv.


Selvom behandlingsformen er eklektisk og baseret på empiri og kan sammenlignes med humlebien, der trods den traditionelle videnskabs hovedrysten flyver, viser de opnåede resultater, at den konstruktive kobling mellem følelse og fornuft er en virkningsfuld faktor, der, sammen med andre for den enkeltes liv vigtige tiltag, har en helbredende virkning.


Tilbage til startsiden            Til toppen


Følelsernes intelligens:

Iflg. Salovey & Mayer omfatter følelsesmæssig intelligens evnen til at

 
Hein mener, med respekt for de nævnte forfattere, at følelsesmæssig intelligens alternativt kan defineres ved

 

Den, der i offentligheden dog er den største eksponent for følelsernes intelligens, er Daniel Goleman. Efter i 1983 at have udgivet sin bog Emotional Intelligence, opnåede han næsten kultstatus og lever vistnok i dag af at forlæse om emnet.

Kritikken mod Goleman samler sig fortrinsvis om hans udvidelse og tilpasning til egne præferencer af begreberne. Således har han i et interview (ASTD Magazine, oktober 1998) udtalt, at

"I modsætning til IK, som grundlæggende er uforandret livet igennem, eller personligheden, der ikke forandres, er evner, baseret på følelsesmæssig intelligens, tillærte (erhvervede; min bem.)."

For det første er det et definitionsspørgsmål, hvorvidt intelligensen er uforandret livet igennem - det mente Wechsler, men Binet gjorde ikke! For det andet kan det efter min opfattelse i høj grad diskuteres, hvorfor personligheden ikke skulle kunne forandres op gennem livet: Goleman hævder i sin egen udlægning af følelsesmæssig intelligens, at den kan højnes og samtidig, at evner som optimisme og udholdenhed - altså aspekter ved personligheden! - indgår i den.


Tilbage til startsiden            Til toppen