top
Google Analytics
Opd. 30.10.2014
Opr. 22.12.1999
Søg i psykologibasen.dk


B

Startsiden - A - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P/Q - R - S - T - U - V/W - X/Y/Z - Intern/Musik
Features - Filosofi - Forum - Galleri - Links - Litteratur - Myter - Redaktion - Terapi - Vejledning - wahlstroem.dk



Batesons læringstaksonomi:

Gregory Bateson tænkte om læring som "anden ordens kybernetik" (læren om regulering og kontrol). Det betyder, at hvor første ordens kybernetisk læring er docent til studerende eller merevidende til mindrevidende, er anden ordens kybernetisk læring noget, der så at sige transcenderer (overskrider) dikotomien (modsætningsfuldheden) ved envejskommunikationen til fordel for en gensidig afhængighed mellem systemet/den lærende og omverdenen. Man kan således sige, at systemet reagerer på information fra omverdenen og derved konstruerer dets egen indsigt/læring og fortolkning af denne på grundlag af dets egen forforståelse.


Batesons læringstaksonomi
  • Den mest basale læringskategori (niveau 0) er det igangsættende niveau, hvor encellede dyr "lærer" at sanse varme og lys, for at bevæge sig hen til de zoner, der er mest hensigtsmæssige mhp. overlevelse. Læring 0 indebærer ingen evne til refleksion eller til at foretage ændringer (korrektioner) af nogen art. Der er udelukkende tale om stimulus/respons-foreteelser.
  • Læring I (niveau 1) medfører et skift som flg. af "trial and error" indenfor en mængde alternativer. Korrektioner vil derfor have implikationer ved fremtidige handlinger. Man kan således sige, at dette niveau har bevæget sig fra stimulus/respons til stimulus/respons/reinforcering, hvorfor niveau 1 er den proces, der frembringer habituering (dannelse af vaner).
  • Det næste niveau (niveau 2) er vi mere bekendt med, idet men begynder at konkludere vedr. grundlæggende information. De nye elementer er leg og/eller "rollespil" vedr. tænkte virkelige omstændigheder. Niveau 2 indebærer altså også evnen til at "lære at lære". De fleste mennesker ender på dette niveau. (Ølgaard, 1991, p. 104; Bateson,1972 p. 304)
  • niveau 3 begynder vi at uddrage konklusioner om niveu 2, dog således, at disse er negerende ("Nu ved jeg det - alt hvad jeg vidste før er forkert!"), men repræsenterer samtidig ny erkendelse, der fører til en mere dynamisk medleven i det egne liv. (Bateson hævder at dette også kan være farligt og føre til en dysfunktionel og/eller destruktiv udvikling af ens liv. (Ølgaard, p. 104; Bateson, p. 305 f)) Det er dette niveau, der, populært sagt, kræves, for at gennemføre en kandidateksamen på en højere læreanstalt.
  • Læring IV (niveau 4) reflekterer Batesons antagelse, at kombinationen af fylogenese og ontogenese kan føre til niveau 4. Tanken er, at den menneskelige ånd (sindet/psyken) ikke kan separeres fra menneskets fysiske og evolutionære sammenhæng, og at denne entitet kun kan forstås som en del af økologiske relationer (økologi betyder her et system, hvor der lægges vægt på kommunikation, information etc., altså et kybernetisk system).

Fremkomsten af det vidensbaserede (eller, rettere, vidensintensive) samfund kan også forstås som niveau 4-læring. Da Bateson imidlertid fokuserede på forholdet mellem individer og deres miljøer, tog han ikke notits af denne mulighed. (Tuomi, 2005, p. 24, note 28)

Batesons systemteoretiske læringsmodeller har fået en del indflydelse på familie- og løsningsfokuserede (kognitive) terapier.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Begavelse:

