top
Google Analytics
Opdateret d. 26.4.2017
Oprettet d. 22.12.1999
Søg i psykologibasen.dk


D

Startsiden - A - B - C - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P/Q - R - S - T - U - V/W - X/Y/Z - Æ/Ø/Å - Intern/Musik
Features - Filosofi - Forum - Galleri - Links - Litteratur - Myter - Redaktion - Terapi - Vejledning - wahlstroem.dk



DAMP (Dysfunktion mht. Afledelighed, Motorisk kontrol og Perception):

Flerfacetteret dysfunktion, der oftest ses hos drenge. Ytrer sig som en kombination af motorisk uro eller (sjældnere) apati, opmærksomheds- og (af og til) hukommelsessvækkelse og svag sanseintegration.

Kriteriet for diagnosen DAMP er funktionsforstyrrelser på alle tre områder samtidig. De enkelte områders indbyrdes styrke varierer dog fra tilfælde til tilfælde.

Én fremherskende teori om DAMP er, at en genetisk afvigelse, eller en tidlig erhvervet skade på nervesystemet, i samspil med udviklingsprocesserne genererer et handicap, der på forskellige måder påvirker børnenes psykiske og motoriske funktioner.

Det anslås, at ca. 5-6% af en børneårgang har en problematik af denne art - 1% i en behandlingskrævende grad.

Behandling:  Som følge af de i tekstboksen nævnte forhold, kan behandlingen indrettes efter, om det er A'et (den let afledelige, impulsstyrede og hyperresponsible = den, der "handler før han/hun tænker") eller kombinationen MP, (den, der har svært ved at forstå følelser og genkende og afkode forskellige udtryk, virker klodset og roder med fx. sit tøj og i øvrigt nemt fortaber sig i detaljen) der er det mest berørte funktionsområde.

Hvis A'et er det fremherskende, vil medicinering med centralstimulerende midler, fx. Ritalin, kunne komme på tale, men skal ordineres af en læge. Pædagogisk vil man typisk sørge for at strukturere dagen for barnet, så "tomgang" undgås. Det er også vigtigt, at det er selve den aktuelle opgave (ikke situationen), der arbejdes med, og at barnet får en tilbagemelding, det kan forstå og forholde sig til.

Hvis kombinationen MP er det fremherskende, vil evnen til at lære skulle hjælpes på vej. Dette kan ske ved målbevidst at dele stoffet op i mindre dele og så at sige overindlære det ved gentagelser og afprøvninger. Det vil også være hensigtsmæssigt at benytte sig af læse- og skriveværktøjer såsom læsekort (-lineal) og computer.

I det daglige, i hjemmet såvel som i skolen, må DAMP-barnet mødes med fortsåelse for, at det har svært ved at opfylde forventninger, man normalt stiller til børn i hans/hendes alder. Det gælder fx. det at forstå samværsformer, at foretage valg, at følge instruktioner og at gå fra en aktivitet til en anden. Det gælder altså for den voksne om målrettet at styre barnet for at forhindre fejlindlæring og uhensigtsmæssig vanedannelse.

Prognosen for børn med DAMP er helt afhængig af to overordnede faktorer, nemlig dysfunktionens karakter og omverdenens forståelse for den og den deraf følgende hjælp. Man må regne med, at DAMP som sådan er en livsvarig tilstand, som man dog kan lære at leve med. Det er derfor af stor betydning, at hjem, skole og fritidsinstitutioner får den nødvendige rådgivning og vejledning. Miljøterapi, specialundervisning, motorisk træning og i nogle tilfælde centralstimulerende medicin synes at kunne forbedre prognosen.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Darwin og psykologien:

Da Darwin i 1859 udgav sin bog om arternes oprindelse, forelå der pludselig en omfattende, organiseret og systematisk fremstilling af det, andre nok havde tænkt før ham, men ikke fået bragt på en uigendrivelig form, nemlig

Med denne erkendelse blev det muligt for psykologien at forstå menneskers handlinger ud fra dyrs adfærd - de mentale funktioner måtte jo minde om hinanden.

