top
Google Analytics
Opd. 20.11.2017
Opr. 22.12.1999
Søg i psykologibasen.dk


C

Startsiden - A - B - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P/Q - R - S - T - U - V/W - X/Y/Z - Æ/Ø/Å - Intern/Musik
Features - Filosofi - Forum - Galleri - Links - Litteratur - Myter - Redaktion - Terapi - Vejledning - wahlstroem.dk



CAT  (Children's Apperception Test):

Projektiv test  beregnet til børn, udviklet på grundlag af TAT. Den består af ti tavler med fabel-agtige motiver, som barnet skal forholde sig til. Dens hovedkonstruktør, Leopold Bellak, understreger, at den ikke er tænkt som en konkurrent til TAT, men bygger på den af Sigmund Freud i casen "Lille Hans" fremsatte påstand, at børn lettere identificerer sig med dyr end med mennesker.

Selvom CAT er en projektiv test, vil konstruktørerne hellere kalde den en apperceptionstest, hvilket de forklarer som en metode til at undersøge personligheden ved studiet af den dynamiske betydning af individuelle forskelle i perceptionen af standardiserede stimuli. Testen bygger på samme rationale som TAT, men tager et specielt hensyn til forståelsen af ikke læsekyndige børns psykodynamik.

Tavle 4

Tavle 4

Temaer for denne tavle kan være "søskenderivalitet", "hvor børn kommer fra", "føde", "flugt (fra fare)", for det yngre søskende: "ønsket om uafhængighed og beherskelse (af omgivelserne)", for det ældre: "ønsket om nærhed til moderen".


Tilbage til startsiden            Til toppen




Cirkelslutning:

Et "bevis", hvor svaret (konklusionen) er givet i selve udgangspunktet. Ex: Det er godt at babyer ammes, for babyer har godt af amning.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Clairvoyance:

For den, der ikke ved, hvilken havn han skal til,
er en hvilken som helst vind den rigtige.

(Seneca)                                              




Clairvoyance (fransk for "klarsyn") er den påståede synske evne, eller styrke, til at se objekter og drømmebilleder, eller at nå informationer, uden hensyn til tid eller afstande. Termen knytter sig altså til paranormale fænomener = det, der tilsyneladende foregår, men ikke kan forklares ved fornuften eller videnskabeligt.

Clairvoyance opfattes også som en samlebetegnelse for begreber som telepati, spiritisme, (udforskning af) synskhed, (profetiske) åbenbaringer og drømme.


Nogle af clairvoyancens kategorier
Kategori Definition Kommentar
Spiritisme Troen på, at nogle mennesker ("medier") er i stand til at komme i kontakt med afdødes ånder. Mediet kan overbringe budskaber fra de afdøde og fremkalde fænomener, der ikke kan forklares naturligt. Man kan spørge sig selv, om spiritisme ud fra et videnskabeligt synspunkt er mere overnaturligt end religion som sådan.
Synskhed
  1. Det, at et "medium" i vågen tilstand "ser" afdødes ånder.
  2. Ekstrasensorisk (udenfor sanseap-paratet) opfattelse af objekter eller samtidige begivenheder.
  1. Se kommentaren til telepati.
  2. Det synes bevist udenfor enhver tvivl, at nogle mennesker fx. har evnen til på afstand at fornemme og lokalisere, hvor mistede genstande befinder sig. Den videnskabelige forklaring lader dog vente på sig.
Telepati Den direkte mentale kontakt mellem to eller flere personer. Den sikreste viden om "telepati" omhandler tryllekunstneres (fx. Truxa) brug af kodesprog til at meddele sig med deres "medier". Kontollerede forsøg har vist, at telepati ikke eksisterer i en vilkårlig sammenhæng.
Åbenbaring Drømmeagtig, ofte religiøst nuanceret, vision af prækognitiv (fremtids-) eller retrokognitiv (fortids-) art. Bibelen har adskillige åbenbaringer beskrevet i sin tekst. Den moderne lutheranske kirke synes at "nøjes" med at se åbenbaringen (af Gud) som iboende i naturens skønhed o.s.v, medens den katolske kirke vistnok fortsat helgenkårer historiske personer, der har haft åbenbaringer.


Hvorfor lader mennesker sig påvirke af overnaturlige eller på anden måde forførende, men "ufornuftige", "uvidenskabelige" synsmåder på livsspørgsmål? Én (min) måde at forstå det på er, at menneskets spring fra dyr til menneske medførte en hjerne, der nok, i modsætning til dyrene, sætter os i stand til at have projekter, men samtidig kræver den pris, at mange svar på livsspørgsmålene ikke bliver givet. I den situation må mennesket selv konstruere eller fantasere sig til en forklaring, som må gælde som Svaret på det uindhentelige.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Closure:

Et begreb hentet fra gestaltterapien, der i 1900-tallets begyndelse i Tyskland anvendte det om den måde, hvorpå forvirrende og brydsomme følelser kan opløses i kohærente og stabile mønstre. I vore dage har begrebet fået en langt videre betydning og bliver også anvendt i testning, der ikke har et gestaltpsykologisk rationale. Fx anvender Wechsler begrebet i sine intelligenstests, ligesom Test of Visual Perceptual Skills (Non-motor) (TVPS-R; TVPS-3) har et eget målepunkt for begrebet.