Det, vi betragter som begavelse, er ofte meget kulturafhængigt. For regnskovens urbefolkning er begavelse ikke det samme som for civilisationens befolkning. Den første gruppe måler begavelse fx i evnen til at skaffe føde til stammen, medens civilisationen har parametre som fx evnen til at bestå eksamener. Fælles for gruppernes syn på begavelse er dog, at begge kulturer måler individets evne til at tilpasse sig en ny og overraskende situation. Begavelse er altså den hurtighed, hvorved individet tilpasser sig en ny situation og ved hensigtsmæssig virksomhed løser det hermed forbundne problem. Det er dog ikke kun på individ-, men også på organisationsplanet, at begavelse afføder et godt virksomhedsmiljø. Begge dele er nemlig medvirkende til imødegåelse af omgivelsernes forandringspres.

Når kulturen og omgivelserne er accepterede som medvirkende til det begavedes udvikling, er det fra individsynspunkt ikke ligegyldigt, hvad omgivelserne mener om dets begavelse. Det førstnævnte relaterer sig nemlig til den problematik, som hører til udvikling af individets selvopfattelse. Hvis individet nedvurderes, eller han bliver nødt til at agere i et miljø, hvor han ikke får lov til at føle tilfredsstillelsen ved problemløsningens positive udfald, er det nærliggende at antage, at han kan udvikle en selvopfattelse af en ikke alt for kvik person, og altså ikke bør påtage sig specielt intelligenskrævende opgaver. Man kan altså sige, at begavelse fremmes ved at styrke individets evne til at løse problemer.

Iflg. Sternberg (1996) er begavelse en åndelig egenskab, hvorved individet kan leve på en konstruktiv og hensigtsmæssig måde. Han mener også, at det er en dynamisk evne, der svinger med individets forskellige livsforhold. Det bærende i hans synsmåde er, at menneskets begavelse kan udvikles systematisk ved at applicere konstruktivt fremmende læringsforhold på den. På denne måde bryder han med den intelligensopfattelse, at begavelse og evner er fikserede og uforanderlige og altså forudsætninger for udvikling af specielle færdigheder. For ham er begavelse og evner kun en del af forudsætningen for at udvikle specielle færdigheder. Det afgørende er altså ikke, om problemløsningen foregår i et bestemt tempo, men om man evner at vurdere, om et problem skal løses her og nu, eller om løsningen skal/kan udskydes, evt. for at højne dens kvalitet.

Se også Intelligens.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Behaviorisme (adfærdspsykologi):

Psykologisk skole, grundlagt af Watson i 1913, der hævder, at psykologien for at være videnskabelig må henholde sig til det direkte observerbare: organismers adfærd. Watson mente, at en fuldstændig forståelse af den menneskelige adfærd ville blive udviklet gennem (en reduktionistisk) analyse af kæder af tillærte stimulus-respons sammenhænge. På denne måde, hævdede Watson, ville man gennem ydre påvirkning kunne gøre ethvert individ til hvad man ønskede: sagfører, kunstner, tigger eller tyv.

Medens Watsons såkaldte mekaniske behaviorisme indtænkte organismen som det led, der opfatter stimulus og svarer gennem en reaktion (S-O-R-modellen), men i øvrigt kun tillagde organismens irritabilitet psykologisk betydning som "adfærdsdispositioner", videreudviklede B.F. Skinner denne til en radikal behaviorisme, hvor O-leddet ikke havde nogen som helst psykologisk betydning. S-R-modellen udsagde, at organismen ikke spillede nogen signifikant rolle, og at modellen således var reversibel. Hvis en given adfærd har positiv effekt, vil sandsynligheden for dens gentagelse øges, og hvis en given adfærd har negativ effekt, vil sandsynligheden for dens gentagelse aftage.

Den behavioristiske psykologiopfattelse spillede (og spiller?) en rolle ved opdragelsen af bl.a. arbejdskraft og soldater.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Behov:

De forstyrrelser af (mangler ved) organismens ligevægt, som mennesket kan sanse, og derfor søger udbedret. På denne måde bliver behovet en motiverende faktor for menneskets handlinger.