Man begyndte at lave eksperimenter i laboratorier, og på samme måde som Darwin havde støttet sine antagelser på fund fra andre videnskabelige discipliner, begyndte psykologer nu at inddrage andre fagområder i deres bestræbelser på at forstå menneskesindet.

Samtidig skete der et paradigmeskift fra studiet af de generelle træk ved bevidstheden til en udforskning af forskelle mellem individers adfærd: man begyndte at studere bevidsthedens funktioner og ikke bare dens indhold.

Det er næppe urimeligt at gætte på, at Freud lod sig inspirere af Darwin i udformningen af psykoanalysen.

Se også Evolutionspsykologi.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Deduktion:

Når vi drager slutninger, vælger vi enten at deducere eller at inducere. Medens induktion bygger på empiri (erfaring), bygger deduktion på logik.

Deduktiv teori udsiger, at en logisk slutning er gyldig, hvis den er logisk sammenhængende. Specielt gælder, at der ikke er noget krav om, at en deduktion skal stemme overens med virkeligheden. Men det er teori.

I det ("praktiske") deduktive system er sætninger ordnet sådan, at nogle af disse er postulater (grundsætninger, der ikke skal bevises) og andre er teoremer (følgesætninger, der logisk kan udledes (deduceres) af de første).

Der stilles to krav til et deduktivt system:

  1. Det skal være modsigelsesfrit, hvilket betyder, at ingen af sætningerne i systemet må stride mod hinanden, og
  2. det skal være tilstrækkeligt, hvilket betyder, at enhver af sætningerne i systemet skal have sin tilstrækkelige begrundelse i postulaterne.

Euklids geometri er et af de tidligste eksempler på et deduktivt system. Han postulerede fx., at man altid kan trække en ret linje fra et givet punkt til et hvilket som helst andet punkt. Det var en af hans grundsætninger, af hvilke alle andre geometriens sætninger kan deduceres. Fortjenesten ved Euklids abstrakte tænkning var, at tilfældigheden ved fx. landmåling blev afløst af nogle generelle love i ét sammenfattende deduktivt system.

For psykologien betyder deduktiv teori, deduktive systemer og deduktion, at man ikke hver gang, man møder en ikke-normal foreteelse så at sige skal begynde "forfra med Adam og Eva", men kan anvende den erkendelse, forskningen har opnået, til at slutte dette eller hint om den givne foreteelse.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Definition:

I modsætning til fx. poesi, hvor markering af begrebers "betydningsgrænse" vel nærmest er en absurditet, er der i videnskabelige sammenhænge behov for "faste grænser" for begreberne, da man ønsker at opnå entydighed i benyttelsen af disse. At det kan være svært, kan ses af det følgende.

Nogle af de mest benyttede definitionsformer
Form Forklaring
Cirkulær En definition, hvor to (eller flere) termer benyttes til ("cirkulært") at "definere" hinanden. Ex.: Hormoner produceres i endokrine kirtler og endokrine kirtler producerer hormoner.
Der er ganske vist ikke megen informaton i eksemplet, men det er, fordi det er kort. "psykologibasen.dk", derimod, kan siges være én lang cirkulær definitionsdatabase, der netop derfor (forhåbentlig!) giver megen information.
Formal En definition, hvor de karakteristika, der er fælles for en klasse eller kategori, kan bruges til at skelne mellem et medlem af klassen/kategorien og andre. Ex.: En pebersvend defineres som en 30-årig ugift mand.
Nominal En definition, hvor man beslutter sig for en term til beskrivelse af bestemte observationer eller hændelser. Ex.: IK (intelligenskovtienten) defineres som mental alder divideret med kronologisk alder ganget med 100.
Den nominale definition benyttes ofte ved introduktionen af nye videnskabelige begreber.
Numerisk En definiton, hvor en klasse defineres ved en liste over dens medlemmer. Selv om "klasse" her betyder en vilkårlig samling, kan vi godt bruge følgende eksempel: Netop en skoleklasse defineres ved samlingen af elever i den.
Operationel En definition, der identificerer noget ved dets virke-lighed (læg mærke til bindestregen: den adskiller de to led i det sammensatte ord for at understrege, at leddene både skal ses som adskilte og sammensatte). Ex.: Hvis et menneske ser glad ud, antager vi, at det er glad, men vi ved det strengt taget ikke!
Betydningen af en operationel definition er at finde der, hvor der er enighed om (eller regler for) et fænomens sandsynlige indhold.
Real En definition, der forsøger at afsløre en terms virkelige ("reale") natur. Almindeligvis ledsages denne definition af videnskabelige observationer af fænomenet. Ex.: Frustration er en følelsesmæssig reaktion på det at blive forhindret i at nå sit mål.
Reduktiv
påstand
En definition, der beror på forudgående forhold og disses konsekvenser. Ex.: En intelligent person er én, der scorer over 120 pts. ved en intelligenstest.
Forudsætningen er testen i sig selv, og konsekvensen er dens score. Disse specifiserede vilkår kan om nødvendigt udtrykkes i en påstand: Han er intelligent.
Tautologisk En definition, der benytter tautologier (ord eller ordforbindelser der på dobbelt måde udtrykker det samme). Ex.: Kvinden er syerske; manden er ungkarl, og han bor alene.
Undgåelses-
definition
Én måde at undgå definitionskravet på er, at forfattere gør termen til overskrift for et kapitel, og derefter lader teksten repræsentere en slags definition.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Dependent personligedsforstyrrelse:

En personlighedsforstyrrelse, der kendetegnes af en så ekstrem passivitet, at den lidende tillader, at andre tager ansvar for hans/hendes liv. Typisk er også en mangelfuld selvtillid og usikkerhed om de egne evner og heraf følgende vilje til at overlade det til andre at tage alle beslutninger for sig. Psykologisk behandles forstyrrelsen typisk med assertionstræning.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Depression (depressivitet):

En tilstand, hvor individet har svært ved at leve op til følgende (pseudo-)ideal:

(efter Bibring)

Når jeg foroven kalder de tre attributter for et pseudoideal, er det, fordi vel næppe nogen forestiller sig, at et menneske konstant skal kunne leve op til dem - ja, vi vil måske endda anse netop det for sygeligt. Menneskets kvalitet kendes jo bl.a. ved evnen til at kunne gøre konstruktivt brug af alle dets egenskaber, herunder følelserne. Fx. er aggressivitet en betingelse for reproduktion, svaghed en betingelse for at kunne modtage omsorg osv.

Depressioner behandles ofte med en kombination af SSRI-midler og kognitiv adfærdterapi. Man kan sige, at medens medicinen bearbejder den neurokemiske ubalance (serotoninspejlet), er det psykologiens rolle at behandle de eksistentielle implikationer ved depressionen.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Design:

Den metode eller model, der anvendes ved forskning. Der er to (hoved)former:
Designform Hovedindhold
Eksperimentelt design (kvantitativt) Anvender kontrol, observation og måling af uafhængige variable i forskningen. Dette er særkendet ved den ekperimentelle metode.
Ikke-eksperimentelt design (kvalitativt) Denne metode anvendes i psykologien, hvor observation, interview, case-studier og spørgeskemaundersøgelser udgør undersøgelsen. Forklaringen på, at den er ikke-eksperimentel, er, at der i undersøgelsen ikke indgår uafhængige variable. Se dog Eskperimentalpsykologi.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Determinisme:

Teori der hævder, at der i naturen er absolut årsagssammenhæng. Dette betyder, at man (principielt) kan formulere deterministiske lovmæssigheder, hvorved man både kan forklare og forudsige en virkning, når årsagen er kendt.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Dionysisk prototype:

Dionysos var bl.a. en frugtbarhedsgud i den græske mytologi, tilknyttet vinen og dermed årets cyklus og det hæmningsløse. Med den dionysiske revolution blev efterhånden hele Hellas inddraget i de orgier, hvorigennem mennesket løstes fra den apollinske underkuethed. Således blev opfattelsen, at mennesket er et væsen, der ejer grænseløse muligheder den tænkemåde, der kunne hæve mennesket op til gudernes fællesskab.