Betydningen nu om dage er også omdiskuteret, hvilket bl.a. ses af, at der ikke rigtig findes et udtryk for det på dansk. Derfor gør denne artikel ikke krav på at være den eneste rigtige forklaring af det, men bygger dog på mange års erfaring, hvor det ofte har voldt kvaler helt at klargøre det.

Såvel Wechsler som TVPS's konstruktør, Morrison F. Gardner, henviser til evnen til at afslutte en ufuldkommen gestalt, hvorved forsøgspersonens "opfyldning" af visuelle indtryk, hvor noget er skjult, fx en halvt synlig bil, til et fuldkomment indtryk: det er en folkevogn, kan ses. Herved fås værdifuld viden om forsøgspersonens evne til at opfatte ting på en normal måde i et normalt tempo, hvilket kan have betydning for læsehastighed og andre processeringsfunktioner.

I en bredere kontekst betyder closure evnen til kognitivt-følelsesmæssigt at afslutte en problemstilling, der ellers ville blive ved med at optage menneskets tanker og følelser, hvorefter en kropslig sensation fører til en kompulsiv handling. Det kan dreje sig om voldsom vrede eller en uretfærdighed, begået mod en for lang tid siden, der bliver ved med at nage ens sind. Også når vi irriteres af andres levemåde, viser vi af og til closure-adfærd ved fx at sige: "Se dog at få dig et liv!"

Klinisk set drejer closure sig om, at vi lærer, hvordan vi kan tage en beslutning i vort eget sind om at lade det, der nager os, ligge. Fx kan et menneske, der udviser kompulsiv adfærd ved gentagne gange at kontrollere, at hans/hendes hoveddør nu også er låst, på trods af, at vedkommende ved, at den er låst, sige til sig selv: "Jeg ved, at døren er låst, så nu går jeg ikke tilbage for at kontrollere den!" Denne øvelse - som ikke altid er let at udføre - kan efter en tid fuldstændig have fjernet dysfunktionen, og den lidende er kommet til en closure.


Tilbage til startsiden            Til toppen




COEX-systemer (Systems of COndensed EXperience):

Iflg. Grof udvikles færdigheder i klynger - d.v.s. at flere færdigheder udvikles samtidig. På samme måde tenderer ikke-færdigheder, d.v.s. stereotype undvigelsesmønstre, at opstå i klynger. Til forståelse af disse mekanismer foreslår Grof princippet om COEX-systemer, der kan defineres som

en bestemt konstellation af erindringer og de hertil relaterede fantasier, stammende fra individets livserfaringer. Erindringer, der tilhører et bestemt COEX-system, har ensartede grundtemaer eller indeholder ensartede elementer og er forbundne gennem kvalitativt set samme stærke følelsesmæssige ladethed.

COEX'er kan være positive eller negative, afhængig af, om de følelsesmæssige erfaringer er behagelige eller ikke.

Læreprocesser og psykologisk vækst kan ses som processer med dynamiske karakteristika, der, ideelt set, består af passende, afbalancerede og rytmiske telisk/paratelisk motivationelle skift. I terapi ses det, at når disse skift ikke fungerer, hænger det sammen med klientens (barnets) manglende tryghedsfølelse, hvorfor han/hun vanskeligt kan induceres med den parateliske tilstand. Det er derfor såvel terapeuters som læreres og pædagogers empatiske evner, der kan være med til at skabe den sikkerhed hos klienten/barnet/eleven, der kan genstarte alterneringen mellem telisk og paratelisk tilstand.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Common sense:

Det engelske udtryk for "sund fornuft". Der er følgende fire betydninger af udtrykket:

  1. Iflg. Aristoteles evnen til at begribe et givet objekts kvaliteter ved at anvende de andre sanser ved begribelsen.
  2. 1. videreført af Reid som begribelsen af kvaliteter, der er fælles for alle sanser (fx tid, rum, mangfoldighed).
  3. Antagelser og meninger om, eller praktisk forståelse af, fænomener, sådan som de deles af "menigmand" - altså sund fornuft.
  4. I daglig tale: god, fornuftig dømmekraft.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Coping:

Navneordsformen af to cope, at hamle op med, mestre, der i den psykologiske sammenhæng henviser til, at - eller hvordan - man er i stand til at klare sine livsomstændigheder.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Core knowledge:

Læs mere om Spelkes teori her.


Tilbage til startsiden            Til toppen