Maslow opstiller et behovhierarki, som fx Rubinowitz gør til udgangspunkt for sin model for frustration. Se også opslaget her.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Betingning:

En term, der specielt i den behavioristiske psykologiretning bruges ved beskrivelsen af læreprocesser. Disse ses som det, at indoptage og reproducere specifikke adfærdsmæssige mønstre (betegnet "respons") under specifikke betingelser (heraf betegnelsen "betingning"). Der tales almindeligvis om to hovedformer for betingning, nemlig klassisk betingning og operant betingning


Tilbage til startsiden            Til toppen




Bevidsthed:

En term der på disse sider henviser til Husserls definition: sammenhængen i det psykiske liv = jeget som bevidsthedspol for strømmen af bevidsthedstilstande.

Denne definition betyder, at begrebet sjæl, for så vidt angår det psykosomatiske problem, erstattes med bevidsthed.

Sovjetpsykologien ser begrebet bevidsthed som bevidst eksistens i modsætning til en indre egenskab ved sindet, uafhængig af sindstilstand og historisk udvikling. Således bliver bevidsthed den højeste form for refleksion over virkeligheden; ikke forudgivet, uforanderlig og passiv, men formet ved virksomhed til brug for mennesket ved dets orientering i omgivelserne. På denne måde tilpasser mennesket sig ikke kun de givne vilkår, men restrukturerer dem. Den sociokulturelle udvikling frembringer en bevidsthed, som den kausale historiske analyse herefter gør tilgængelig for os.

Endelig skal det nævnes, at det bevidste i Freuds topologiske personlighedsmodel populært kaldes for det mentale isbjerg.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Biedermans genkendelsesteori:

Biederman bestemmer 36 forskellige "geoner" - grundformer såsom rektangler, cirkler, kiler etc. - ved hvis hjælp alle tænkelige objekter kan beskrives. Ved at sammenligne et objekts former med vore egne interne repræsentationer af formerne, afgør vi, hvad vi ser på.

Geoner - objekter

Da vi ofte ser objekter i forskellige perspektiver, fandt Biederman det også nødvendigt at forklare, hvilke egenskaber, der hjælper os at bestemme hvad et givet objekt er, trods fremtoningernes perceptuelle forskelle. Således beskriver han fem uforanderlige egenskaber ved afslutninger: krumning, parallel, cotermination, symmetri og colinearitet.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Biologisk naturalisme:

Et begreb, introduceret af Searle, der hævder, at bevidsthed er en højere ordens funktion af hjernens fysiske kapacitet. De neurofysiologiske processer skaber altså mentale fænomener, der også er karakteristiske for hjernen. Processerne er dog ikke reversible, idet bevidsthed ikke kan reduceres til neurofysiologiske strukturer.

Searle understreger, at ikke alle hjerner kan frembringe højere ordens funktioner, og han fremhæver de mange ubesvarede spørgsmål: Hvordan kan neurofysiologien forklare de mentale fænomener? Hvordan opstår bevidsthed? Hvor sofistikeret skal et neurofysiologisk system være for at kunne frembringe bevidsthed?


Tilbage til startsiden            Til toppen




Biologisk psykologi:

Både det biologiske og det psykiske konstituerer mennesket. Derfor er det vel naturligt, at en disciplin som biologisk psykologi også indtager sin plads i vor søgen efter at forstå os selv. Den er en del af neurovidenskaben, der også omfatter neurologi, neurofysiologi og neuroanatomi, men beskæftiger sig i højere grad med adfærdens biologiske, end psykologiens neurologiske, dimension.

Der er tre generelle spørgsmål, der søger svar i den biologiske psykologi, nemlig

Disse spørgsmål antyder to modsatte positioner i psykologisk tænkning, hvor den ene betoner det genetiske (evner/karakteristika som "arvegods") og den anden det miljøbetingede (læring/omverden som betingelse for udvikling). Denne modsatrettethed kan friste til opsplitning, hvor en midterposititon, hvor man accepterer, at det menneskelige udtryk er en blanding af arv og miljø, efter min mening er den mest hensigtsmæssige. Se i øvrigt artiklen om nativisme-empirisme.