Se Ideale prototyper under Hemisfæreteorien.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Disjunktion

Enten regner det, eller det regner ikke



Traditionelt må enhver teori, der har et indhold af repræsentation, også være i stand til at forklare, hvordan det, den repræsenterer, kan være falsk; altså hvad det ikke er. Eller m.a.o.: hvordan dens indhold kan være forskelligt fra det repræsenterede objekt.

Vanskeligheden består i, at man principielt, og på en ikke-cirkulær måde, må kunne forklare, hvordan repræsentationen korrekt kan repræsentere det, der medfører dens aktivering, samtidig med, at den falsificerer andre forhold, der tilsyneladende også medfører dens aktivering. Hvis jeg antager, at min hund-repræsentation repræsenterer "boxer", og en labrador aktiverer repræsentationen, er "labrador" en falsk repræsentation - indholdet af repræsentationen det er en hund er falsk i forhold til labradoren.

Iflg. Fodor (1990) er denne betragtningsmåde forkert. Hvis "labrador" kan aktivere min hund-repræsentation, kan man ikke principielt påstå, at indholdet af repræsentationen er "det er en boxer", men snarere det disjunkte indhold: "det er enten en boxer eller en labrador". Når "labrador" på denne måde aktiverer min hund-repræsentation, repræsenterer den jo netop ikke noget, den ikke er!

Måske kunne dette indhold bedre beskrives som ubestemmeligt end disjunkt? Argumentet kunne være, at indholdet på en ubestemmelig måde korrekt kan appliceres på alting, der aktiverer indholdet, fx et dyr, der siger "vov" og holdes som kæle- eller brugsdyr af mennesker. Ved denne betragningsmåde gælder det nævnte falsificerbarhedskriterium altså ikke! Man behøver ikke engang at kende racernes særpræg og heller ikke have set en boxer eller en labrador, for at "labrador" korrekt kan repræsentere hund-repræsentationen (for den siger jo "vov" og bliver holdt som kæle- eller brugshund).

Cummings (1989) hævder, at teorier, hvis indhold beskrives som kovariante (to størrelsers indbyrdes afhængighed: både "boxer" og "labrador" kan beskrives ved "hund"), må beskrives konservativt i modsætning til liberalt, d.v.s. som "det er en boxer" eller "det er en labrador" og ikke som "det er et dyr, der siger "vov" og bliver holdt som kæle- eller brugsdyr". Iflg. Cummings forklarer kovariante teorier ikke indholdet på en sådan måde, at repræsentationer kan være falske.

Herimod hævder Fodor, at en teori, der udgiver sig for at have et indhold af repræsentation, nødvendigvis må løse disjunktionsproblemet. Den må m.a.o. kunne forklare, under hvilke forhold den er falsk ved at vise, hvad repræsentationens indhold præcis er, og ligeledes hvordan en repræsentation kan fås til at aktivere noget, som indholdet ikke er.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Distancering:

Et begreb, foreslået af Heinz Werner sammen med Bernard Kaplan, der beskriver den manipulatoriske proces, gennem hvilken psykologen hjælper klienten til at etablere sin egen individualitet gennem forståelsen af sin separering fra sin omverden. Denne forståelse af ens identitet anses for en afgørende fase ved symbolforståelse, hvilket i sin tur betegner grundlaget for den fulde kognition og sproget.

Et populariseret sammendrag kan ses HER


Tilbage til startsiden            Til toppen




Dissociativ personlighedsforstyrrelse:

Mental dysfunktion, hvor den normale bevidsthed eller identitetsopfattelse er delt eller forandret - ofte som resultat af et voldsomt psykisk traume - som i psykogen (af psykiske faktorer betinget) amnesi, posttraumatisk stress-reaktion eller multipel personighedskarakter. Læse mere her.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Dobbeltkodningsteorien:

En kognitionsteori, oprindelig fremsat af Paivio. Teorien postulerer, at visuelle og verbale informationer bliver processerede forskelligt og langs distinkte "kanaler", der hver for sig fremfører separate repræsentationer af information. Såvel visuelle som verbale koder for informationsrepræsentation anvendes til organisering af indkommende data i det kognitive system, som i en given situation kan føre til en handling, blive gemt og/eller genkaldt til efterfølgende brug.