Her stilles spørgsmålet, i hvilket omfang menneskets hjerne kan sammenlignes med andre dyrearters. Kan man generalisere om forholdet mellem hjerne og adfærd ved at forstå de adaptive (tilpasningsmæssige) aspekter ved arternes genetiske forskelle; m.a.o.: hvilke funktionelle forandringer sker der i ellers ensartede hjernestrukturer hos forskellige arter? Hvilke forandringer af hjernen konstituerer det unikke ved menneskets adaptive adfærd, sprog, følelser og psykopatologi?

Afledt fra den biologiske psykologis teoretiske diskussion opstår spørgsmål som:

  • Hvilke aspekter af den menneskelige adfærd påvirkes af generne?
  • Hvad er sindet og bevidstheden?
  • Kan maskiner (computere) programmeres, så de bliver bevidste?
  • Hvordan ser den psykobiologiske model for sundhed og velvære ud?
  • Kan stress medføre døden?
  • Kan humor påvirke immunsystemet?
  • Hvordan påvirker hjernetraumer adfærden?
  • Hvad er forskellen på højre og venstre hjernehalvdel?
  • Hvorfor fremkalder visse stoffer (alkohol, narkotika, tobak) afhængighed?


Tilbage til startsiden            Til toppen




Bipolært selv:

Iflg. Kohuts selvpsykologi den endelige psykiske struktur, der opstår efter en vellykket udvikling og transformation af de infantile konstellationer (svarende til den freudianske personlighedsmodel). Strukturen opstår først som kerneselvet, baseret på det grandiose selv og det idealiserede forældreimago. Ved den hensigtsmæssige udvikling transformeres det grandiose selv til selv-assertive ambitioner (mål) som udgør den ene pol af det bipolære selv. Ved den anden pol ses de internaliserede værdier og idealer, der er vokset frem af det idealiserede forældreimago. Mellem de to poler befinder sig individets iboende evner.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Borderline (grænsepsykose):

"Det Dæmoniske er ufriheden, der vil afslutte sig.
Dette er og bliver imidlertid en Umulighed,
den beholder altid et Forhold,
og selv om dette ganske tilsyneladende er forsvundet, er det der dog,
og Angsten viser sig strax i Berøringens Øieblik."

(Kierkegaard, p.112f)                                             

Som antydet under "Det psykopatologiske kontinuum", er borderline-personligheden hverken neurotisk eller psykotisk, men må ses som en grænsekategori, hvortil forskellige personlighedstyper og kliniske tilstande må henregnes: borderline-skizofreni, grænsepsykose, pseudoneurotisk skizofreni og skizotyp  personlighed er betegnelser, som falder ind under kategorien.

Kernberg beskriver borderline-personligheden fra et psykoanalytisk perspektiv:
Uspecifikke tegn på Jeg-svaghed Forklaring
Svigtende angsttolerance Jeg'et kan ikke holde angsten tilbage.
Svigtende impulskontrol Jeg'et tillader impulsgennembrud for at "lette på trykket" fra angsten eller impulser der presser sig på.
Svigtende evne til sublimering Ved ikke at kunne forvandle angsten ved driftsimpulser til noget konstruktivt, forøges angsttrykket.
(Mulige) symptomer og karaktertræk Forklaring
Pseudoneurotiske symptomer Fobiske symptomer, især socialfobi, vekslende med obsessive tanker og kompulsive handlinger. Det er kendetegnende for disse forstyrrelser, at de af subjektet (den der har dem) ikke opleves som symptomer, men som en del af hans/hendes personlighed. Fx. kan den påfaldende dybsindigt (urealistisk) filosoferende synes, at det er "naturligt" for ham/hende, eller den der er optaget af en eller anden skavank synes, at "det er da meget naturligt", at han/hun er det.
Angsten hos denne prototype kaldes pan-angst. Den er "frit flydende", dvs. at den ikke er bundet til nogen specifik ydre situation eller en bestemt person. Kendetegnende er også, at subjektet, i modsætning til den neurotiske prototype, ikke er i stand til at mobilisere de nødvendige forsvarsmekanismer.
Paranoide og hypokondre træk Angstreaktionen ledsages ofte hos borderline-personligheden af paranoide og hypokondre træk
Afvigende seksuelle fantasier og behov Borderline-personligheden kan have iøjnefaldende seksuelle ønsker og fantasier af en art, der almindeligvis bliver anset for perverse. Dog dominerer fantasilivet over oplevelsen.
Man kan sige, at det netop er det iøjnefaldende, der karakteriserer borderline-personlighedens fantasier, idet de i øvrigt ikke adskiller sig fra mange "normale" menneskers.
Orale reaktionsmønstre ved belastning Der kan optræde regressiv adfærd i form af enten askese, hvor personen (i behovløsheden) føler styrke og evnen til kontrol, eller misbrug af personlighedsændrende substanser eller mad.
Aggressivitet Aggressivitet er formodentlig det dominerende og mest fremtrædende træk hos borderline-personligheden.
Impulsgennembrud Nogle få kan udvise periodevis antisocial adfærd.
Kleptomani Impulsgennembrud der i udførelsesøjeblikket kan give lystfølelse, men som fuldført bliver fordømt som umoralsk.
Episodisk alkoholisme eller stofmisbrug Et stærkt destruktivt misbrug, der trods sin åbenbare karakter, bliver benægtet.
Psykose ved belastning Borderline-personligheden kan være sårbar ved især separationer og krænkelser af selvfølelsen. I nogle tilfælde kan disse situationer medføre, at en psykose udløses.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Bowlbys tilknytningsteori:

Bowlby benytter udtrykket "tilknytningsadfærd" ved beskrivelsen af spædbarnets forhold til den voksne, som det har dannet tilknytning til.

Det essentielle ved begrebet er, at barnet "udser sig" en voksen - oftest moderen - og herefter udviser en adfærd, hvis formål er at opretholde maksimal kontakt med den udsete.

I Bowlbys forståelse er tilknytningsadfærden ikke udelukkende en reaktion i forhold til separation, men også udtryk for spædbarnets forholden sig til enhver form for angst og usikkerhed.

Han sammentænker psykoanalysen med en almen teori om adfærd og låner til forklaring af den kognitive udvikling etologiske (ang. dyrs adfærd), socio- og psykobiologiske, kybernetiske (ang. styringsprocesser) og strukturalistiske synspunkter fra forskningen omkring barnets tidlige socio-emotionelle relationer. På denne måde adskiller Bowlbys teori sig afgørende fra andre, rent psykologiske, synsmåder, hvilket også indebærer en delvis anderledes brug af termerne. Således er begrebet "instinkt", tilhørende en bestemt afsondret adfærd, erstattet med "tilknytningsadfærd", der ses i et "adfærdssystem", hvorved opnås en bredere basis for teorien.

Termen "adfærdssystem" står for den underliggende organisationsstruktur, der formidler en bestemt adfærd, som kan iagttages. Bowlby sammenligner adfærdssystemet med et computerprogram, der udfører selvstændige opgaver (~ tilknytningsadfærd) uden at gøre opmærksom på det kredsløb, det er en del af. Til adfærdssystemet hører en feedback-mekanisme, der til enhver tid kan hjælpe til med at korrigere adfærden ved uhensigtsmæssigheder i forhold til det ønskede resultat. Tilknytningsadfærdens systematik kan iagttages hos (spæd)børn ved fx. smil, gråd, borte-tit-tit-leg, at de hænger ved moderen eller andre, at de på anden måde gør opmærksom på sig selv o.s.v.