Hver kanal har en grænseflade, hvorved den bliver en begrænsende betingelse for den anden: Afhængig af subjektets ekspertise på området, vil der opstå problemer for vedkommende ved at skulle være opmærksom på flere samtidige auditive og/eller visuelle stimuli. Fx er simultantolkning eller den ved tv-sening efterhånden hverdagsforeteelse, at der, samtidig med, at en studievært giver auditive input, løber et bånd med et visuelt budskab med et helt andet indhold (fx aktiekurser eller mindre vigtige nyheder), gode eksempler på dobbeltkodningsteorien.

Omvendt kan teorien have en positiv effekt, hvis det auditive (speaker)budskab understøttes af korresponderende tekst, da disse budskaber ikke konkurrerer med hinanden.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Double Bind:

En teori/hypotese, udledt af Bateson og medarbejdere, der på et systemteoretisk grundlag ser kommunikationen mellem specielt skizofrene individer og deres omgivelser (familier), men også alment kommunikationen mellem individet og systemet som en proces (eller vane - altså noget tillært), der

Den første delproces er en overbegrebslig (metakommunikativ) bias, der angår såvel nonverbale - altså kropssproglige - som sproglige signaler. Den anden delproces er den nævnte vanemæssige, i familien (systemet) indlærte, kommunikationsform.

Ølgaard (p. 192f.) citerer Bateson for følgende: "En skizofren patient sendte til morsdag sin mor et kort, hvorpå der stod: "Til én, der har været ligesom en mor for mig". Herved anbragte han moderen i en double bind: Set fra hendes synspunkt ville enhver fremtidig moderlig adfærd være truet med at blive omdefineret til ar være teatralsk hykleri, der ikke kom fra hjertet. Budskabet var altså en klar trussel mod hendes selv. [Bateson synes at have en mere elaboreret definition af selvet: et aggregat af handle-, perceptions- og tankevaner, som individet har erhvervet sig. (Ølgaard, p. 193) (mit indskud).] (Hun kom da også øjeblikkelig til hospitalet, hvor sønnen var indlagt, med kortet i hånden og forlangte at få at vide, hvad det her var for noget.)"

En anden måde at forklare fænomenet double bind på er: Et individ, der får modstridende budskaber fra en anden, betydnignsfuld person, befinder sig pr. definition i en double bind-situation. Et klassisk eksempel, som Bateson fremhæver som en mulig underliggende årsag til autisme og/eller skizofreni er det følgende: Forældre med vanskeligheder ved at vise det nære affektive (følelsesmæssige) forhold til barnet, men ikke kan tillade sig selv denne vanskelighed, kommunikerer tilbagetrækning og følelseskulde, når barnet nærmer sig ham/hende - for straks efter at række ud efter det med en simuleret kærlighed til det, når det trækker sig tilbage efter at have følt kulden. Barnet befinder sig da i en "ægte" double bind-situation, idet ingen mulig handling kan være tilfredsstillende, og enhver formodning om, hvad det (barnet) forventes at gøre, bliver afkræftet.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Drømmetydning a.m. Freud:

Drømmetydning er kongevejen
til indsigt om sindets ubevidste virksomhed.

(Sigmund Freud)                                             


Det anses alment, at Freuds "Drømmetydning" betegner startskuddet til psykoanalysen. Under alle omstændigheder er det første gang jeg i psykologiens historie har læst om en teori om en dynamisk ubevidst entitet i personligheden, dannet i den tidlige barndom, som vedvarende virker i menneskesindet.

Det følgende er et forsøg på at skitsere indholdet i Drømmetydning, idet de mange eksempler (som i virkeligheden er uundværlige for en rigtig forståelse af bogen, men ville fylde for meget på disse sider) dog er udeladt.