Teorien er en stadieteori med fire niveauer: På

  1. niveau er barnet ikke i stand til at skelne mellem enkeltpersoner. Det vigitige er, at nogen reagerer på dets signaler. Omsorgspersonerne bruger det meste af samværstiden på fysisk pasning. På
  2. niveau (fra ca. 6 uger) opfatter barnet forskel på mennesker og kan også genkende nogle, især forældrene. Forældrene og andre betydningsfulde voksne kan nu bruge mere tid på det sociale samvær (leg). På
  3. niveau (fra 7-9 mdr.) indebærer en konsolidering af tilknytningen til bestemte personer. Fokus for barnets protester (gråd) skifter fra et krav om opmærksomhed til kravet om bestemte personers tilstedeværelse. Gennem disse personers forventninger til barnets adfærd, lærer det at indgå i en social kontekst. På
  4. niveau (fra 3 år) begynder barnet at udvise selvstændighed i det sociale samspil. De bliver i stand til at "elske på afstand" og markerer en stadig større uafhængighed af forældrene.

(Efter Bowlby, J. (1969): Attachment and Loss: Volume 1: Attachment. (The International Psycho-Analytical Library, 79:1-401. London: The Hogarth Press and the Institute of Psycho-Analysis).


Tilbage til startsiden            Til toppen




Brocas område:

The Triune Brain

Et område af frontallappen (den forreste del af cortex) i venstre hemisfære, som Broca i 1861 beskrev som talecentret i hjernen.

Under tale bliver de betydningsbærende ord udvalgt af et neuralt system i Wernickes område, viderebefordret til grammatisk processering i Brocas område, hvorefter bevægelsescentret i cortex etablerer den nødvendige muskulære aktivitet for talen.

Neurofysiologisk beskadigelse af området medfører oftest afasi (dysfasi), hvorved den ramte bliver ude af stand til at forstå ords og sætningers indhold og til at danne grammatisk komplekse sætninger. Talen består stort set udelukkende af enkeltord.

Brocas område har også en funktion ved indlæring af fremmedsprog, og det interessante er, at medens børn benytter den samme del af området ved indlæring af såvel modersmål som fremmedsprog, benytter voksne en anden del af området til indlæring af fremmedsproget, end det, de benyttede ved indlæring af modersmålet.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Buddhistisk psykologi:

At studere buddhisme er at studere Selvet.
At studere Selvet er at glemme sig selv.
At glemme sig selv er at blive ét med andre.


(Dogen, Zen-mester)                                             

Dalai Lama erklærer i forordet til Epstein (1995), at livets mening er, at mennesket skal være lykkeligt. Af dette kan sluttes, at buddhistisk psykologi og psykoterapi har som mål at bringe klienten i en tilstand af personlig lykke. Selvom buddhismen som religiøs kraft og terapeutisk modalitet nok er blevet anerkendt, også i vide kredse i vestlig (psykologisk) tænkning (Jung, Adler), er dens betydning som psykologi ret ukendt. Iflg. Epstein kan dette skyldes, at den buddhistiske indfaldsvinkel forudsætter fuldstændig mental opmærksomhed og kræver en afslutning af den selvskabte psykologiske lidelse. Dette betyder dog ikke, at buddhismen kræver følelsesmæssig tilbagetrækning fra hverdagslivet.

Buddhistisk psykologi tager sit udgangspunkt i begrebet identitetsforvirring og påstår, at alle forsøg på at opnå pålidelighed, vished og sikkerhed er dømt til at mislykkes, hvis der ikke lægges vægt på at finde Det sande Selv. Meditation er uomgængelig for at holde individet fri af neurotisk elendighed. Psykoterapi er også nødvendig for at afdække eller svække erotiske konflikter, der baseres på problemer i det rastløse og usikre Selv. Buddhisme er - udtrykt gennem meditationsøvelser - i sin essens en form for dybdepsykologi, ligesom vestlig freudiansk og jungiansk psykologi, idet den beskriver hele spektret af menneskets følelsesmæssige erfaring.

Fra et buddhistisk psykoterapeutisk perspektiv er spørgsmålet ikke kun om Det falske Selv, men også om muligheden for at transcendere Selvets natur, som det forstås ved begrebet sunyata (tomhed): Jo bedre mennesket forstår tomhedens natur, desto mere realt (virkeligt) føler det sig. Den virkelige grund til angsten for egen uvirkelighed er den indre følelse af isolation fra omverdenen.

Livets Hjul er en populær fremstilling af essensen i den buddhisitiske lære om De fire Sandheder:

  • 1. Eksistensen af jordisk lidelse,
  • 2. dens oprindelse og årsag,
  • 3. afslutning eller forebyggelse af elendighed, og
  • 4. vejen til befrielse fra lidelsen.
Livets Hjul

Livets Hjul beskriver årsagen til det onde og det ondes følger, som det afspejles i jordiske fænomener, oplevet af enhver, fra vugge til grav. Billede for billede minder det os om, at enhver er sin egen dommer og ansvarlig for sin egen skæbne, fordi årsagerne og deres følger ifølge Karma er frugterne af den enkeltes gerninger.

Cirkelformen fører beskueren fra billede til billede ad den sorte eller den hvide sti. Stien fører gennem de tolv sammenflettede årsager og disses følger efter genfødsel i én af De seks Verdener.

I den ene dimension, maleriet til venstre kan vise, indgår hele den indre sfære, der viser vejen ud af De seks Verdeners lidelser og ind i sfæren hinsides disse.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Bulimi  (Bulimia nervosa):

Tvangsmæssig spisning af store mængder mad på kort tid, efterfulgt af opkastninger. På denne måde opnås en fysisk lystfølelse ved udtømningen og en psykisk lystfølelse ved at have "narret" organismen. Spiseriet kan antage orgiastiske proportioner.

Som følge af, at bulimikerens opmærksomhed i sygelig grad er rettet imod frygten for fedme og overvægt, indgår overdreven fitness- eller anden fysisk træning og indtagelse af afføringsmidler og/eller vanddrivende præparater, samt overholdelse af streng diæt, ofte som elementer i lidelsen.

Ved opkastning sker der en udvaskning af vitaminer og mineraler, hvorfor en kontrolleret tilførsel af disse, fx. i form af en multivitaminpille daglig, kan være påkrævet.

Behandling: Psykologisk set anses bulimi (og andre spiseforstyrrelser, fx. anoreksi) for at være udtryk for en uafklaret selvopfattelse. Det gælder derfor om at spore patienten ind på en ny og konstruktiv måde at se sig selv på. Denne indfaldsvinkel kaldes kognitiv terapi.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Børnepsykologi:

Børn er naturlige mimikere, der på trods af alle forsøg på at
lære dem gode manerer, opfører sig som deres forældre.


Børnepsykologi?


Børnepsykologi er studiet af børns adfærd fra fødslen til ungdomsårene. Børnepsykologer søger at forklare ligheder og forskelle blandt børn, herunder at beskrive såvel normal som abnormal adfærd og udvikling. De anvender og udvikler metoder til behandling af sociale, emotionelle og indlæringsmæssige problemer.

Allerede Platon skrev om børns udvikling, men den egentlig videnskabelige undersøgelse af denne tog dog først fart i det 19. århundrede med Darwins evolutionsteori. Det følgende århundrede medførte, som for psykologien i almindelighed, en tilvækst for udviklingspsykologien.

I Danmark tog den i Verden unikke foreteelse skolepsykologi sin begyndelse i 1930'rne. Herigennem fik børnepsykologien det blå stempel hertillands, og skolepsykologien, eller den pædagogiske psykologi, betegner herefter det største enkeltområde indenfor psykologien som helhed, hvorved kommunerne og amtskommunerne bliver til de største arbejdspladser for psykologer.


Tilbage til startsiden            Til toppen