Udviklingen (hovedtræk) i Freud, S.: Drømmetydning
Påstand Forklaring Kommentar
1: Drømme er opfyldelsen af et ønske Begrebet ønske kan siges være resultatet af en afvisning af det, barnet gerne vil have. Med alderen bliver afvisningen internaliseret (gjort til en del af én selv) og altså "stiltiende accepteret", hvorved de "forbudte" ønsker bliver ubevidste. På denne måde kommer barnets impulser under kontrol, og dets egoisme aftager. Med denne tanke blev Freud kritiseret for reduktionisme. Ikke desto mindre korresponderer den med den almene opfattelse af dagdrømme som en alternativ bevidsthedstilstand, hvor verden skikker sig til vores fordel. Freud mente, at drømme og dagdrømme ligner hinanden og henviser bl.a. til de historier, hvor helten eller heltinden i sidste ende får sin udkårne.
2: Drømme er den slørede opfyldelse af et ønske Hvis drømme er opfyldelsen af et ønske, må de "oversættes" fra deres virvar af usammenhængende billeder, der ikke synes at have nogen logisk struktur. Man kan sige, at drømmene er "slørede", så deres "manifeste" (som de optræder) indhold ikke er det samme som deres skjulte eller "latente" indhold af ophidsende underliggende "drømme-tanker". Freuds teori opfatter således det manifeste og det latente indhold som to niveauer, der er sammenhængende i et system af transformationer, kaldet "drømmearbejde". Drømmearbejdet består af 3 typer transformationer:
  1. Fortætning: det fænomen, at en person, en genstand eller en detalje af disse kan repræsentere flere personer eller
    genstande.
  2. Forskydning: det fænomen, at en følelse, knyttet til én idé eller erfaring, skilles fra den og tillægges
    en anden.
  3. Sekundær bearbejdning: det at bearbejde drømmen med henblik på at give den en nogenlunde sammenhængende og begribelig form. Sker i overensstemmelse med sekundærprocessen.
3: Drømme er den slørede opfyldelse af et undertrykt ønske Hvis drømme er slørede, kan "ønsket" ikke være tydeligt eller manifest i drømmen. Således er ønsket skjult for den bevidste forståelse af drømmen - det er undertrykt. Dette giver os i sin tur et motiv til forvrængning i drømmene; for det undertrykte er ikke kun skjult for det bevidste, men også på en måde "forbudt" af den bevidste del af sindet. Fx viser drømme om uacceptable seksuelle drifter os, at vi rummer ønsker, som normalt er undertrykte. Iflg. Freud består drømme af to modstridende kræfter: et ubevidst ønske, eller en ubevidst drift, på den ene side og en censurerende kraft på den anden side. Freuds term for denne censurerende kraft er netop "censur", og han sammenligner den med kunst- og mediecensur: Drømmearbejdets teknik er på en måde i censurens tjeneste, selvom man fra et andet perspektiv kunne kalde det for det middel, med hvilket drømmen omgår censuren med. Drømmens motiv er altså ønsket, i den udstrækning det er undertrykt eller i det mindste forbudt.
4: Drømme er den slørede opfyldelse af et undertrykt infantilt ønske. Da nu det undertrykte og forbudte iflg. Freud er ønsker fra barndommen - grandiose tanker om at være den bedste, som vi lærte var uacceptable i det sociale liv, og seksuelle fantasier, som vi forstod, ikke var tilladte - er de også infantile. Dette betyder igen, at drømmene så at sige støtter sig på to ben, det ene i nuet, det andet i fortiden. De ubevidste ønsker leder ustandselig efter en udvej for at kunne komme til udtryk og forstyrrer derved vor søvn, som er optaget af at skabe drømmen. Og de ubevidste ønsker udnytter de uforløste tildragelser i vort vågne liv som en indgang til det, at udtrykke sig i vort drømme-liv. Det kan for nogle være overraskende, at Freuds teori i virkeligheden for ca. halvdelens vedkommende beskæftiger sig med andre temaer end "sex". Ambition (dvs. egoisme) og aggressive ønsker (overfor andre mennesker) fylder så meget, at Freud bemærker, at man ved tydning af sine drømme kan få den tanke, at "man er den eneste skurk blandt lutter prægtige personligheder".
Drømme er en "kompromis-struktur", skabt ved en tilstand af psykisk konflikt. Begrebet "psykisk konflikt" er et af grundproblemerne i psykoanalysen.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Dysfasi (afasi):

Mistede ord - mistet sprog

(ukendt)                                             


Dysfasi og afasi har samme betydning. Dog benyttes afasi fortrinsvis i Nordamerika, medens dysfasi, der strengt taget er den mest nøjagtige term, anvendes internationalt. På disse sider benyttes derfor betegnelsen dysfasi.

Global dysfasi er en erhvervet forstyrrelse af sproget, der indebærer alvorlig svækkelse af såvel forståelse som gengivelse.

Ex.: Min far genkender ikke ordet bil og kan heller ikke sige (udtale) ordet bil, når han ser én.
Han kan ikke udtale ordet og heller ikke forstå det, men han ved, hvad en bil er og kunne sagtens køre den.
Det er ordet, der volder ham vanskeligheder, ikke bilen.

Mere detaljeret kan dysfasi defineres som en forstyrrelse af sproget efter en beskadigelse af de dele af hjernen, der regulerer sproget (sprogcentret). Sprogcentret findes (hos de fleste mennesker) i hjernens venstre hemisfære. Dysfasi opstår almindeligvis pludselig som en følge af et slagtilfælde eller et hjernetraume, men kan også udvikles langsommere fx. som følge af en tumor (svulst).

Forstyrrelsen svækker såvel gengivelsen og forståelsen af sproget, som læsning og stavning. Ekspertise om forstyrrelsen findes hos Center for Hjerneskade,, eller tilsvarende sygehusafdelinger.

Se også Brocas område og Wernickes område.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Dyskalkuli ("talblindhed"):

Dyskalkuli er, populært sagt, matematikkens ækvivalent til dysleksi. Det betyder, at den lidende har svært ved at lære eller begribe, bearbejde tal og de love, der gælder for matematiske discipliner. Dyskalkuli ses ofte som en specifik indlærings- eller udviklingsvanskelighed.

Se mere HER.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Dysleksi ("ordblindhed"):

Børn med normal eller over normal intelligens, hvis læsefærdighed ligger 1½ år eller mere under deres klassekammeraters, kan have en eller anden grad af dysleksi. Det antages, at mellem 3 og 6 % af en børneårgang har disse problemer. Dette betyder også, at hvor en større procentdel af børnene har læsevanskeligheder, må årsagen ofte findes i mangelfuld undervisning. Omvendt: hvis det dyslektiske barn ikke anerkendes som sådant, risikerer det derudover også at blive offer for mangelfuld undervisning.

Der kan være tale om dysleksi, hvis barnet udviser ét eller (helst) flere af følgende symptomer:

Hovedårsagerne til læsevanskeligheder i almindelighed og dysleksi i særdeleshed er

  1. Ineffektiv læseundervisning
  2. Vanskeligheder ved auditiv perception
  3. Vanskeligheder ved visuel perception
  4. Vanskeligheder ved sprogbearbejdelse

Specialviden om pædagogiske tiltag overfor dyslektikere og andre dårlige læsere findes HER.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Dyspraksi:

En forstyrrelse, der påvirker udviklingen af motoriske evner. Mennesker med dyspraksi kan have problemer med at planlægge og fuldføre såvel simple, fx at vinke, som mere komplekse opgaver, fx at børste tænder. Godt 2 % af en population antages være dyspraktikere, heraf 70 % drenge/mænd. Helt op til 6 % af samtlige børn viser tegn på dyspraksi.

Der er ingen kendt måde at kurere dyspraksi, men dyspraktikere kan lære at fungere selvstændigt gennem specialundervisning og gentagen øvelse i grundlæggende udfordringer.

Dyspraksi kategoriseres ofte således:
Dyspraksi Kan medføre flg. problemer:
Ideomotorisk At fuldføre enkle motoriske opgaver, som at rede sit hår eller vinke (til nogen).
Ideational At fuldføre opgaver med flere trin, fx at børste tænder, rede en seng og knappe en skjorte.
Oromotorisk At koordinere muskelbevægelser ved (ud)tale.
Konstruktionel At skabe spatiale sammenhænge, fx præcist at placere eller flytte objekter fra et sted til et andet.

Dyspraksi forekommer ofte sammen med indlæringsvanskeligheder som dysleksi, dyskalkuli og andre tilstande, der påvirker indlæring. Se Autismespektrum.


Tilbage til startsiden            Til toppen